Efter Queenstown fortsatte turen imod Fox Glacier, en af to store kemdte gletsjere i NZ. Her begav vi os ud på en 7 timers lang gåtur på gletsjeren i følgeskab med en guide og andre turister. Man må ikke bevæge sig på gletsjeren uden guide, selvom det var med i vores overvejelser. Man skal jo spare...

Turen startede kl. 9:00 hvor vi blev udstyret med pigsko så det var muligt at gå på selve isen. På turen fandt vi hurtigt ud af, at en gletsjer er i konstant forandring. Man kunne nærmest se ændringen fra start til slut nede i bunden af gletsjeren. Vi udforskede også gletsjerens ishuler. En meget speciel og sjov oplevelse. Det er ikke hver dag man får chancen for at gå på sådan et enormt isdække.

Dagen efter bevægede vi os videre i trofaste "Maja". Denne gang gik turen imod Pancake-rocks nær byen

Punakaiki. Pancake-rocks er et uforklarligt fænomen hvor klipper er dannet sådan at stenene har lagt sig i lag ovenpå hinanden. Det ligner store pandekagebunker. Heraf navnet.

Om aftenen kørte vi videre mod en campingplads langt væk fra alting (simpelthen fordi den var billigere end resten). Turen derud var egentlig fin nok. Selvom tanken om at vende om voksede i takt med, at vi kun så modkørende biler. Dog holdt vi fast i vores idé om et forjættet land for enden af den tilsyneladende uendelige vej. I lang tid havde vi kun hinanden og fårene som selskab imens vi kørte længere op i bjergene og længere væk fra civilisationen. Til sidst nåede vi dog endelig til en større parkeringsplads med to spejderlokummer. Vi havde nået vores destination. Vi slog hurtigt teltet op og kokkererede spspaghetti i tomatsovs fra vores nye trofaste fødevaremærke "budget". 2,5 kroner stykket! Og med lidt ekstra ketchup smagte det vidunderligt! Vi hyggede os og glædede os over at have fundet den gemte campingplads efter lang tids søgen. Solen gik ned over bjergtoppene, og vi besluttede os for at gå i seng. Intetanende om hvad vi gik ind til. Vi er efterhånden ved at vænne os til at nætterne er ret kolde, men heroppe i den tynde bjergluft var kulden gennemtrængende. Da vi vågnede var teltets sider bedækket med frost. Ingen af os kunne sove mere for kulden. Så kl.5 blev vi hurtigt enige om at pakke ale sammen og køre mod bundem så hurtigt som muligt. Heldigvis havde vi parkeret "Maja" til en hurtig get-away og mens vi forestillede og Jack Bauer ved vores side råbe : " Damn it Chloe we're running out of time!" skyndte vi os videre.

Mens varmen fra "Majas" klimaanlæg forplantede sig i os, nåede vi kysten ved Abel Tasman, hvor 2 timers søvn blev indhentet. Vi lejede 2 kajakker (1 tandem og 1almindelig) som vi brugte til at udforske kystens huler og serværdigheder. Efter nogle timers padlen med bemærkelsesværdigt tungere arme, påråbte Jens en spurt, som vidnede om et umenneskeligt stort overskud, distancen taget i betragtning! En spurt som placerede ham alt andet end øverst på podiet. Herfra gik turen gennem Bleinheim, hvor vi fik provianteret med vores yndlingsmærke "budget", og videre til en campingplads nær Kaikoura. Her blev vi et par dage og besteg blandt andet Mount Patutu (et 1162 meter højt bjerg). Pt. Venter vi på at skulle med færgen til Wellington på nordøen hvor nye oplevelser venter.