Profile
Blog
Photos
Videos
Vi overlevede natten uden bjørneangreb, så vi var hurtigt klar til at køre videre, nu med nyvasket tøj.
Vi skulle køre over til vestsiden af parken, og turen gik gennem den nordlige del af parken. Det var så flot, så nu glæder vi os virkelig til i morgen, hvor vi kører ind i " hjertet" af parken. Turen i dag blev også lang, for da vi allerede ved totiden var fremme ved hotellet i Mariposa, kunne vi ikke komme ind før senere på dagen, og manden i receptionen insisterede på, at vi kørte til en anden by for at spise og derefter videre til en del af parken, for så at komme tilbage senere. Vi kørte videre til næste by og spiste der, men så gad vi ikke køre mere, for de to sidste dage har været hårde med meget bjergkørsel, så vi snød ham
og kørte tilbage til hotellet uden at se de store træer. (Nu håber vi bare, at vi kommer til at se store træer andre steder).
Nu slapper vi bare på hotellet.
- comments