Profile
Blog
Photos
Videos
Theo fik lov til at sove længe, mens vi andre tog til et The North Face outlet i Berkeley. Der blev købt stort ind! Efter at have hentet Theo, kørte vi ind til byen, San Francisco, igen. Først lidt turisttur til en lille park, hvorfra vi kunne se meget af byen og i særdeleshed nogle af de gamle træhuse. Vi var også forbi det hus, som vi har set i filmen "Mrs. Doubtfire". Gaderne i byen er virkelig meget stejle, faktisk meget mere end vi havde forestillet os, men med automatgear går det fint. Bagefter var der storshopping, og dagen sluttede på
en restaurant i det italienske kvarter.
Torsdag rundede Flemming og jeg
lige outlettet igen, og derefter kørte vi igen ind til byen. I dag skulle vi se
Pier 39, hvor der er søløver, og så
ville vi leje cykler til en tur over Golden Gate Bridge. Selv om vi nok har været heldige med vejret her i San Francisco, så er temperaturen ikke over tyve, men vi vovede det alligevel. Og det var godt. Det var en god tur. Vi cyklede langs havnen hen til broen og derefter over den. Turen over selve broen tog en halv time, så det er en stor bro. Derefter cyklede vi videre til en by, Sausalito, hvor vi efter at have spist en rigtig god is tog færgen tilbage til SF. Færgen sejlede langsomt forbi Alcatraz, som vi ikke kommer ud til, da der er flere ugers ventetid. Cyklede tilbage gennem storbyens gader, og da vi havde afleveret cyklerne, kørte vi ind til centrum igen. Theo havde lige nogle butikker, der skulle tjekkes en gang til. Han er, sammen med Oda, supershopperen. Vi fandt vej uden GPS, da den var midlertidigt ude af funktion, men den kom heldigvis til live igen. Uden den vil alting være meget sværere. Hjemme igen var der hygge på værelset inden sovetid. Det er hyggeligt at have aftnerne på værelset sammen, ofte er vi dog sent hjemme, men vi skal som regel lige spise den mad, vi har købt med på hjemvejen.
- comments
Kia Veise Hej.. I er to tøser på tur i USA også og om ca 14 rammer vi og San Francisco, vi vil bare høre hvor den der north Face outlet ligger henne om i evt har en adresse..:D på forhånd tak..:D
Houbanden Den ligger i Berkeley på 1238 5th street.