Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 17. Brugte vi dagen på at køre fra Williams til Page. På turen tog vi en tur ned gennem en rød kløft til Sedona. Til aften ankom vi til Page, og det viste sig st være et godt motel med en pool, som vi alle var i. Næste dag tog vi tidligt af sted, da vi skulle nå meget. Først kørte vi til Bryce Canyon. På vejen dertil kørte vi op i træklædte bjerge, lidt som i Det Lille Hus På Prærien, senere mellem helt røde klipper. Bryce var helt anderledes end Grand Canyon, meget smukt, som I kan se på billedet. Vi gik en tur ned og op, The Navajo Loop. Videre til Zion Canyon. Her gik det nedad og nedad imellem store koralfarvede bjerge. I bunden var der meget varmt, og vi spiste is og gik lidt i floden. Så kørte vi til St. George, hvor vi skulle bo på turens indtil videre billigste motel, 46$ under 300 kroner. Vi bor alle fem på samme værelse, så der er en, der må sove på gulvet, hvilket fik Theo til at nyformulere et klassisk eventyr til Prinsen på Stenen!
- comments