Så kom turen til Dalat. Efter den noget kaotiske afslutning på Long Life Hotel i Hoi An glædede jeg mig til at se nye omgivelser, og havde ret store forventninger til denne frodige blomsterby, som alle vietnamesere referere til som "little Paris" og som uden tvivl er Vietnams romantiske centrum. Jeg har dog aldrig selv været i Paris, men med en frankofil mor, har man et godt velbeskrevet billede af byen.

I lufthavnen blev jeg modtaget med et stort skilt "Welcome to Dalat Mr. And Mrs. Louise Hornemann". Hvor kom Mr. Louise Hornemann lige ind i billedet fra - mindes ikke at jeg på noget tidspunkt har nævnt en Mr. i min kommunikation med hotellet???-

Men det har nok noget at gøre med at denne by vitterligt er et honeymoon- helvede og alle turister her er nygifte, snotforelskede vietnamesere. Den kære chauffør søgte da også med lys og lygte for at finde Mr. Hornemann, og var vældig forundret og noget forvirret da jeg for 10.gang forsøgte at forklare ham, at jeg kun var mig - og der ikke fandtes en Mr. Hornemann. Herefter gik turen gennem højlandet i til hotellet - som til min egen forundring åbenbart var et 4-stjernet hotel med alt hvad det indebærer, placeret på en bakketop med udsigt over hele byen. - Så starter ferien vist J - men gik dog på hovedet i seng, da energiniveauet var helt i bund efter al den postyr jeg havde gennemlevet tidligere.

Den næste morgen vågnede jeg op til solskin og en fantastisk udsigt til den fineste lille blomsterhave, fyldt med hortensia og et lille vandfald. Jamen, hvor romantisk kan det blive, selv uden en Mr. Hornemann. Jeg begav mig ud i byen, som er lige så fantastisk som jeg havde drømt om. - den mildeste temperatur, her er fyldt med små grønne parker og bakkede terræner, fuglene fløjter og det hele er ren idyl.Forårs stemning der går lige i hjertet, og med alle de nygifte par er der jo også fyldt amoriner i luften, og man kan næsten ikke andet end at blive forelsket…. Altså i denne fantastiske by. Endnu engang har jeg fundet en perle her i Vietnam.

Nede i byen er det fineste marked, fyldt med blomster, madboder, frugter, grøntsager - og det er så skønt at kunne gå her i fred og ro uden at blive overfaldet af sælgere med deres "lookie lookie" som vi ellers har været vant til Hoi An. Dalat har så mange grøntsager og frugter der ikke dyrkes andre steder i Vietnam og her er alt fra jordbær, kakifrugter, avocadoer, artiskokker og rødbeder - og så har de masser af kaffeplantager rundt om i højlandet, hvilket gør at de også laver en herregod kaffe. Der er masser af små hyggelige kaffebarer, og her får man den mest fantastiske vietnamese coffee - Det kunne de virkelig lære noget af på de odenseanske cafeer. Ja tak, kaffe skal smag af kaffe og den her er stærk, rund og sødlig, og når man trænger til sit daglige sukkerkick bestiller man "white coffee", og får så serveret den mest fantastiske lettere tykt flydende kaffe der smager som en chokoladedrøm, da de har tilsat noget sødt mælkelignende creme i bunden ….. I love it J

Dalat har selvfølgelig også deres kulinariske specialiteter og her er det Hot Pot, som ikke er at kimse af da den tilberedes ved bordet i egen lille pot med kul under så den bliver hot…. Deraf ordet!!! Så den første aften måtte jeg selvfølgelig prøve det på den lokale måde, og jeg satte mig ind på en af de lokale restauranter, hvor engelsk er som at forsøge at kommunikere på græsk derhjemme. I stedet må man pege, smile og tage til takke med det der bliver serveret, hvilket man så bestemt heller ikke skal klage over. Jeg kunne frådigt kaste mig over fisk, rejer, muslinger og andet godt fra havet i en fantastisk suppe fyldt med krydderurter og grøntsager som stod og stegte på bordet. MUMS! Dertil fik jeg grillede calamari og da jeg skulle betale lød regningen på 70.000 Vnd - hvilket rundt regnet svarer til 23 kr. Kan man andet end at elske denne by ???

Dagen efter ville jeg begive mig ud til nogle af de turistattraktioner, som man skal se når man er her.

Crazy house er et meget anderledes og ret kitschet hus opført af en vietnamesisk arkitekt, med grundideen om at skabe rum der emmer af frihed og bryde med traditionerne om struktur og firkantede grundplaner. Og det må man da sige er lykkes til fulde. - Det er nærmest et lille Alice i eventyrland hus, som er en ren legeplads for voksne. Alle rum er forskellige og ligger i forskudte planer med små snørklede gange der fører en rundt fra værelse til værelse. Flowergarden er vel mere bare en turist fælde, hvor alle blomster er samlet i en stor park, og hvor de endnu en gang på en meget kitschet stil forsøger at lokke med en hestetur i bedste western stil og små sejlende svaner.

For at komme frem til dissedestinationer, havde jeg derfor lånt en mountainbike på hotellet, eftersom en alm. Cykel aldrig ville komme til sin ret i dette terræn. Men det skulle også vise sig at blive noget af en udfordring, da jeg efter gladelig at være hoppet op på cyklen, meget hurtigt måtte erkende at bremserne overhovedet ikke virkede og gearene vist heller ikke havde været fikset i årtier. I hvert fald var der kun 3 gear der duede, hvilket ville gøre det svært for selv den mest ihærdige Tour de France deltager at komme nogen som helst steder i dette bjergområde. Uden bremser ville det nok også tangere til et selvmordsforsøg at begive sig ud i de bakkede terræner når man medtænker de sindssyge vietnameseres trafikkundskaber, eller manglen på samme. Så efter at ha padlet rundt på den i en times tid, og et par ubehagelig hurtige nedture fra bakker, samt en frontal påkørsel af en ældre dame, valgte jeg pænt at aflevere cyklen tilbage og i stedet tage den på gå ben rundt i byen. Det satte dog både min stædighed og vilje på prøve, men efter et par vildtfarne og hidsige kampe med kort og kompas, lykkedes det mig både at finde flowergarden og crazyhouse. Billeder kan ses i fotoalbummet J