Min rejse til Filippinerne startede i Aalborg lufthavn, hvor min erfaring fra mit sidste udlandsophold på ingen måde kunne hjælpe mig igennem den tårevældede afsked med både familie og kæreste. Jeg må nok erkende at det aldrig bliver let at sige farvel til dem man holder af, men det er vel også kun godt! Da vi endelig fik lov til at boarde flyet, var 80% tyrkere og lad os sige at de i hvert fald ikke var stille. Men til trods for de larmende tyrkere, var jeg så heldig at tilbringe flyveturen med ekstra armplads, da jeg sad alene på min rækkeJ

Da jeg landede i Istanbul ca. 4½ time senere, kunne jeg se frem til at skulle få 4 timer til at gå før mit fly til Manila fløj kl. 1. Som en dejlig overraskelse, fandt jeg ud af at tidsforskellen resulterede i en time mindre ventetid som passede perfekt med at jeg kunne nå at se en enkel film inden jeg skulle videre.

Det kan godt være at jeg følte mig i undertal da jeg steg på flyet til Istanbul, men da jeg steg på flyet til Manila var ikke bare i undertal, da 95% var asiatere, men jeg tårnede samtidig højt op over mængden og skilte mig derfor ufatteligt meget ud. Men i sidste ende må man sige at det reddede mig da vi ankom til Manila. Da alle fra flyet stod i kø for at aflevere en blanket vedrørende vores helbred, snakkede en far og søn, der stod foran mig i køen, til mig og spurgte straks om det var mit første besøg i Manila. I stedet for derefter at spørge ind til min nationalitet, sagde faren straks: 'Well, you're clearly British'. Til trods for den tydelige fejltagelse, vælger jeg at tage hans kommentar som et komplimentJ. For at komme frem til den del der reddede mig, så stødte jeg igen på far og søn efter jeg endelig fik fat i min baggage blandt de mange hundrede kufferter. Faren gav mig med det samme råd med hensyn til hvordan jeg undgik 'sorte' taxaer og derved undgik at betale for meget for turen hen til min lejlighed. Og det endte rent faktisk med at jeg tog med dem op på etagen over, hvor han fandt en taxa til mig og sørgede for at få forhandlet sig frem til en fair pris. Man må sige at der i den grad findes mennesker der er villige til at hjælpe vildt fremmede mennesker og endda uden at forvente andet end et tak.