Inden jeg begyndte min rejse til Manila var jeg blevet advaret om varmen, men i den grad også om den vilde monsunsæson, som jeg selvfølgelig skulle starte ud med. Det første døgns tid havde jeg ikke som sådan oplevet noget regn så jeg havde egentlig sagt til mig selv at det nok ikke var så galt, det er jo heller ikke ligefrem fordi jeg ikke er vant til regn. I Danmark har vi jo nærmest kun to former for vejr: sne eller regn. Da det blev torsdag begyndte det så at regne, og alle Filippinerne fandt straks deres paraplyer frem (eller dem har de sådan set altid med sig for at skygge for solen - jeg burde virkelig anskaffe mig en paraply). Jeg stod selvfølgelig i den situation at jeg var nødt til at smutte over og handle for mit køkken var fuldstændigt tomt. Da jeg kom udenfor og så alle de omvandrende paraplyer må jeg indrømme at jeg fik lyst til at grine, det dryppede praktisk talt kun og jeg havde allerede fortrudt at jeg havde taget en langærmet trøje på for at skærme for regnen. Så jeg gik lettet over for at handle i vejr der ikke kunne betegnes som regnvejr.

MEN… da jeg endelig var færdig med at handle fik jeg til gengæld et indblik i hvad ordet monsun rent faktisk indebærer. Det stod ned i stænger, nej.. vi har ikke et ord på dansk der kan beskrive hvor meget det regnede. Men i hvert fald, det regnede helt åndssvagt meget og derudover havde vinden taget til så det lignede en meget voldsom udgave af det vi kalder storm, og husk på at den opstod i løbet af 10 minutter. Vejret gik altså fra høj sol og hede, til regn / drypregn og derefter til regn x 100. Så her stod jeg med to ufatteligt tunge poser og kunne ikke helt finde ud af hvordan jeg kom hjem, skulle jeg vove mig ud i regnen når det nu kun tog 5 minutter at gå hjem eller skulle jeg vente og håbe på at det stilnede af? Jeg valgte at tage 10 skridt ud på parkeringspladsen, men jeg vendte hurtigt om for det var jo fuldstændigt umuligt. Jeg valgte i stedet at spørge en dame der stod ved siden af mig hvor lang tid sådan en omgang regn ofte varede. Hun smilte lidt og sagde, at det var en tyfon så det var ikke til at sige.

Hmm tænkte jeg så og blev stående i yderligere 10-15 minutter i den overdækkede del udenfor centeret. Jeg fik stille bevæget mig hen i den anden del af overdækningen, da der her var kortere hjem til min lejlighed. Her stødte jeg på en vagt der spurgte om jeg havde bestilt en taxa, hvilket jeg jo kun kunne svare nej til. Efter lidt tid vendte vagten tilbage muligvis med den forventning at jeg havde besluttet mig for at bestille en taxa, men til hans overraskelse spurgte jeg om man ikke efterhånden kunne begynde at gå hjem, for regnen var så småt stilnet en smule af. Vagten grinte højlydt og sagde at det var en besynderlig ide. Jeg kiggede på ham og sagde at det værste der kunne ske var jo at jeg blev våd. Han grinede endnu mere af mig og rystede på hovedet. Efter yderligere 5 minutter var regnen stilnet så meget af at jeg var 100% opsat på at gå hjem. Jeg sagde til vagten at jeg havde besluttet mig for at gå hjem og begav mig i retningen af parkeringspladsens kant. Vagten sagde straks til mig at jeg altså ikke kunne komme den vej med mindre jeg havde tænkt mig at hoppe, for der var ikke nogen trappe (det skal så siges at jeg kom ind til centeret i den anden ende hvor der rent faktisk var en trappe, men som sagt valgte at gå ned i den anden ende for at gøre gåturen i regnen kortere).

Til min store overraskelse kiggede vagten på mig og sagde: 'kom jeg hjælper dig med at komme ned'. Så gik han med mig hen til kanten og hoppede halvanden meter ned i et lidt vandet/mudret hul. Jeg stillede mine poser på kantstenen og hoppede selv ned i hullet, vagten gav mig mine poser og hoppede derefter op af hullet igen. Jeg sagde tusind tak og gik hjem igen uden at blive gennemblødt. Så jeg fik kort sagt oplevet min første monsun/tyfon her på Filippinerne samtidig med at jeg endnu en gang må sige at jeg er positivt overrasket over hvor utroligt flinke og hjælpsomme folk er herovre. Det er som om at folk med glæde går det ekstra stykke for at hjælpe en fremmed i 'nød'. Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til den behandlingJ.

OBS. Jeg tog desværre ikke selv et billede af regnvejret og har derfor fundet et billede af Hypermarket hvor jeg handlede ind (det er lige præcis det her Hypermarket jeg handlede).