Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kan nu kalde os officielle scubadivere. The final exam blev taget her til aften, og bestået med bravour. Måske en overdrivelse, for vi var i særdeleshed i seriøse problemer under testen, og følte os overhovedet ikke forberedt godt nok, hvilket vi muligvis heller ikke var. Den 250 siders lange undervisningsbog var blevet skimtet igennem, uden den intense nærlæsning. En beslutning vi nyder godt at her efter. For hvor havde det ikke været det værd. Rettelserne af testene foregik i samarbejde med vores ekstremt flinke lærer Gerado, som var meget rar ved os, og lod os endda rette nogle af svarene. Man fik den fornemmelse, at han havde set os under vandet, og vores enorme dykkerpotentiale, og derfor bare skulle have testen overstået, som en slags standard procedure. Under alle omstændigheder ville vi dog også have bestået testen, som vi klarede overraskende fortrinligt begge to.
De forgangne dage har været intense, og primært stået på dykning og alt det praktiske dertilhørende. Der har ikke været megen tid til andre fornøjelser. En enkelt tur ned gennem Playas lange strøg, er det dog blevet til. Yderst hyggelig, som på en eller anden mærkværdig måde, har fundet en balancegang mellem det lokale og de mange turister væltende ind i byen, hvilket butikkerne også bærer præg af. Nattelivet virker spændende, med mange hyggelige bare med live musik. En oplevelse vi har til gode, da dykkertilværelsen har fyldt meget i hovederne på os.
Vi overvandt vores enorme frygt for hajer, og hoppede i havet. Her tænkes der i særdeleshed på Ray. Trods meget af vores fritid er gået med spillet "Hungry Shark" på mobilen, hvor man styrer en arrig hvidhaj, der i vildskab dræber og flænser alt på sin vej. Trods overværelse af utallige hajangrebs programmer på hjemmebanen i DK. Trods hajdøden er en af de hyppigste dødsårsager blandt mennesker. Trods alt det, hoppede vi i.
Vi har været igennem de basale fire dyk, man skulle gennemgå, og det har været en kæmpe oplevelse. Hertil har vi lært en masse praktisk, og gennemgået en masse øvelser under vand. De første to dyk var på åbent hav, et hav voldsomt uroligt. På en skala fra 1-10, var det en 5-6 ifølge vores instruktør, en bedømmelse Ray havde umådelig svært ved at forholde sig til. Og kaptajnen var i knæ, ork sateme han var i knæ. En virkelig ikke særligt søstærk kaptajn var voldsomt omtumlet og usandsynlig stille. Det var også under ekstreme forhold, med vand sprøjtende ind over dækket på den lille båd konstant. Lige pludselig gik alting hurtigt, og efter sejlads i godt 30 minutter var det nu, midt ude i ingenting. På bedste dykkerstil, skulle vi sidde på kanten af båden, og kaste os bagover, en manøvre vi ikke udførte til perfektion og elegancemæssig meget tvivlsomt, men en fed følelse. Inden vi blev smidt i havde vi fået en masse instrukser. Instrukser kaptajnen, Ray, ikke udførte til punkt og prikke. Dette udløste første og eneste skideballe fra Gerado, til den omtumlede og ekstremt vage Ray. Efter længere tid fik Ray dog kæmpet sig over til Gerado og søulken Børge, som har vist sig at være meget stærk på de syv have. Herefter kunne vi starte vores dyk, og hvilken fantastisk oplevelse det var. Al verdens enormt flotte farverige fisk i alle størrelser svømmende langs korallerne og klipperne. To kolossale pigrokker, to havskildpadder, mange store lange barracudaer og meget mere. Helt klart et oplevelse vi ikke vil have været foruden, trods den hårde medfart derud. Men som Gerado sagde; oppe på båden er forfærdelig, vi vil være nede i vandet. Søulken Børge, som havde vist sig at være yderst stærk og rolig på båden, havde til gengæld et enormt overforbrug af ilt under vand, med et manometer styrtdykkende. Lé Børge formåede sågar i begge dyk at løbe tør for ilt, og være nødsaget til låne ilt fra Gerados alternative luftkilde. En situation Børge klarede ganske roligt og sikkert, men også en nødsituation vi havde øvet meget på træningsbanen. Vi var begge usandsynligt komfortable under vand, og udøvede dykkerkundskaberne til perfektion.
I dag foregik i en lille flod i junglen, i fuldstændig klart og spejlblankt vand. Noget der behagede El Capitan langt bedre. Her skulle de sidste to dyk foregå, og var også enormt flot. Ikke lige så meget dyreliv, men at dykke inde i grotter, med klippe over en, indimellem klippevægge, lys kommene fra alle mulige retninger. Helt uvirkeligt.
Livet i Playa del Carmen er for lækkert. Vores overnatninger på hotellet som dykkerkurset har stået for, er efter i nat opbrugte. Så i morgen tjekker vi ind på et hostel nærtliggende, og tager nogle dage der.
I hører fra os.
- comments
Poul Nervepirrende læsning med et spændingsniveau på højde med Watfords succes dyst mod Derby lørdag eftermiddag. Et stort tillykke til jer begge med jeres velfortjente dykkerbevis, nu venter vel så udforskningen af de mange skibsvrag i det Caribiske hav, samt konfrontationen de store hvalhajer.
Hanne Tillykke med dykkercertifikat. Meget spændende læsning, glæder mig til at høre mere:)