Vi kan nu officielt kalde os ægte backpackere. Lørdag tjekkede vi ud fra luksus og eksklusivitet, og begyndte at spadsere op langs Cancuns main road, med store luksuriøse hoteller på hver sin hånd, vi passede i den grad ikke ind. Vaske ægte pakæsler, læsset op med alt vores lort. Voldsom hårdt, og svenden haglede ned. 4 kilometers gang blev det til, før vi fandt noget vandtransport, som kunne bringe os over på Isla Mujeres, hvor vi befinder os i skrivende stund.

Isla Mujeres, en lille ø ud for Cancun, knapt så turistet, og med en stadig eksisterende lokal charme. Så lille, at vi i dag nedlagde hele øens omkreds, i vores lejede golf bil. Som enorm kontrast til vores forhenværende hotel, bor vi nu på et lille hostel, hvor vi deler værelse med fire andre, og badefaciliteter med hele hostlets beboere. Noget vi bør vænne os til, da det bliver under disse forhold og omgivelser vi skal leve det meste af turen, hvis ikke værre. Dog også noget som behager os ganske vel. Stedet vi bor, er enormt hyggeligt, og folk er ekstremt rare og hjælpsomme. Her er fire overnatninger bestilt, før turen går videre til Playa del Carmen, hvor et dykkerkursus står og venter på os.

Jetlaggen hænger stadig ved, og vi falder til ro tidlig aften, og er friske som en havørn ved 7 tiden om morgen. En følelse vi ikke er vant til hjemmefra, men mon ikke det vender. Vejret er primært varmt og hedt, og en usandsynlig sløset solcremessmøren første dag, har ramt os hårdt. Børges næse er maltrakteret og Ray ligner en grim dalmatiner. I går aften/nat var der storm, hvilket resulterede i en umådelig kold nat, trods fuld beklædning under dynen/lagenet. Soveposen var nær kommet i brug.

I aften holder vi festmiddag. Vi er af den overbevisning, at det har vi i den grad fortjent. Så i aften står den på ocean party nede ved havnerestauranten i centrum, med lobster, schrimps, octypus og alt muligt godt fra havet. Noget vi ser voldsomt frem til. Og dårlig mave? det kan bare komme an.

I hører fra os.