Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et par rene afslapningsdage i Playa Del Carmen, gik turen videre til Tulum.
Tre dage bestående udelukkende af dykning, begrænset fritid, lektier, og et par udslidte og kvæstede korpusser efter dagenes strabadser, resulterede i et par tiltrængte dage uden noget på programmet og tid til at koble af.
Inden turen gik videre til Tulum, havde vi stablet et møde på benene med bekendte Pernille hjemmefra, nu bosat i Playa. Hun viste os en af de lokale strande, afskåret fra de turistfyldte badestrande langs Playas bymidte, hvor der nærmest var flere amerikanske turister til syne end sand. Stranden her havde vi næsten for os selv, lækkert. Pernille var også så elskværdig at præsentere os for endnu et kapital i Mexicos fabelagtige infrastruktur. Collectivo, hvor du kan komme fra hvor som helst og hvornår som helst, bare du bruger tomlen. Så efter afsked med Pernille måtte tomlen i brug for vores videre færd til Tulum.
Tulum er opdelt i tre dele. Bymidte lidt længere inde i landet øde for seværdigheder. Den nordlige del, deres varetegn, deres turistattraktion, maya ruiner, en maya by. Og så den østlige del, 15 km's lang strækning langs kysten, med hyggelige små hoteller med dertilhørende Cabanas, små stråhytter. Dette var målet, her havde kaptajnen fundet den perfekte lokalitet, nordøstligt, hvor de næste fire dage skulle tilbringes, med gåafstand til ruinerne. Ankomsten med collectivo forgik i bymidtens centrum, og herefter påbegyndtes trav ud til målet ved kysten. En distance kaptajnen i den grad havde undervurderet, også sådan rigtig. I ført badesandaler vadede de to dumdristige og fandenivoldske tåber næsten ti kilometer, med hver deres bagage på omkring 20 kg, i noget af det hedeste vejr endnu oplevet. Med den ene tanke i hovedet, at de var kommet for langt til at give op og springe på en af de mange tilbydende taxier, der så noget uforstående til, da de passerede de modige eventyrlystne unge mænd langs vejkanten. Trods skavende sår og begyndende vabler på fusserne, ømme ben og skuldre fra de tunge rygsække, og væskemangel, blev målet noget, skatten fundet.
De to tumper kan ses kvæstet og hårdt ramt mentalt og psykisk på overstående billede. Billedet er taget under en tiltrængt pause på den vanvittige og livsfarlige strækning.
Men det har været hele gåturen værd. En tur som dog kommer til at foregå i taxi på tilbagevejen, når vi på lørdag skal ind til busstationen, hvor næste stop hedder Belize på lørdag. Her ved kysten ejer vi en lille cabanas tæt ved vandet, og her er lækkert, næsten for lækkert. De indtil videre tilbagelagte dage i Tulum, er gået med observation af mayaruinerne, lettere overfyldt. 24 km's cykling, ifølge Rays voldsomt smarte gps ur, beklageligt nok i en noget beskeden tid. Time lange bordtennis kampe i lobbyen, med en endnu ubesejret Børge. Pool. Strandfodbold. Generelt har vi været yderst aktive. Arh, nu skal vi heller ikke overdrive.
I hører fra os.
- comments
Poul Lyder rigtig lækkert, men vi vil se billeder..