Profile
Blog
Photos
Videos
Efter fire dages ren afslapning på den tropiske bounty ø Isla Mujeres, befinder vi os nu i Playa del Carmen syd for Cancun. En af kystlinjens livligste badebyer, hvor det boomer med de hvide palmefyldte strande, som vi så småt er ved at vænne os til. Ej at forglemme det lækre azurblå havvand, som kan få en til aldrig at røre dansk havvand igen, i bedste Casper Christensen stil. Her er stadigvæk en del turistet, men intet compared to Cancun, som ikke kan overgås, forhåbentlig.
Isla Mujeres var rigtig lækkert, men som størrelsen antyder, var der ikke nok kød til mere end fire dage, som måske endda var i overkanten. Men vi nød det, den afslappende casual, nærmest hippie livsstil på hostlet. Mange usandsynlig spøjse typer samlet på et sted. En voldsomt underlig amerikaner forsøgte desperat at samle et mandskab sammen til en bådtur til Guatemala, og ellers var ejerne af stedet, eller hvad de nu var, og generelt de indlogerende, bare ekstremt tilbagelænede, med formentlig mottoet, no worries, be happy. Men alle folk yderst flinke. Stranden om dagen, live musik og øl om aftenen, lige til at overkomme.
Playa del Carmen har fået en forrygende start. Efter ankomsten i dag har vi nærmest været i ekstase over stedet, og ser i den grad frem til tiden vi skal bruge her. Formentlig en uges tid, hvis ikke mere. Indtrykket på førstedagen har i hvert fald været godt, næsten for godt. Fantastisk arrangement. Kæmpe vinger bagud. Vi forlod Isla Mujeres uden nogen plan og ide om hvordan vi skulle komme videre til Playa. Vores Lonely Planet bog over Central Amerika lå nederst i tasken, så den orkede vi ikke at finde frem. Vi besluttede at tage det som det kom, hvilket må siges at være lige i vores ånd. Ved en masse spørgen og gøren brug af Mexicos fantastiske infrastruktur stod vi halvanden til to timer senere i Playa del Carmen.
Det er her i Playa del Carmen vi skal påbegynde vores dykkerkursus, så vi kan få vores dykkercertifikat vil altid har drømt om? øhh? Ja vi ved faktisk ikke rigtig hvad vi har begivet os ud i eller hvorfor. Men vi er nu fortrøstningsfulde og glæder os faktisk lidt. Vi er allerede blevet introduceret i de næste fire dages forløb, som vi skal igennem, inden vi kan kalde os officielle fuldblods dykkere. Efter en times papir arbejde, fik vi udleveret en enorm bog, på størrelse med bibelen, hvor vi allerede har fået 100 sider for til i morgen. I hørte rigtig, lektier. Ligesom man troede man var fri, med en verden åben og fuld af muligheder, sidder vi nu tilbage på skolebænken. Ufatteligt.
Grunden til den henrykte stemning over stedet vi er landet, er primært, at vi er tilbage på et hotelværelse, og hotellet vi bor på er helt kanon. Værelset perfekt. Hotelgården og dets bar ekstrem hyggelig. Og vigtigst at alt, fælleskøkken, som vi bare kan gøre brug af. Så i aften står den på hjemmelavet mad, wok. Her når skribenten føler sig færdig, spadserer vi over til det lokale Walmart, kæmpe supermarkedet. Vi har været ovre at kigge, og vi følte os i paradis. Vi kunne bruge flere timer bare i deres frugt og grøntafdeling.
Vi har mad der skal laves, og lektier der skal gennemgås. I hører fra os.
- comments
Marianne Mon ikke I finder en smutvej med lektier hvis jeg kender Jer ret;) Dejligt at følge Jeres oplevelser på bloggen!
Hanne Hej Rasmus og Tobias. Hvor er det dejligt at læse og følge jer på turen. Det lyder som om I nyder livet. Spændt på at høre om dykkerkurset....kan forestile mig du dykker som en korkprop kære nevø-Rasmus;)