Den timelange bustur forløb sig ganske udmærket. Med mærkbare behageligere siddemuligheder end sidst, føltes turen som en smal sag. Under turens forløb gennemgik vi en særdeles markant klimatisk ændring i omgivelserne omkring os. Fra frodig regnskov til ufrugtbar tørke område. Vi har i den grad bevæget os ind i det guatemalske centrale højland. Op i højderne. Vi er bosat i Antigua i 1500 meters højde, med skyer som vores nabo, der gør sigtbarheden yderst utydelig, og bjergene omkring os kan kun lige fornemmes. Når skyerne så har lagt sig, er der utrolig flot fra vores tagterrasse, med udsigt ud over hele byen, og bjergtoppe og vulkaner omkring os.

Antigua er en rigtig charmerende by, som er bygget af spanierne under deres besættelse omkring 1600 tallet. Byen har i den grad bevaret den sydeuropæiske arkitektur fra sen renæssance, og med brostens belagte gader er den en fryd at vandre rundt i. Gader med omkringliggende bygninger hvis facader går i et med normen og stemningsmønsteret. Bygningernes indhold kommer ikke til udtryk, og vi var hurtig til at afskrive det mcdonald besøg vi foruroligende meget havde lyst til, da vi ankom til byen. Alt for hurtig. For gemt væk bag idealbilledet og bag facaders pæne ydre, gemmer fastfood kæderne sig. En fantastisk måde at gøre det på. For at bibeholde byens charme ud ad til. Og vi kunne få vores klamme burger som vi trængte så meget til.

Stedet vi bor har køkkenfaciliteter, noget vi har haft enormt glæde af. For det første lever vi langt billigere, og vi bliver væsentlig mere mætte. I køkkenet er rollerne byttet om, og Lé Børge styrer slagets gang, og kommanderer rundt med souschefen. Gastronomiske vidunderværker er blevet kreeret, og en kulinarisk banebrydende ret er blevet udarbejdet. Starten på en ny epoke inden for kokkefaget vil nogen måske sige. Mango i wok er helt fantastisk. Masterchefen Børge var ved at falde bagover af ren begejstring over resultatet.

Trods vi er på den anden side af jorden er landskamp ikke noget der må glippes. Man er vel dansker. Dagens kamp mod Tjekkiet blev fuldt intenst på et livestream over nettet på vores computer. Guatemalan style. Med Guatemalske øl og tortillas var vi vidner til en dansk magtdemonstration over Tjekkerne.

Ray mente det var tid til at blive klippet, og det skulle bare gøres kort, så han ikke skulle tænke på det resten af turen. 2 mm var første udmelding, hvorefter Børge forklarede ham hvor kort det egentlig var. 10 mm endte det med hos en lokal frisør, som syntes dagens udfordring var vældig sjov. Skæget fik også en tur.

Pacaya, en nærtliggende vulkan blev besteget. I øsende regnvejr og lyn bragende om ørene på os. Længe har vi gået og snakket om hvor det der ordentlige skyl blev af. Det fik vi. Også i den grad. Så kunne vi lære det. Vi dannede naturligvis fronttrop i bestigelsen af den 2500 meter høje vulkan, som er været aktiv siden 2010. En modbydelig lang og kold tur op til toppen. En tur der havde alle aspekter til den perfekte katastrofe film. Heldigvis for os, udspillede der sig ingen af de værst tænkelige scenarier. Oppe i krateret var der varmt. Så varmt at vi kunne riste skumfiduser. Lidt surrealistisk. Vi ærgrede os længe over vi ikke fik vores kyllingefileter hjemme fra køleskabet med. Kunne saksusme have været en sjov joke.

I morgen drager vi videre. Væk fra Antigua som åbenbart er hovedby for afholdelse af påsken. Folk fra hele landet valfarter til den lille by, som på ingen måde har kapaciteten til at rumme dem. Kaos bliver det, har vi fået fortalt. Vi er allerede så småt begyndt at kunne mærke det. Byen er ved at gøre klar, ved at dække sig i lilla farver. Allerede i dag var der et stort optog ned igennem gaderne.