Efter otte timers mareridt bus tur ankom vi til Lanquin. Mildt sagt en forfærdelig oplevelse at være del af en prop fyldt collectivo bus, med usandsynlig lidt benplads. Op, ned og igennem diverse bjergpas. Forløsning endelig at nå etapens målstreg, og endda med stadig kampdygtigt bentøj. Lanquin, en lille bjerglandsby oppe i Guatemalas frodige bjerglandskab. Placeret i en dal, med bjergtoppe rundt om en. Det rigtige Guatemala, og man kunne virkelig fornemme det hyggelige lokal samfund. Her fandt vi et hotel/hostel placeret på en særdeles lukrativ lokalitet. Små stråhytter langs en skråning, ned til en ekstremt livlig flod, der med sin voldsomme strøm gjorde svømning møg sjovt. Yderst forfriskende at lade sig glide med. Noget vi også praktiseret i baderinge. Stedet arrangeret en udflugt, hvor man fik leveret en badering og en øl hver. Og herefter lod man sig ellers bare drive ned ad floden, der slangede sig gennem bjergene. Umådelig lækkert, sikke en frihed.

Semuc Champey blev udforsket. Et forholdsvis uberørt område oppe i bjergene med fantastiske badefaciliteter. Små naturligt dannede "pools" med fuldstændig klart vand. Her gik det meste af dagen hurtigt. Vi havde fået at vide af en anden rejsende, at vi bare skulle gå den 11 km lange tur derop. Noget vi ikke kunne være mere enig i. Vi havde brug for motionen. Efter 500 meter kørte en bus forbi hvor der blev råbt "Semuc Champey". Og før vi vidste af det, befandt vi os på den. En køretur på smalle grusveje langs bjergskråningerne, med døden til den ene side. En chauffør med nerverne i orden, store klodser.

I morgen er vi på den igen. Otte timers transport endnu engang. Denne gang for at komme videre ned i landet til Antigua. Muligvis med ben der skal amputeres når vi når frem.

I hører fra os.