Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste stop i Guatemala. Byen Panajachel ned til Lago de Atitlan, en enorm sø i 1500 meters højde, med tre store vulkaner fordelt rundt omkring den. Da vi er højt oppe, er der ofte uklart og overskyet. Men når skyerne så har lagt sig, er der enormt flot ud over søen. Panajachel er den største by af de mange omkringliggende byer rundt om søen. Nærmest udelukkende bestående af salgs boder. Et stort marked. Rig mulighed for at købe en masse billig ragelse. Men sælgerne er heldigvis ikke så påtrængende og byen er voldsomt hyggelig.
Vi har flottet os og betalt lidt ekstra for et to mands værelse. 150 quetzales har vi sluppet i alt, hvilket ca. svarer til 120 kr. Så 60 danske kroner pr. person, for to store dobbeltsenge, toilet, bad med varmt vand, og et fjernsyn med uendelig mange kanaler. Dette har medført flere aftener med råhygge og dertilhørende snacks.
En hård mountainbike tur langs søen kæmpede vi os igennem. Hjælperytter Børge var dog ikke til megen hjælp for kaptajnen. Børge var i knæ, og dannede konsekvent grupetto op ad de hårde ufølsomme stigninger, med vanvittige procenter. Kaptajnen derimod var i den grad på hjemmebane, og havde endda overskud til at tage en af stigningerne to gange. I mens kunne Børge få pusten. Det blev dog til en imponerende podieplads til Børge, der endte på en flot tredjeplads, næst efter Ray og guiden. I det 3mands store felt…
Atitlans nærtliggende national park blev eksploreret, trods faretruende skabelser lurende omkring. På filmen ses en måske lidt for påtrængende Børge, få den barske natur at smage. Junglen er benhård og ubarmhjertig, og er ikke for sarte sjæle.
Guatemala er et overstået kapitel. I morgen går turen videre til Honduras.
I hører fra os
- comments