Guatemala er godt, næsten for godt. Virkelig kontrast til Belize. Det kan i den grad mærkes, at vi har indlogeret os i et nyt land. Grænseovergangen gik smertefrit, nærmest smurt. Vi havde lært af vores forrige fejl. Tage imod ordre og bare uvidende følge med, var skiftet ud med kold vand i blodet og hård kynisme. Afgang fra Belize City, mod grænsestaden, i en af Belizes mange faldefærdige sporvognslignende busser. Ikke særligt komfortabel, men effektiv. Grænsebyen var som sædvanlig et gedemarked. Umuligt at danne sig et overblik, med opmærksomhedskrævende folk rykkende i en, i et forsøg på at tilbyde os det ene og det andet. Vi kom dog sikkert over, over til et nyt kaos. Ivrige taxachauffører fejdende om vores røv, om hvem der skulle have det elskværdige hverv, at køre os videre til dagens mål, byen Flores, et par timer fra grænsen. Alle sammen naturligvis uden rent mel i posen, med håbløse og hen i vejret priser. Der måtte være et alternativ, og vi påbegyndte trav ind i landet, mens vi ignorerede de forfølgende taxichauffører. Herinde var der helt andre boller på suppen. Vi fandt hurtigt en collectivo minibus, der kunne køre os for en tiendedel, af det vi havde fået tilbudt før. Dog også under andre forhold. I vognen var der plads til 10 personer. Vi var så 19… Så turen blev lidt ubekvem, klaustrofobisk og frem for alt, lang! Men ingen fik lov til at tage røven på os, ikke denne her gang.

Flores er lækker. En lille ø ud for byen Santa Elena. Øen er fyldt ud til bristepunktet, med små hyggelige smalle gader. Guatemalas svar på Venedig. Faktisk med adskillige sammenlignelige træk.

Vi er gået fra turistengelsk ned gennem Mexico. Svært men forståeligt jamaicansk engelsk i Belize. Til absolut kun spansk her i Guatemala. Her er ingen vej udenom. Point of no return. Børges begrænset spanske og Rays ikke eksisterende spanske, er virkelig kommet på en prøve. Kropssprog er vejen frem, og bliver praktiseret en del.

Den har stået på grotte udforskning, hvor Børges pandelampe var alt afgørende for vores videre tilstedeværelse. Canopy Tour gennem junglen (svævebane). Fandeme sjovt. Selv to biografture er det blevet til. Den ene foregik endda på spansk. No problemo. Vi fik fat i handlingen, det meste af den i hvert fald.

I dag besøgte vi en af Guatemalas store attraktioner, mayabyen Tikal. Et must see. Og det fandt vi hurtigt ud af hvorfor. Yderst imponerende og betagende. Afgang kl. 3 om natten, for at opleve solopgangen. Efter længere tids vandring gennem Tikals kulsorte jungle, blev vi senere belønnet med et smukt syn. Placeret på den højeste pyramide oplevede vi solopgangen over Tikals kæmpemæssige område. Med tukaner og papegøjer flyvende om ørene på os. Brøleaber der råbte og skreg i baggrunden, som havde nogle morgenaggressioner de skulle ud med, eller måske havde fået deres testikler i klemme. Det er vores bud. Området voldsom smukt, og grundet vores valg om morgen/nat turen, havde vi hele arealet for os selv, sammen med vores gruppe. En gruppe der naturligvis indeholdte en japaner..

Den begrænset søvn har ramt os, og soveræven Børges sædvanlige middagslur kommer i den grad til at trække ud i dag. I morgen går turen videre ned i landet.

I hører fra os.