Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det Bangkok igen, vi havde ikke fået booket hotel i farten, men tænkte vi kunne gøre det fra en cafe, når vi nåede frem.
Der er kun 180km fra den havn i Rayong, man ankommer til fra Koh Samet, men det tager alligevel 2,5 time pga. trafik, at komme frem.
Når man så stiger ud af taxaen, sådan ca. midt i centrum, er det jo kaos, vi havde ingen anelse om, hvor vi skulle starte. Der er biler, mennesker og broer alle vejne og ingen taler engelsk.
Vi har på øerne været vanttil fri wifi alle vejne, men det er åbenbart ikke noget man gør sig i, i Bangkok, hvilket jo gør det umuligt at finde et hotel.
Vi endte på Mc Donalds, hvor man kunne få en times gratis wifi, mod bestilling af mad, i kan nok forestille jer utilfredsheden over stedet lyse i pigernes øjne...
Hotellet blev fundet på nettet, men vi måtte opgive at komme frem til det, ingen af dem chaufføren spurgte om vej, kunne forklare hvor vi skulle hen og efter en times ufrivillig sightseeing og en slutadresse et ukendt sted, måtte vi sadle om og finde noget andet og heldigvis for det!
Ny chauffør og ny destination - vi endte på Jasmin Grand Residence, hvor den første gode ting vi blev mødt med var: we hope it's ok, that we upgradet you'r room, oh yes thank you!
Det var så samme sted, det gik op for os, at vi må have boet for længe på små øer i bungalows, hvor nøglen var en snor og gekkoer var fast inventar - vi kunne skuda ikke få elevatoren til at køre, heldigvis kom en kineser os til undsætning, så vi kunne komme til 17. hvor vi havde fået det lækreste værelse, to soveværelser, to badeværelser, stue, køkken og balkon, så skønt når man har boet på max 20kvm i 10 uger, vi har sovet fantastisk, to nætter uden vores i søvnetalende, sparkende, varme poder.
Sidste dag blev brugt ved poolen, på fuld skrue ned af vandruchebanen og med besøg af Chris vores dykkerinstruktør fra Koh Mak. Fantastisk afslutning på en fantastisk rejse.
- comments