Koh Lipe må da være noget af det tætteste, man kommer på paradis. Med sit krystal klare vand, i strandkanten bor Nemo i sin sø anemone, kridthvide pulver sandstrande, reggae musik, fakler på stranden om aftenen, fantastisk mad og totalt afslappet stemning.
Som om det ikke var nok, var vi så heldige, vi var der under det Thailandske nytår eller Song kran, som det hedder.
Højtiden varer oprindelig fra den 12. til den 14. april, hvor man ærer de ældste, ved forsigtigt at stænke parfumeret vand på deres hænder.
Det har udviklet sig lidt henover årene, nu fejrer man det nogen steder i en hel uge, men på Koh Lipe starter de lokale ud, med at feste heftigt den 12. om aftenen og den 13. fra kl 6 til 18:00 er der vandkamp, der indvolverer lige fra de ældste til de yngste, man bliver lidt overrasket, når man får en spand vand i hovedet og opdager forbryderen er nær de 80 ;0) Grunden til det slutter sharp kl 18:00, er fordi der bliver kongens sang og bagefter nationalsangen åbenbart daglig spillet og der går alle thai'er, ihvertfald på Koh Lipe, i stå, altså som i totalt i stå.
Når det er Song Kran, er det ikke nok bare, at kaste med vand, de kaster med babypudder, frugtfarve og vand med parfume eller tigerbalsam i, nogen er bevæbnet med små vandpistoler, andre med store tønder vand på ladbiler og så er der alt midt i mellem, hvilket gør det til noget af det sjoveste vi længe har oplevet.
Hele øen emmer af liv, alle hoteller er fuldt booket og restauranterne syder og bobler for at følge med.

Så blev det den 14. og så blev der stille, helt stille, mange af butikkerne og restauranterne var lukket og alle de ikke, på Koh Lipe boende gæster valfartede fra øen, det var vores q, vi skal jo også nødig gro fast, så vi bookede en båd til Pakbarak og en bil derfra, der kørte os til Krabi.

I skrivende stund sidder vi på en færge på vej til Koh Phi Phi, vi har lige set en flok delfiner og er så klar til, at få ny sand mellem tæerne.