Argh altså.... Rayong er da et frygtelig kedeligt og upersonligt sted, undtagen for Thai'erne, skulle det vise sig.

Vi fandt et ok resort, stor og kommercielt, men til en rimelig pris og vi var allerede enige om, det ville blive et kort visit, så det gik nok.

To knallerter blev lejet, nu skulle de hyggelige steder findes.
Vi drønede rundt, men fandt dem ikke, så efter aftensmaden var indtaget på en lille restaurant, trillede vi hjem, for at hygge på værelset.
Vi nåede kun lige om hjørnet til resortet, så startede cirkuset.... Ca. 10 store farvestrålende dobbeltdækker busser barrikaderede indkørslen til resortet og det myldrede rundt med festende thai'er, tre kareokie sener var sat op, mindre kunne ikke gøre det og Thai'erne gav den gas, fuld gas.
Men det var ok, bag lukkede døre, var larmen ikke så slem.

Kl 6:15 vågnede vi ved de mange busser, som vel og mærke var parkeret, lige uden for vores dør, blev startet, de fik til og med lige lidt ekstra gas, så man rigtig kunne høre dem.
7:30 blev motorlarmen toppet med musik, der var så høj, at det rungede i bygningerne.
Til at starte med, var det til at grine af, men efter en lille time, arbejdede især jeg på tanken om, om det var en af de "kontroller dit temperament test" man ind i mellem bliver udsat for.
Mit temperament kunne i dette tilfælde ikke bestå testen og vi fik efter en mindre bekræftelse af mit lettere iltre temperament, tilbagebetalt nogle af vores penge og så gik turen trods delte meninger om stedet til Koh Samet.