Pulversand og krystalklart vand - brillerne på og snorklen i munden og så i bølgen turkis - Inden vi sprang i, så vi en sten, på størrelse med en bil et par meter ude, hvilket indikerede, der måtte være noget at se på.
Det var så ikke en sten, men en stime små fisk, som vi lå og svømmede igennem, man kunne komme helt tæt på, men lige præcis ikke røre dem, det var ret sjovt, de ikke svømmede væk, men bare delte sig.

Svømmeturen blev opfulgt af en dejlig lang gå tur rundt på øen, lige med bortset fra vores "nærdød" oplevelse altså, - meget dramatisk, skubbede Martin os pludselig til siden og råbte PAS PÅ!! og knald så lå der en hel klase kokosnødder på stien, lige ved siden af os, selv de indfødte kom løbende og tørrede sveden af panden, da de så, vi ikke var blevet ramt.

Bortset fra det, kan det godt være standen og havet er smukt, men det er ufatteligt, de kan bo på den måde.
De er her på øen, ikke allesammen rigtig kommet til det med, at smide sit skrald i skraldespanden, så ligeså snart man kommer væk fra stranden, ligger der affald alle vejne.

PS. Billedet er taget på vores terrasse, her på øen bliver gekkoerne på størrelse med en str. 46....