Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er vi kommet til vores sidste adresse på denne tur - allerede, men samtidig med utroligt mange oplevelser inde i hovedet.
Vi blev afhentet kl. 7.45 på hotellet og sejlede af sted mod Langkawi kl. 8.30 Der var mange andre, der havde fået den samme ide, så båden var fyldt godt op. Vi sad indendørs alle sammen, men på et tidspunkt fik man lov at gå ud på dækket bagest i skibet. Der var dejligt, for airconditionen var i gang indendørs, så der var ret koldt.
Vi sejlede længe langs med kysten, men senere så vi mange småbjerge ligge rundt omkring os - som i Halong Bay i Vietnam. Turen tog ca. 3 timer, og da vi kom frem, var der som sædvanligt en chauffør for at hente os og køre os til vores hotel, som ligger lige ud til havet.
Aldrig har vi været ude at bade i varmere havvand - der var kun tale om, at det var lidt køligt, når man lige kom op af vandet, og det var bare dejligt. Vandet er også meget klart - vi kunne se fisk på bunden, og det er ren sandbund.
Til aften fik vi besøg af en guide, som vores tidligere guide havde anbefalet os. Vi har bestilt en tur hos ham til på søndag.
Han anbefalede os også nogle restauranter i nærheden - for her er en del resort hoteller på række langs stranden, og bagved langs vejen er der masser af spisesteder, og vi spiste på et af dem. Øen er toldfrit område, hvilket betyder lavere priser på en del varer - bl. a. øl, hvilket er meget populært hos de fleste!
Inden vi gik hver til sit, var vi nede på stranden for at kigge ud over vandet, hvor der er fyldt med lys - det er fiskere, der fanger blæksprutter.
- comments
birgit Seirup Sikke et fint billede. :-)