Profile
Blog
Photos
Videos
Uden guide holdt vi alligevel hinanden fast på at komme op og ud, inden det blev alt for varmt, så efter morgenmad mødtes vi i foyeren kl.8.45.
Vi ville ned til den kinesiske Jetty - en pælelandsby, der er bygget ud på flere lange moler. Her slog kinesere sig ned for mere end 100 år siden. Der boede masser af familier der, men nu om stunder begynder de yngre dog at flytte ind i almindelige lejligheder.
Det var en sjov tur gennem Georgetowns gader med folk, der arbejdede på små værksteder, folk, der sad på små spisesteder, gående, siddende eller kørende - mest i biler, men dog også en del motorcykler her.
Masser af templer undervejs - også kristne kirker og moskeer - gamle huse og forretninger, højhuse og store indkøbscentre. Alle er smilende og hjælpsomme og vil gerne vide, hvor vi kommer fra. Der er Carlsberg reklamer overalt, men en enkelt, vi omtale Carlsberg for, mente dog, at Carlsberg øl var fra Canada.
Vi skiltes, da vi nåede et par store shoppingcentre, hvor Dorthe og jeg gik på togt. Der er mange fristelser - både når det gælder udvalg, men også når det gælder priser. Dog er mærkevarer ikke meget billigere, end vi finder dem hjemme.
De andre havde også set sig om i byen, og alle var også lige en tur omkring poolen i løbet af eftermiddagen. Da Dorthe og jeg kom derned, begyndte det at regne en smule, og det blev det ved med i et par timer, så da vi skulle spise, gik vi til den restaurant, som ligger lige om hjørnet, og hvor vi allerede har spist et par gange. Derefter sluttede vi af i vores hotel på 17 etage, hvor der er en restaurant, der drejer rundt, så man i løbet af en time får udsigten over hele byen! Meget fint!!
Nu skal der pakkes, for vi skal være klar til afgang i morgen tidlig kl. 07.45, når familierne derhjemme lige er faldet godt i søvn.
- comments