Profile
Blog
Photos
Videos
Vi drog mod Pourto Escondido med en forventning om, at dette ville vaere en rigtig cool, velbesoegt kyst/surferby. Udfra vores foerstehaandsindtryk at doemme, viste det sig dog ikke helt at vaere tilfaeldet, eftersom vi ved ankomsten hertil maatte bruge fire lange timer paa at finde et hostel, der matchede vores forventninger. Heldigvis endte vi med at vaelge et hostel (Mayflower), hvor vi faldt rigtig godt til, og utroligt nok endte vi med at bruge en hel uge i denne by, hvori vi kun forventede at skulle bruge omtrent fire dage.
Desvaerre begraensede regntiden vores udfoldelse en del, idet det mange dage begyndte at regne om eftermiddagen og foerst stoppede engang ud paa aftenen. Vi kom derfor flere gange ud for, at vi maatte udskyde vores planer, hvilket vel egentlig ogsaa havde en del at goere med hvor laenge vi blev i byen. Paa hostlet moedte vi en dejlig flok unge mennesker, som vi brugte en masse tid sammen med - bl.a. tre engelske piger og en haandfuld israelske surfere. Dette resulterede i, at vi kom vist nok til at gaa lidt for meget i byen den uge. Vi var til mandagsfest, tirsdagfest, torsdagsfest og loerdagsfest, og der var ovenikoebet "girls night out" og dermed gratis drinks de fleste aftener, saa vi havde det skaeppeskoent!
Anyways, vi fik faktisk ogsaa noget konstruktivt ud af Pourto Escondido, synes vi! Sammen med de engelske piger besluttede vi os for endnu engang at lufte vores fine, nye dykkercertifikat. Derfor drog vi ud i boelgerne for at udforske Stillehavet. Desvaerre var sigtbarheden paa grund af vejret (regn, regn, regn!) saa daarlig, at da vi efter stort besvaer var kommet op i baaden med alt udstyret, havde skvulpet rundt i boelgerne et stykke tid og langt om laenge naaet til bunds, besluttede at det var spild af tid. Vi kunne daarligt se én meter frem for os, saa hjem med os igen 300 pesos fattigere. Fiasko-dyk!
Pourto Escondido er kendt for deres ekseptionelt store boelger paa kyststraekningen Zicatela og er derfor samlepunkt for professionelle surfere fra hele verden. Vi gik derfor flere turer langs kysten paa jagt efter surferdudes paa vej ud for at "catche a good wave". Inspireret af vores omgivelser maatte vi selvfoelgelig ogsaa ud og afproeve vores skills som surfere. Derfor "catchede" vi boelger med en surferinstruktoer i et par timer. Det tog lidt tid at laere teknikken, og at holde balancen var mildest talt en udfordring, men det lykkedes da os begge at staa paa braettet - og det var virkelig fedt! Samme dag besoegte vi en dansk kvinde i Pourto E., som vi havde hoert om tidligere paa ugen. Hende og hendes boern flyttede til Mexico for fire aar siden, byggede en ny tilvaerelse op og lever nu af at undervise i Pilates. Det skulle Julle og Lotte da prove!
Fredag synes vi at have brug for en lille pause fra Pourto Escondido og forlod derfor byen for at drage til Chacahua - en lille landsby ved kysten vestfor Pourto E. Chacahua er et lille stykke paradis midt i ingenting kendt for, at stoerstedelen af den nulevende befolkning er efterkommere af tidligere afrikanske slaver og dermed moerkere i huden end den oprindelige mexicaner. Det var meget interessant at opleve hvordan fortiden kan have konsekvenser saa mange aar frem i tiden. Paa vej dertil skulle vi igennem Parque Nacional Lagunas de Chacahua - en virkelig smuk kyststraekning, hvor vi sejlede gennem en enestaaende lagune og endte ved en laekker strand, hvor vi med hjaelp fra de lokale fandt en cabaña, hvor vi kunne overnatte, med udsigt over lagunen til den ene side og havet til den anden. Hvad kunne vi oenske os mere? Chacahua var ren afslapning! Faktisk lykkedes det os at foretage os naermest ingenting: Vi besoegte kort en krokodillefarm, tog en middagslur i haengekoejer med udsigt over havet, saa solen gaa ned, spiste friskfanget fisk til middag og afsluttede dagen med en tur i robaad gennem lagunen, hvor vi vuggede gennem moerket og lyttede til natten.
Loerdag tog vi tilbage til Pourto Escondido for at overnatte en sidste nat. Efter afsked med vores nye venner paa Hostel Mayflower, rejste vi videre af kysten mod oest. Det var lidt skoert at sige farvel efter en uge sammen, men det skulle nu ogsaa blive rart med lidt luftforandring!
Naeste stop blev kystbyen Mazunte! En lille hyggelig by med sol og strand. Her fandt vi et laekkert hostel beliggende paa stranden bogstavelig talt, hvor overetagen var en hyggelig restaurant med laekker udsigt udover vandet og rigtig venligt personale. En lur paa stranden, middag og vi var tiptop klar til at puttesove J
Foerste dag i Mazunte tog vi ud for at se og svoemme med skildpadder og delfiner. Det loed virkelig fint, eftersom vi blev lovet at se mindst 200 delfiner - men det stemte vist ikke helt overens med vores oplevelse. Saa vi mere end 20 delfiner, maa I kalde os Knud! At svoemme med skildpadder var der heller ikke meget af. Vi saa nogle stykker, og de var virkelig soede! Men vi broed os ikke meget om hvordan hele sceneriet foregik ved at vores guide hoppede i boelgerne, greb den stakkels skildpadde og tvang den til at ligge med hovedet maerkvaerdigt op i vejret, mens dumme ivrige turister hoppede i for at vaere en del af showet. Vi maa erkende, at det ikke altid er lige fedt at vaere en del af turist-cirkuset! Men nu ikke saa negative J Til slut sejlede vi ind i en lille bugt for at snorkle, og det var en meget fin oplevelse at svoemme rundt der i overfladen og kigge ned paa stimer af farverige fisk paa bunden.
Senere paa dagen gik vi ud til et udkigspunkt for at se solnedgangen, hvilket var virkelig flot og fredfyldt! Og efterfulgt af candle light-dinner bestaaende af friskfanget fisk paa overetagen med den fineste udsigt var den aften vist fuldent.
Paa den sidste dag i Mazunte stod vi tidligt op og tog til yoga sammen med ejeren af det sted, hvor vi boede, samt en af de ansatte (Bruno var hans navn). Yoga-stedet var placeret oppe paa en klippe med udsigt over havet i en lille traehytte, hvor roegelsespinde fyldte rummet med en skoen aroma, saa det var selvsagt de perfekte omgivelser til at give sig hen med den spirituelle verden ;) Det var faktisk saa afslappende, at en af os doesede hen et par gange - bedst af alt til allersidst, hvor vi skulle se os omkring og sige tak til hinanden, blundede vedkommende lige lidt. Hovsa!
En lille smuttur til Mazunte var forbi, og vi hoppede videre mod Oaxaca!
- comments