Vandet drager isaer, naar det er fuldstaendig blaat og klart og omgives af kilometerlange, hvide sandstrande. Efter Merida og ruin-oplevelserne rejste vi derfor tilbage til det Caribiske hav for at besoege kystbyen Tulum. Vi tog vores nye schweisiske bekendtsaber, Piero og Christian, med og hang ud med dem alle dagene i Tulum. De viste sig at vaere ganske habile kokke, saa det noed Julle og "Charla" godt af. Smart!

Vores dykkercertifikat skulle selvfoelgelig afproeves i en af de mexicanske cenotes, Dos Ojos, som er underjordiske grotter. Det var en helt anden oplevelse end at dykke i havet, men det var virkelig flot! I starten var det meget graenseoverskridende at hoppe ned i et vandhul og dykke ind i en grotte fyldt med vand saa moerkt, at lommelygter var en noedvendighed. Men efter en smule tilvaenning var det virkelig fedt!

Vi havde endnu engang fundet et dejligt socialt hostel, hvilket resulterede i alt for mange oel og strandfester J

Tulum er heldigvis endnu ikke forpuret med alt for meget turisme og amerikanisering, hvilket gjorde, at vi besluttede at blive et par dage laengere end foerst antaget. Vi tog ud til stranden sammen med Piero og Christian, hvor vi fandt et lille, hyggeligt og meget primitivt strandsted at bo. Vi lejede en Cabana paa stranden, som er en lille hytte af bambus og palmeblade. Det var virkelig ligesom at traede ind i en tidsbobbel - primaert fordi at stemningen var meget manana, manana. Hanegekoejerne med fantastisk strandudsigt lagde mest op til total inaktivitet og havet til timevis beskuen. Vi faldt hurtigt ind i denne laid-back stemning, hvor dagens stoerste bedrift var at kokkerere dagens maaltid. Stedet her var primaert beboet af fastboende. Vi fandt det ret imponerende, at de kunne overskue dette med kun ét toilet og bad til alle og enormt primitivt strandkoekken med et par blus sat op i en lille hytte de havde banket op og ellers fungerede en lille boks med is i som koeleskab. Moi bien!