Nu begynder der saa smaat at ske noget igen, efter vi har vaeret i Innisfail i et godt stykke tid nu. Vi har faaet arbejdet en lille smule, vaeret til det lokale travloeb og ellers levet livet ved stranden og de smukke omgivelser.

Vi fik arbejde paa en bananfarm, hvor vi blev sat sammen med en Aussie, som ogsaa lige havde faaet arbejde paa farmen. Han var familiefar, og rejste mere eller mindre hele Australien rundt og arbejdede, hvor der nu end var arbejde.

I starten bestod vores arbejde i at gennemgaa deres vandningssystem, og det var utrolig kedeligt. Vores arbejdsdag var 9 timer og 8 timer af dem kiggede vi efter en slange i jorden, for at undersoege om den var vinklet ind nogle steder, eller om der var groet et ny trae inden over vandningssystemet. Aussien som vi var sat sammen med, skulle saa fikse de steder hvor slangen var fanget i en rod eller et banantrae, og det blev oftest efterfulgt af et "This c*** .. f***... this bud is... c*** .. f***ing spiders everywhere!". Men det bestod vores arbejde af den foerste par dage sammen med Bynes, som Aussien hed. Derefter blev det til tilskaering af banantraeernes blade. Det var lidt mere spaendende og udfordrende. Man fik en 2 meter lang le til at skaere bladene af med og gik i et stoerre team.

Australierne er vilde med bananer, der er bananfarme overalt, men edderkopper er ogsaa glade for bananer, saa vi gik og skar edderkopperne ned i hovedet paa os selv, og naar vi gik inde og tjekkede vandningssystemet, saa havde vi konstant spindelvaev og edderkopper i hovedet. En af de edderkopper som vi saa var Golden Orb, som er en kaempe edderkop. Stor og modbydelig og giftig. Spindelvaevet fra en Golden Orb kan holde en menneskekrop tilbage hvis man gaar ind i det, saa staerkt er det.

Derudover brugte vi de sidste par dage paa at plante nye banantraeer, som foregik i bagende varme i et aabent omraade, uden nogen pause fra solen i 8 timer. Men naar vi sad og plantede banantraeerne, saa kunne der godt finde paa at hoppe en wallaby forbi (smaa kaenguruer) og kigge lidt paa os.

Vi naaede at faa 9 dages arbejde og fik udbetalt ca. 7500 kroner (1500 AUD)for det. Men det er en loen som Australierne ikke gider at arbejde for. Paa farmen var Joachim og jeg de eneste backpackere som ikke var fra syd Korea. Det er svaert at faa arbejde paa bananfarme, hvis man ikke er fra Asien. Bananfarmene ved, at koreaner arbejder indtil de bliver fortalt andet, stiller ikke spoergsmaal og brokker sig ikke. Saa man ser hver dag, at der er busser fyldt med asiater, som bliver koert ud til farme hver morgen. De fleste arbejder ulovligt og nogle bor paa farmene og lavet ikke andet end at arbejde og opholde sig paa farmen.

Efter at havde vaeret i Innisfail i nogle uger, uden at have vaeret ude at faa en oel, saa bestemte vi os for at tage til "the races", som er en stor begivenhed i byen. Det er et lokalt travloeb, hvor alle de lokale piger/damer viser deres gallakjole frem og maendene viser deres jakkesaet og farverige slips frem, som passer til deres date. Det tiltraekker naesten hele byen til og der var en travl stemning paa travbanen, hvor alle maendene stod sammen og snakkede om hest betting, og damerne fik deres champagne med jordbaer i. Det var en smule komisk og fascinerende at observere alle gallakjolerne og jakkesaettene, og der var langt mellem de flotte outfits.

Nu har vi lige tilbragt 2 dage i Mission Beach, hvor jeg har River Raftet og siddet med en slange om halsen i en halv time. Vi bevaeger os ned mod Townsville nu, saa vi er saa smaat ved at laegge nogle kilometer bag os nu.