Saa er jeg ankommet til Kuala Lumpur, og hold op det er en forandring, en forandring der fryder. Da jeg kom ud af lufthavnen, var det allerede et kulturchok med militaer folk med maskingevaer, helt nye lugte og biler og busser der saa godt brugte ud, for at sige det mildt. Jeg fandt et godt busselskab som kunne koere mig til centrum af Kuala lumpur, en tur paa en time (60 km), og en tur, som kun kostede mig 12,5 ringgiets, som er 20 kroner, hvor jeg tidligere paa dagen i Australien havde betalt 16,5 dollars (80 kroner) for en togtur paa 10 minutter. Da jeg kommer ind i bussen bliver der blaest klassisk malaysisk musik ud af hoejtalerne (minder om noget fra en bollywood film), hvor der derefter blev spillet Tom Jones med She's a Lady. Jeg var lidt anspaendt over at komme til et nyt land, uden at have et hotel i forvejen, og der var allerede moerkt kl. 7 da jeg ankom, men musikken i bussen fik mig til at smaagrine hele vejen til centrum. Da jeg ankommer til hovedbanegaarden i Kuala Lumpur bliver der spillet Aqua - Barbie Girl ud fra en af butikkerne...

Jeg kommer ud fra banegaarden, og jeg har bestemt mig for, at jeg vil tage det foerste og bedste jeg fandt. Jeg kommer ind i Little India, hvor hovedgaden er inspirret af et Bollywood tema. Senere paa aftenen skulle jeg finde mig noget at spise, men det var egentlig en stoerre udfordring end jeg havde troet. Jeg gaar langs gaden med en masse restauranter og iagtager de lokale og hvad de bestiller. Men der er ingen menu kort, ingen billeder og det hele virkede utrolig kaotisk og organiseret paa samme tid. Kokken stod ud til gaden og lavede mad mens alle gaesterne straks tog hvad kokken fjernede fra sin pande. Jeg iagtog det i et stykke tid, og fandt intet system, og havde ikke lige frem modet til bare at tage maden direkte fra kokken. En interessant oplevelse og forvirrende... Jeg fandt en anden og mere rolig restaurant og bestilte en menu ud fra et billede. Jeg fik en kaempe ris ret med noget der mindede om chicken wings og en fanta i alt til en pris af 15 kroner. Da jeg bestilte fik jeg et anderkendende nik fra ejeren/tjeneren/kokken/rengoeringsmanden og han laerte mig hvordan man sagde tak, hej og farvel.

I dag tog jeg tidligt af sted fra mit hotel vaerelse og gik ud for at se det centrale af byen, og jeg saa Petronas Twin Towers som indtil 2002 var den hoejeste bygning i verdenen med sine 451 meter og 88 etager. Jeg tager senere i aften ud og ser det naar det er oplyst. Derefter tog jeg ud til Bukit Bintang hvor jeg vil bo de naeste par dage. Her i Bukit Bintang er der naesten et shopping centre paa hvert hjoerne. Bukit Bintang er en blanding af modernitet, uddannelse og det traditionelle Asien. Alle de lokale render rundt med galaxy s4, iphones og notepads.

Men jeg har vaeret inde i et par stykker shopping centre i dag, og det seneste jeg saa, havde 12 etager med butikker. Centret var opdelt i oest, vest og centralt, og hvis det var ogsaa var opdelt i nord og syd, saa fandt jeg det ikke. Jeg for vild flere gang og gik i ring. Jeg gik rundt i centret i omkring 2 timer og saa ikke engang halvdelen af centret. Alt er saa billigt her, saa det er svaert ikke at koebe det hele. I dag har spist paa en kinesisk restaurant hvor jeg fik curry laksa igen til kun 15 kroner, og det smagte fantastisk. Jeg er lidt smaaforelsket i Malaysia allerede. Der er saa meget godt mad over alt.

Naar man gaar rundt og koerer rundt i Kuala Lumpur faar man lynhurtigt ide om, at det er en by i fremdrift. Der er nybyggerier over alt, masser af arbejde og rushhour'en i Kuala Lumpur maa siges af vaere 24/7. Rigtig mange scooter, rigtig mange biler og rigtige mange lyskryds der kun virker halvt. Men de lokale har styr paa det, og det kraever om at vaere hurtigt og ikke toeve naar der skal krydses lyskryds.

De naeste par dage vil jeg formentlig saa smaat goere mig klar til at bevaege mig nord paa og naerme mig graensen til Thailand, saa jeg kan komme ned til Cambodja. I Cambodja har jeg nu hoert flere, som har krydset landet paa scooter eller cykel, og jeg har i tankerne om at goere det samme.