Lige for tiden arbejder jeg 84 timer om ugen, så der er ikke meget tid til at opdatere her på bloggen. Jeg har efter mission beach, hvor jeg river raftede, været i Bowen hvor vi søgte arbejde i en uge, men uden held. Vi fik et tip om at der var arbejde 100 kilometer tilbage nord, så dagen efter tog Joachim og jeg bilen, sammen med en tysker og franskmand, og kørte til en lille by der hedder Ayr og startede på en mango farm dagen efter. Her arbejder vi sammen med omkring 150 backpackere og bor på 4 stjernet campingplads, men vi bor i noget der ligner en flygtninge lejr eller en festival plads. Men vi har pladsen største og bedste telt som er områdets mødested. I vores telt har vi to luftmadras og en dobbelt luftmadras, to ventilatorer og to lamper, så vi har det ganske udmærket. Vi arbejder 12 timer hver dag, så når vi kommer hjem har vi ikke tid til en hel masse, så det er nemt at spare mange

... penge op. Vi plukker mangoer, også kaldet the devil fruit og vores supervisor bliver kaldt derek the devil. Vi er i teams af 5 personer, hvor to plukker 2 meter oppe på en anhænger, 1 plukker på jorden, 1 vasker mangoerme og en chauffør. Hver gang vi har plukket en kasse roterer vi,så alle får prøvet det hele. Den jeg opdatering bliver skrevet mens jeg er chauffør. Vi bliver betalt accord, og får 500 kroner til deling for hver kasse vi samlet. På en dag er det muligt at samle op til 16-18 kasser, så vi kan lave op til 1800 kroner om dagen. Men de øverste plukkere står over trætoppene og er hårdt udsat for solen mens de plukker, så vi tager det stille og roligt og laver 12 kasser om dagen. Vi mødes kl. 04.30 ved bussen hver morgen og er hjemme igen omkring 06.15. Vi kan også vælge at arbejde med timebetaling og få 110 kroner i timen, men vi erfarer at tiden snegler

... sig af sted og motivationen mangler. Men har fået nogle gode bekendtskaber og venner. Tyskeren og franskmanden som var med til at skaffe os jobbet, dem rejser jeg videre med efter mango sæsonen er slut om cirka 20 dage og så skal vi holde nytår sammen i Byron Bay. Joachim kunne desværre ikke rigtig trives I Ayr og rejste videre for sig selv for en lille uge siden, og han fik et slemt tilfælde af mango rash, som slog ham ud. De fleste backoackere får mango udslæt. Jeg har selv fået det, men jeg renser og behandler det grundigt, så det holder sig til det minimale.

Jeg har besluttet mig for at rejse alene til Asien alene den 21. Januar hvor jeg lander i Kuala Lumpur og arbejder mig igennem Asien op mod Nepal hvor jeg vil bestige manaslu bjerget.

Men jeg har det godt, tiden flyver tiden

... af sted og jeg møder mange interessante mennesker. Alle har deres historie og deres grund til at være i Australien. Mod min fordom, så jeg har fundet franskmænd som de mest interessante at snakke med, på trods af deres mangel på engelske kundskaber.

Men nu er det min tur til at plukke mangoer!