MED JULIE OG FIA PÅ TUR

Jungle og Perhentian Island (Kecil)

Kære alle derhjemme i dejlige Danmark.

Lige nu sidder jeg i en bumlende bus hvor Julie sidder og læser højt om kvindens baller. En bog som Jorkim (en dansk dreng vi har mødt) har fået som afskedsgave fra sin arbejdsplads.

Taman Negara

Vi har i de sidste dage tilbragt tiden inde i den malaysiske dybe jungle. Noget som jeg har prøvet før, men det gjorde slet ikke denne oplevelse mindre god.

Vi havde bestilt transport fra KL til Taman Negara nationalpark. Vi havde regnet med et nogle timers kørsel i bus og nogle timer i en færge agtig båd. Men vi fik os en stor overraskelse da vi kom til bådtransporten. En meget positiv overraskelse. Vi skulle sidde i 2 en halv time i en båd der mest af alt ligenede Venidigs billige version af en gondol. Man skule sidde to og to med okay plads, så vi puttede os godt om hinanden og bare nød turen. Og for at det ikke skulle være løgn sad manden foran os og sang sange som man ville gøre det i gondolerne i Venedig. Det var fantastisk.

Da vi kom til en landsby der lå tæt på indgangen til Nationalparken blev vi sat af og faldte hurtig i snak med nogle lokale som kunne hjælpe os med at arrangerer en 3 dags trekkingtur. Det ville selvfølelig blive billigere jo flere vi var, så vi overfaldte hurtigt et fransk ægtepar og hørte om det ikke nok ville med på en 3 dags tur. Det var de friske på og vi var 4. Senere på dagen kom Jorkim og en Belgier (Tim) som også gerne ville med og vi var 6.

Dagen efter startede vi på vores trekking tur. Der er en meget høj fugtighed her i junglen så allerede efter 20 skridt var vi gennemblødte af sved. Men det er jo en del af oplevelsen. Jeg havde efter mine forrige trekkingturer vænnet mig til de mange 1000000 iler der er befinder sig på hvert et blad.. Julie var ikke helt afslappet omkring det og de første iler der satte sig på hendes ben gav en meget sjov oplevelse for mig. Længere henne på turen vænnede hun sig heldigvis nogenlunde til det.

Vores guide ved navn Bad eller noget lignende, var super god. Han fortalte meget om de forskellige planter dyr og træer vi paserede, hvilket var meget spændende. Han havde humoren i god behold og var derfor frisk på noget gas.

Første overnatning var i en grotte hvilket egentlig var meget dejligt da der I grotterne hverken er iler, myg eller myre. Det var perfekt, bortset fra en ting. Vi havde lånt meget meget tynde liggeunderlag, og vi skulle sove på sten, så nattens prinsesse søvn blev det ikke til. Inden vi lagde os på de næsten barrer sten, hyggede vi os rigtig meget. Det eneste lys vi brugte efter nattens frembrud var stearinlys. Det var utrolig hyggeligt, og mindre hyggeligt når man skulle ud og tisse.

Dagen efter var det på tide af trave videre igen. Om morgenen var vi ikke helt oplagte på at skulle ud og imødegå alle ilerne og diverse forhindringer. Men da vi først havde fået sat benene igang var der ingenting. Vi spiste frokost ved en dejlig å hvor man kunne bade. Jjulie og jeg gjorde det godt nok ikke da det betød at trække af det svedige våde tøj og bagefter hoppe i det igen, hvilket bare om morgenen ikke var en særlig lækkert, og der var det endda mere tørt end nu. Heldigvis da vi kom til observationshytten hvor 2.nat skulle foregå så at der også var en å hvor vi kunne bade i og blive bare en smule ren. Julie gik i færd med mit undervandskamera da hun ikke havde udforsket det endnu.

Om aftenen skulle vi så kigge efter dyr gennem et hul I huset hvor vi kunne sidde på ræd og række. Det tordnede og styrt regnede uheldigvis den aften så dyr så vi ikke noget af. Og dog.... Julie havde som A-menneske puttet sig under soveposen mens jeg sad oppe med nogle af de andre. Pludselig hører jeg en lyd fra en tom småkagepose. Der var en stor og klam mus inden i. Jeg må sige at jeg panikkede lidt og ville bare havde den af vejen hvilket Jorkim sørgede for. Han listede let på tå hen til posen og satte sin str. 45 for åbningen, så den var lukket inde og kastede den derefter ud af udkigshullet. Jeg var lykkelig. Men men men, der kom selvfølgelig en ny mus på besøg og var også efter småkageposen. Tim immiterede hvad Jorkim havde præsteret og den kom også af vejen. Jeg tør slet ikke tænke på alle de mus der besøgte os i nattens løb uden min jeg vidste det.

Næste morgen var det et meget kort trek ned til båden som samlede os op og tog os hen til en landsby, hvor de levede på traditionel vis. Denne lansby var meget touristet, men vi fik af vide at der var omkring 20 andre landsbyer som denne der bare ikke kendte til tourismen. Det var utrolig spændende at opleve denne landsby og se i praksis hvordan de 10 år tilbage jagede i skoven med hjemmelavede våben og lavede bål med kun træ.

Herefter gik turen til en canopy også hjem til vores egen landsby, hvor vi egentlig bare skulle vente på at vi kunne starte vores transport til Perhentian Islands. Vi ville tage et nattog fra en nærliggende by, og fandt ud af kl 00.00 at der var udsolgt og at vi kunne tage med og betale lidt ekstra og stå op. Og det gjorde vi selvfølgelig. En meget meget lang nat. Togkonduktøren fortalte at der var et sæde fri som Julie satte sig på og jeg lagde mig mellem nogle sæder for at sove der. Problemet var bare at det var PISSE koldt. Men vi kom da til øerne sent om eftermiddagen efter at have brugt 2 timer på MC D for at få gratis internet.

Perhentian Islands (Kecil)

Nejjj, hvor er her smukt. Det er helt vildt. Den første dag gik med at finde hostel og finde ud af hvor Julie skulle tage sit Open Water dykker sertifikat. Vi klarede begge dele. Vi fandt et hostel nede for enden af Long Beach, hvor vi har vores helt egen lille hytte til 25 kr pr mand. Da vi først så den, var det da en fin hytte, men den var bare ikke så indbydende. Vi tog den da alligevel, da der var hvad der skulle være, en seng, et myggenet og plads til at stille tasker. Men så kom vi i tanke om at min kære moder havde givet Julie et myggenet med, hvor der var plads til 2 personer. Vi havde slet ikke foldet det ud endnu og så dette som en god chance. Og det er SÅ romantisk. Hele rummet blev så hyggeligt efter vi havde hængt det op. Tusinde tak mor, det gjorde virkelig en forskel. Vi har rigtig hygget os og puttet. Man føler sig helt som en prinsesse. Julie siger også mange mange gange tak. Du forstår hvordan man gør tingene hyggeligt!!

Julie har i de sidste 3 dage været i fuld gang med studierne. Hun har klaret sig super godt, det siger instruktørerne i hvert fald :)

I dag er hun færdig, og er faktisk lige nu ude og tage sit sidste og fjerde dyk, også er hun officielt dykker.

Jeg har i disse dage bare slappet godt og grundigt af. Jeg har været ude og dykke en enkelt gang hvilket var super fedt. Der er så mange fantastiske fisk og se her i Malaysia. Men jeg har faktisk været fuld optaget i at læse "Luftkastellet der sprængte", som mor havde givet Julie med. Den er for spændende til at slippe.

Nu er Julie blevet færdig med at tage sit certifikat, og vi har nu været på vores første dyk som buddys. Vi valgte at tage på sugar wreck,. Det vil sige at vi var nede og udforske et skid der sank for omiring 9 år siden. Dette gav os stor mulighed for stadig at kunne se skibet. Det var så fedt, vi var elle vilde. Man føler en helt speciel stemning når man dykker omkring et skib. Jeg fik meget fornemmelsen som når man ser Titanic.

Bagefter trængte Julie til at slappe noget af da hun de sidste dage har været godt igang. Vi tog derfor en ekstra dag her, og tog afsted tidlig morgen d. 13.

Om aftenen fejrede vi hinanden over en øl og malaysisk rom kaldt orang-utan. Vi hang ud med lokale som backpackers på en reggae bar hvilket var super hggeligt.

Lige nu befinder vi os i Thailand, hvor vi starter ud med at besøge Phi phi. Intil videre har turen varet 10 timer og vi har 5 igen. Man skal hele tiden skifte bus og oven i det forstår de absolut intet engelsk. Det er noget af en udfordring.

Jeg vil gå igang med at læse min bog.

Er vejret stadig godt derhjemme I DK?

Mange mange varme knus Fia (og Julie)