idag onsdag gaar turen med tog herfra kl. 8.30 til Palambang

----------------------------------------------------------------------------------------------------
og Ediths mail til vennerne:

Kære venner

Efter at være kommet tilbage fra rottebonden, tog vi
direkte til vort forrige overnatningssted. Et dejligt hus, hvor vi boede
på 1. Sal og havde hele etagen inkl. dagligstue helt for os selv. Vi
blev mødt med stor glæde, og konen gav mig en ordentlig krammer.
Mærkeligt - alle her er fattige, men meget glade og viser deres glæde
hele tiden. Jeg tror, jeg har nævnt det før, men jeg gør det igen, at
her kunne danskerne virkeligt lære noget. Aldrig ser man et surt hoved,
kun glade mennesker. Og børnene her leger. Rigtige lege. Flyver med
drager, leger "kludermor". Leger dåseput, og ja jeg kan blive ved.

Vi
har 2 dejlige dage her i vores Home Stay, inden vi fredag morgen
begiver os over på banegården. En spadserertur på under 5 minutter. Med
toget kører vi 1000 kilometer til Jakarta. Vi ankommer lørdag morgen.
Vi havde på forhånd bestilt hotelværelse, så vi tog med taxa direkte til
vores overnatningssted, hvor vi vil blive i 2 dage.
Efter morgenmad
besluttede vi lige, at et lille hvil sikkert ikke ville skade. Det var
trods alt ikke blevet til meget søvn i toget.
Efter hvilet tog vi
igen ind til banegården, men denne gang for at købe busbillet til
Sumetra til mandag morgen - den næste ø i Indonesien efter Java.
Efter
at have kigget lidt på parken og sludret med et par betjente, som sad
og slappede af, kigget ind i den katolske kirke, hvor netop et brudepar
forlod kirken, tog vi igen toget. Denne gang til bydelen fra den
Hollandske kolonitiden.
Her var netop natmarked. D.v.s. liv og
leben og musik og masser af mennesker. Her var kun få rigtige
restauranter, og vi udvalgte en, hvor vi gik ind. Vi fik så dejlig mad
her, og så god betjening. Og vi var enige om, at det var det bedste mad,
vi havde fået på hele vores tur i Indonesien.
En ung pige, som var
meget obs på alle gæsterne her, fortalte os, at hun sidste år havde
været i København. Da vi skulle til at gå, kom jeg tilfældigt igen til
at tale med den unge pige, som viste sig, ejede stedet. Hun spurgte, om
vi var på vej hjem, for så ville hun køre os hjem. Hun var ikke tryg
ved, at vi alene gik i Jakartes "slumkvarter" om aftenen. Hun sagde, det
var ikke ufarligt for turister. Jeg takkede da også ja tak, men
fortalte, at vi da havde gået rundt der i flere timer uden overhovedet
at have følt spor grund til angst. Tværtimod - for også her smilede alle
glade til os, og både Erik og jeg følte, at alle passede på os. Desuden
er her så fyldt med politi alle vegne, så vi er helt trygge.
Men hun
og hendes 2 søstre, som var på besøg fra Bali, hvor familien stammede
fra, kørte os hjem til hotellet, så Tanja, sådan hed hun, var sikker
på, at vi kom godt hjem.

Igen i dag søndag gik vi en tur gennem
"slumkvarteret". Det er svært at undgå, for det er her alle vegne, men
som sagt ingen problemer i det. Da det netop er søndag, er det også is
tid - som vores regel nu engang er. Hver søndag en rigtig is med 3
kugler. Vi besluttede at tage toget ind til hovedbanegården for at få
vores is. Vi købte billet og skulle gennem 4 togstationer. Imidlertid
holdt toget ikke ved hovedbanegården, men fortsatte gennem. Det undrede
os meget, men vi stod af ved efterfølgende station. Da vi skulle ud
gennem lågen, duede vores billet ikke. En betjent kom til og fik os
lukket igennem, men tog os med hen til en scanner, som viste, at vi
ikke havde købt billet helt ud til den station, hvor vi befandt os, og
at vi stod til en bøde. Vi forklarede, at toget ikke holdt, hvor vi
skulle af, og det vidste han faktisk godt, for der var en bombetrussel
på hovedbanegården, og det var årsagen til, at toget bare var kørt
forbi uden at holde. Vi slap for bøden, for det kunne vi da ikke gøre
for.

Mandag morgen tog vi igen en taxa til Hovedbanegården.
Denne gang for at tage på vores bustur til Sumetra. En bustur på 10
timer inkl. overfarten. Og jeg kan sige jer, vi fik bustur for alle
pengene. Chaufføren kørte, som havde han stjålet både hest og vogn. Vi
besluttede da også, at vi nok hellere ville flyve tilbage. Køreturen var
i hvert fald med livet som indsats.

På Sumetra bor vi nu på et
skønt hotel drevet af lutter ene unge mennesker med "go" i. Det er
dejligt at se ungdommen i den grad være oppe på mærkerne. Og det er de
her. Alle steder - også i restauranterne. Der er fremdrift i dem, så om
få år har de et helt anderledes moderne Indonesien her.

I dag er
vi tidlig oppe. Vi skal på endnu en lang togtur, som varer 10 timer.
Pris 30,- kr for to os begge. Taxatur - en bemo - koster 3,- kr. Mad på
Pizza Hut med 3 forskellige slags mad og milkshake og cola koster 25,-
kr pr. mand. Ja vi kan slet ikke bruge penge herude.

Jeg vil slutte for denne gang. Vi skal ned og have morgenmad.

Kærlig hilsen

Edith