Edith har venligst stillet sit nye brev til venner til rådighed:
--------------------------------------------------------------------------------------Kære venner
Forskellen på Lombok og Bali socialt er til at få øje på. På Lombok fylder børnene meget i gadebilledet. Børnene går rundt på gaden og sælger flettede armbånd for at hjælpe til med at skaffe føden. 10 årige piger kører på scooter med 7 årige lillesøster og 4 årige lillebror bagpå. Da menneskene i Indonesien i forvejen er små, er det ikke svært at forestille sig, hvor galt det kan gå.
Når storesøster starter scooteren, bruger hun en bestemt teknik for at hoppe op på dyret, og lillesøster og lillebror bruger den samme for at komme op. Så drøner de afsted, og der er meget trafik - og over krydset - uha som det går.

På Bali ses ingen børn. De passer deres skole - går i børnehave eller vuggestue.

En anden ting, som man også straks bemærker er, at på Bali gør unge mænd rent på værelser, medens kvinder hjælper til som håndværkere. Her på hotellet er der gang i noget tømrerarbejde. Der beskæftiges 1 mand og 2 kvinder med det. Og gang i byggeriet er der. Der arbejdes i flerholdsskift og i 24 timer i døgnet. Og de sidder ikke og kigger. De går virkelig til den. Vi har mange gange siddet overfor tømmerhandlen og set, hvor meget gang, der er i det. Roslev Trælast ville blive glad, hvis der var det samme i Danmark. 
Og så er det religionen. Lombok er muslimsk, og de startede netop rammadan i søndags, da vi forlod øen. Godt vi rejste derfra på det tidspunkt. Hver morgen blev jeg vækket kl 4 af ham der, vi elsker at høre på. Og han blev ved til ved 10 - 11 tiden om aftenen. Jeg fatter ikke, hvordan muslimer får søvn nok . Her på Bali er 95 % hinduer. Derfor de mange templer. Men ingen cikaneres af det.

I aftes var vi til en danseopvisning i et tempel. Meget smuk iscenesat. Meget lig en opera. Efter forestillingen gik vi på jazz cafe, hvor de spillede så dejlig jazz musik. Her spiste vi sen aftensmad. Jeg bestilte fisk, og da det blev serveret på en stor tallerken med to små stykker fisk og 4 små stykker grøn asparges og to små stykker gulerødder, tænkte jeg på restauranten Noma. For flot så det ud - dyr var det også - men mæt af det, kunne man bestemt ikke blive. Da jeg efterfølgende bestilte en gang ganske almindelig pommes frites, så de helt forkert ud, og forklarede, at det ikke hørte sig til - men hvad kunne jeg gøre ved det. Jeg skulle da have noget at spise.

I dag forlod vi Ubud på Bali. Vi havde via vores restauratørchef/ven hyret en taxa, som for 275, kr skulle køre os til Lovina, hvorfra vores ven kommer. En køretur på 4 timer. Vores på forhånd lejet bungalow meddelte os, at de havde lejet ud til anden side. Måske vores egen fejl. Vi havde en ordrebekræftelse, og troede det var det. Men nej - det mente de ikke. Skidt pyt med det. Vi tager det ikke så tungt. Vi betror os igen til vores gode ven, restautørchefen, og da han jo kommer fra Lovina, har han familie der, som har et mindre hotel med kun 8 værelser/nærmere smukke hytter. Det skal vise sig, at vi bliver indkvarteret meget - meget bedre, end det oprindelige lejet. Og pris kun det halve af, hvad vi oprindelig skulle betale. Nemlig 1250,- kr for 2 store dobbeltværelser med morgenmad, aircondition, svømmepool og 50 meter fra stranden og i fem dage. Det første, vi havde lejet, lå 20 min. gang til stranden, og ikke nær så flot og godt. Så igen var vi bare så heldige. Det er da godt, at vi begge tager det så let, når et eller andet glipper og siger, det løser sig på den ene eller anden måde. Indtil nu har det altid løst sig til det bedre.

Vores gode ven/restauratørchefen havde aftalt med os, at vi skulle kigge ind til ham og sige farvel, inden vi forlod byen. Og da vi kom, havde han en overraskelse til os. Først ville han igen give cappuccino, men vi takkede denne gang nej tak. Vi ville gerne videre, og vores taxa holdt og ventede på os. Så havde han en gave til os begge. Erik fik en pose med nogle sjove frugter, som vi ikke kender. Når vi får kødet af dem, kommer vi ind til en stor kerne, som er den, der spises. Den ligner hvidløg, men smager helt anderledes. Til mig havde han en meget fin blomsterbuket bundet af de smukkeste roser og orkideer. Ingen brudebuket kunne være smukkere. Ja, der bliver gjort meget stads ud af os, må jeg sige.

I Lagune, vores nye sted ned til stranden, bliver vi noget overraskede over, alle kan se på os, at vi kommer fra Danmark. (Måske er rygtet gået i forvejen pga. vores restauratørven) Godt nok har vi syet et dannebrog på vores rygsække og Erik går med et mærke på sin vest med det danske flag. En enkelt kan endda snakke lidt dansk til os. Det viser sig, at her har boet en dansk pige, som er blevet gift med en bror, til ham som kan tale nogle få danske ord. De er først lige nu flyttet tilbage til Danmark, fordi de har fået et barn, og så ville pigen gerne hjem.

Her til aften blev jeg mæt. Vi havde bestilt hummer - 800 gram - og fra grillen. Vi bor jo lige ud til havet, og her er mange fiskebåde, så alle restauranter har hummere på menukortet i dag. Om den smagte? Ja det kan I tro, den gjorde. Og vi skulle heller ikke have mere at spise. Tænk at få så stor en hummer at to mand bliver mæt af det. Om det var dyrt - nej bestemt ikke. For 2 personer 200,- kr plus 200,- kr for en dejlig hvidvin til, men efter Balinesiske priser måske. Vi fik til samligning i dag den skønneste grøntsags/kyllingesuppe til 12, 50 kr pr person.

Jeg vil slutte min beretning for denne gang. Ha' det godt allesammen. Det har vi.

Kærlig hilsen

Edith