igen venligst udlånt af Edith

++++++++++----------------------------------´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´´
Kære Venner

Bali
- 34 grader - og med fuld sol. Ja vi er gået ned i tempo. I stedet for
vores formiddagsbajer står den nu på 1 1/2 liter vand. Og det smager
himmelsk. Vore værelser er med air condition. Så I behøver ikke have
ondt af os. Erik kan sagtens klare varmen. Han har vænnet sig til den
fra tiden på Fiji, men jeg har det stadig lidt hårdt. Man skal være i
varmen i 14 dage, før kroppen vænner sig til det.

Tiden her i
Laguna - 4 dage - har vi nydt ved at forkæle os selv. Spiser dejlig mad.
Drikker god hvidvin til vore forskellige fiskeanretninger, som vi begge
nyder med velbehag. Og så bor vi så godt og sover i himmelsenge. Og her
på hotellet gøres rent i et væk. Første gang vores veranda bliver
vasket er klokken 6,30 hver morgen. Samtidig bliver alle planterne i
gangarealerne gennemvandet og fliserne spulet. Alt dette gentager sig
ca. for hver 3. time. Når begge vore værelser gøres rent, er der 4 mand i
gang, og de bruger mindst en time hver på hvert værelse. Alt bliver
flyttet, og der skrubbes og skures. Og vinduer pudset. Her når
overhovedet ikke at falde et fnug, for så går hele maskineriet i gang.
Og forresten er det 4 unge mænd, ikke fyldt tyve - som klarer det. Og de
går virkelig til den uden pauser og uden at stå og ikke ved, hvad de
skal. Her er kun 8 værelser. Og de arbejder ca. 10 timer om dagen i 6
dage om ugen. Lønnen er lille, men arbejde har de.

Som jeg
tidligere har nævt, er kvinderne håndværkere. Vi har set både tømrer,
murere og malere, som er kvinder. Og de er oppe i årerne. Jeg vil sige,
de nærmer sig de 60 år. Men de arbejder hver dag - syv dage om ugen hele
året rundt og fra tidlig morgen og til ved 16 tiden. Her er ikke
noget, som hedder folkepension, så nøden tvinger dem.

I morgen
søndag klokken 9 forlader vi hotellet. Vi bliver hentet i taxa og kører
med den langs stranden til færgen til Java. En tur på knap 100 kilometer
- og pris 175,- kr. At tage bussen koster næsten det samme. Fordelen
ved taxaen er, at vi selv kan bestemme, hvad vi gerne vil af og se
undervejs. Og holde og få en kop kaffe eller en gang frokost, hvis vi
ønsker dette.

Søndag efter vores taxatur, som gik umådeligt fint -
en ung mand, som kørte meget forsigtigt - ankom vi til færgelejet, så
vi kunne blive sejlet over til Java. Vi havde på forhånd fået at vide af
de forskellige hajer, som går rundt og vil sælge billetter, at
overfarten var dyr. Vi ville selv sørge for det som altid og betalte for
to personer 6, 50 kr.

Da vi kom i land og begyndte at gå med
vore rygsække, blev vi igen overfaldet af alle taxachauffører, som ville
køre med os. Vi ville imidlertid have et natlogi og gerne bo hos en
privat familie denne gang, så vi kan se, hvordan de lever på Java. Vi
spurgte på turistkontoret, om der fandtes et privat sted at bo. Dette
benægtede alle tilstedeværende, men de her taxachauffører, som belejrede
os kunne køre os til det nærmeste hotel, som lå langt........ uden for
byen.
De vidste dog ikke, at det var Erik - snusfornuftig som altid,
og ikke lader sig løbe om hjørner med - de var oppe imod. Han kiggede
på dem alle og igennem dem og fejede dem til side, så vi kunne passere.
Og triumferende kiggede han op på et skilt ca 30 meter henne ad gaden,
og hvad stod der. HOME STAY, som netop var, hvad vi efterspurgte. Et
privat logi.
Og vi kom til at bo så flot - og godt. Vi fik 2 dejlige
værelser med aircondition og en stor stue oppe på 1. Sal. Og det hele
for os selv. Pris for alt dette 175,- kr, hvorimod et ungt par fra
Holland, vi senere talte med, var netop af de her chauffører blevet kørt
langt......uden for byen og måtte betale 250,- kr for 1 værelse plus
selvfølgelig taxaturen.
Og her til morgen fik vi så dejlig et morgenmåltid serveret af fruen.

Efter
at have pakket vore ting ud, gik vi på jagt efter at finde
togstationen. Vi skulle jo have købt billet til Jakarta - en togtur på
næsten 24 timer - og 1000 kilometer. Det lykkedes at finde stationen og
omhyggeligt at blive låst ind på stationsområdet for at købe billet.
Pris for billetter og på 1. Klasse og med behagelige sæder til at lægge
ned om natten - 250,- kr. for hver, så nu kan vi komme til Jakarta på
fredag for at søge om visum til Myanmar, (tidligere Burma) som er vores
næste opholdssted efter Indonesien.

Mandag morgen, efter at have
spist morgenmad, tog vi videre til vort næste bestemmelsessted. Endnu
et sted med privat indkvartering ude på landet imellem rismarkerne. En
ung mand på 23 år - uddannet ingeniør lejer sit hjem ud samtidig med,
at han selv bor her. Pris for 2 værelser med opholdsrum og køkken og
bad - ialt 270 kr for 4 dage. Og ikke nok med det. Da vi her til aften
ville finde et sted i nærheden at spise, og han kom kørende og selv
skulle på restaurant for at spise, kom vi lige op bag på motorcyklen og
blev kørt derhen en ad gangen. Indoneserne kan ellers nemt være op til 5
på en motorcykel. Nemlig far, mor og 3 børn.

Og vi fik rigtig
traditionel Indonesisk mad. Her kommer nemlig ikke turister. Og maden
smagte fantastisk. Og pris 12,- kr for to mand og med et stort glas
isthe til hver. Ja her på Java rækker folkepensionen - eller rettere, vi
kan slet ikke bruge den.

Nok for i aften - jeg skal lige hen og
lytte til ham, der hele tiden råber op i højtaleren og laver en
hell....... spektakel døgnet rundt.

Kærlig hilsen
Edith