Argentina - Buenos Aires, 31. Maj - 10. Juni 2016‏          
Lyt til Madonna Dont cry for me Argentina fra filmudgaven af EVITA - Eva Perón

Kære venner.

Tirsdag, den 31. maj 2016. Vi begiver os i dag nordpå mod Buenos Aires. Det foregår i regnvej og blæst og er ikke spor hyggeligt. Efter en times kørsel klarer det dog op, og solen titter frem. Og da vi når frem til Buenos Aires, har vi igen fint vejr. Ca. 14 graders varme - flot, når vi nu har vinter her. Vi finder uden problemmer frem til vores indkvartering hos Camilla og Christian. En dejlig lejlighed i centrum af Buenos Aires, og med parkeringsplads til bilen.

Vi bliver taget godt imod. Christian har lavet opslag med seværdigheder, som er værd at se samt restauranter, som er værd at besøge. Og desuden 1 flaske god rødvin med 2 glas på bordet til velkomst samt appelsiner i frugtskålen. I køkkenet er kaffedåsen fyldt op, og her mangler ingenting. 

Onsdag, den 1. juni 2016. Efter en god nats søvn skal vi ud at se på byen. Her er hyggeligt. Så flotte gamle huse. Og her oser af en dejlig atmosfære. Vi går vores sædvanlige tur på omkring 8 - 10 kilometer for at tage byen nærmere i øjesyn. Her er masser af biler og store veje. Vi krydser en af de større veje. 9 baner er der i hver retning - altså 18 i alt. 163 m bred skridtede Erik den af til.Vores tur går mod kanalen, hvor der er en lang promenade. Her er arkitekturen af bygningerne fantastiske.
En dejlig lang tur vi nyder i solskinsvejr.

Torsdag, de 2. juni 2016. I aften er vi inviteret hen til vores vært Christian, som driver et hostel. Han laver grillmad til os alle. Ud over vi starter med en god pølse, har han 5 - 6 forskellige slags kød - gode udskæringer fra en ko. Og en god salat dertil. Og så selvfølgelig god rødvin også - alt det vi ønsker. Efter midnat skal der være ro på hostelet, hvis nogen ønsker at sove, så hele banden beslutter at tage videre hen på en ølbar. Christian kører derhen i sin bil, så Erik og jeg kører med ham sammen med 2 tyske piger. I øvrigt er alle på hostelet tilfældigvis europærer. 1 er fra Frankrig, 1 fra Schweiz, 1 fra Spanien og en fra Italien. Og en pige er født i Danmark og har boet der i 7 år, men flyttede så til Chile sammen med sine forældre. Hun forstår lidt dansk, da hendes mor er dansk, men taler ellers engelsk.
Vi havde en rigtig hyggelig aften. Vi hefinder os godt sammen med alle de unge mennesker, som også rejser rundt i verden. De vil gerne høre om vores rejse, og vi vil gerne høre, hvor de har været, og hvor de ønsker sig hen. 

Fredag, den 3. juni 2016. I dag kommer vi ind omkring  Kongressen, og her er stor demonstration. Kvinderne demonstrerer mod vold i hjemmet. 275.000 (registrede) kvinder har i 2015 været udsat for vold i hjemmet her i Argentina. Vi tager metroen ud til en fremmed del af byen, vi ikke har været i før. Også her er smukke bygninger og en god atmosfære. Vi går efter teaterbygningen Colón, for vi skal have købt billetter til tirsdag aften, hvor der afholdes en ballet, vi vil ind at overvære. Teatret er en gammel smuk bygning, og betegnes som verdens 3. bedste - lydmæssig .Den bedste ligger i Milano, La Scala, hvor Erik og jeg var til en opera i juni 2015. 2. bedste er operahuset i Sydney, hvor vi overværede en koncert med Sydneys Symfoniorkester, da vi i 2014 var i Australien.

Lørdag, den 4. juni 2016. I dag kom vores vært Christian forbi for at høre, hvilke planer, vi havde for i aften. Da vi ikke havde nogen særlig plan, sagde han: "Hvorfor så ikke komme med til min koncert?". Det viste sig, at Christian har sit eget orkester, og i aften skulle de give koncert et sted i byen. Selvfølgelig ville vi gerne deltage. Vi gik hen til de unge mennesker på hostelet, så vi fulgtes ad alle mand 13 ialt til koncerten. Christian og hans bror startede på scenen. De spillede på guitar og sang til. De var super gode. Men efterhånden kom der en ny og igen en ny musiker til, og i alt endte de med at være 8 mand, som spillede på hver deres instrument. Det var fantastisk god argentinsk musik. Det var så livlig, og kan man sammenligne orkestrer, vil jeg sammenligne med Gnags, og Christian vil jeg sammenligne med Peter A.G. Så kom ikke her Skive og tro, at I er de eneste, der kan her i festival weekenden. Christian lovede mig i øvrigt en CD'er med deres musik på.
Ja, som I kan se, bliver der taget hånd om os her i Buenos Aires. Vi får en masse gode oplevelser, som vi får, fordi vi tilfældigt bor hos Christian og Camilla. Og at vi er havnet i et kunstnerhjem, er næsten også tilfældigt. Lejligheden gennem Airbnb er udvalgt fra kun et billede, men stuen så så hyggeligt ud med blomster og malerier på væggene. Da jeg ved ankomsten, fortalte Camilla det, sagde hun: "Du godeste. Det er malerier, jeg selv har malet". Men de er fantastisk smukke.

Her i Argentina går man ikke ud at spise på restaurant før allertidligst klokken 21,30. Da vi havde været til Christians koncert, havde vi ikke fået mad endnu, og vi var meget spændt på, om vi kunne nå en restaurant, inden de lukkede. Jow - jow. Klokken 1 gik vi ind på en restaurant og bestilte mad, og klokken halv to blev døren lukket til, så der ikke kunne komme flere ind, men de, der var der, blev betjent på normal vis. Vi gik derfra ved 2,30 tiden, og så var det hjem og sove.


Søndag, den 5. juni 2015. I dag har vi besluttet at besøge den danske kirke her i Buenos Aires. Og da her er gudstjeneste klokken 18, går vi efter det. Menigheden var dog ikke stor, men vi blev taget vel imod. Kun få af dem kunne tale lidt dansk, da det jo er 90 år siden, deres forfædre kom hertil. Præsten holdt gudstjenesten på spansk og kunne også kun lidt dansk. Da der var altergang, gik jeg med. Brødet, vi fik, var betydelig bedre, end det, vi får i Danmark. Og det store bæger med sherry var fyldt til randen. Jeg kiggede mig omkring, for at se, hvordan de andre klarede det. De tog det i en slurk, som man jo skal. Men jeg var nødt til at bide den over, for "æ a kvæles i e". Efter gudstjenesten bød menigheden på kaffe i kælderen. Præsten forklarede, at hver anden søndag var der gudstjeneste klokken 18 med kaffe bagefter, og hver anden søndag var gudstjenesten klokken 11 og med efterfølgende frokost. Og at vi ville være velkommen næste søndag. Vi forklarede, at vi kun ville være her i Buenos Aires i en uge, så næste søndag var vi videre igen.Inden gudstjenesten havde vi ellers været til gademarked. Her var så mange spændende ting, som vi normalt ikke ser andre steder. Vi kom også ind i en baggård, hvor der var musik. Da vi kom, spillede et 3 mands orkester dejlig klassisk musik. Senere spillede 1 mand på guitar, og det næste hold spillede argentinsk musik, som folk sprang op foran scenen og dansede til. Der var stemning og "fut i fejemøget".

Mandag, den 4. juni 2016. I dag går turen ud i en bydel, vi ikke har besøgt tidligere. Vores mål er Eva Perons grav på en meget speciel kirkegård. Eva Peron er født i 1952 og døde 26. Juli 1982 af canser. Også benævnt ved hendes kælenavn Elvita. Hun var gift med daværende præsident, men da hun døde, måtte hendes mand i sin anden valgperiode opgive sit embede pga sorg over at miste sin kære hustru. Elvitas billede er i dag på mange af de argentinske pengesedler. Hun var elsket af folket, og en sang, vi alle kender, blev skrevet til minde om hende. "Don't cry for me, Argentina", som bl.a. Nanna Moskuri synger, men synges ellers af utallige kunstnere.
Efter besøget på kirkegården gik vi over i parken for at se på skulpturen "Floralis Generalis". Det er en smuk lotusblomst lavet i rustfri stål og aluminium på 20 meter. Om dagen er den åben, men om natten lukker den sig sammen - på nøjagtig samme vis, som den levende blomst. Den ligger ude i en kunstig sø, og med solens stråler var den SÅ smuk. Kan nem måle sig med "Guldkuglen" i Skive, og det siger ikke så lidt, da den indtil dags dato har været min favorit nummer 1.Efter at have beundret lotusblomsten, som kan ses på Eriks blog, besøgte vi kunstmuseet, som ligger på den anden side af vejen. Her var forelæsning på det tidspunkt, vi kom, så vi blev nok begrænset i, hvad der var muligt at se. Forelæsningen foregik i flere sale, men vi fik da et indtryk af museet og de moderne malerier.

Tirsdag, den 7. juni 2016. I dag var vi teatret Colón. Som jeg tidligere har beskrevet, er det verdens 3. bedste teater mht akustikken. Det er et ældgammelt teater med plads til 2700 personer. Og hvor var det smukt. Jeg tror ikke, der findes noget smukkere. Vi sad oppe på gallariet, på 5. etage, så vi havde god overblik over, hvad der foregik på scenen. Det var en balletforestilling "Dido y Eneas", symboliserede havguden, som steg op af havet. 1. akt foregik i et mega stort akvarie, hvor 5 - 6 kunstnere svømmede rundt mellem hinanden, inden havguden steg op.Hele balletten varede knap 2 timer og var meget moderne. (Nok lidt for moderne for mig), men kunstnerisk var det meget flot sat op. Det erkender jeg dog. Og som Erik siger, hvis vi ikke tager sådanne chancer, aner vi jo ikke noget om den moderne ballet, uanset om vi kan li' det eller ej.
Efter balletforestillingen gik vi ud på en dejlig og flot restaurant og fik en god stor bøf, 300 gram til hver. Så heller ikke i aften gik vi sultne i seng.

Onsdag den 8. juni 2016. I aften har vi været i jazz clubben. Vi elsker begge jazz. Jeg fik min interesse for jazz i 1959, hvor jeg var på ferie hos min moster på Mors. Min fætter Anders på 16 år havde anskaffet sig en grammofon og 2 plader. Den ene med Louis Armstrong og den anden med Papa Bues Viking Jazz Band. Og hvis min kusine Esther og jeg kunne være stille, måtte vi godt sidde nede på hans værelse og lytte til musikken, ellers var det ud. Ja, han var hård - min fætter. Esther på 8 år gad aldrig sidde stille, så hun gik, men jeg nød musikken og skulle nok være så stille som en mus, så Anders knap lagde mærke til, at jeg var der.  
 Og Erik har hele sit liv besøgt alle de jazz clubber, der har været inden for hans rækkevidde. Det var jazz gruppen Swing Timers, som i aftes spillede rigtig god jazz musik til minde om Benny Goodman, og det gjorde de fremragende. Samtidig med vi nød musikken, spiste vi også en dejlig middag. Til forret fik vi laks - 5 store tykke skiver på et lille stykke brød. Billede (og musik) heraf kan ses på Eriks blog, og til hovedret fik vi en kæmpe medaljon på mindst 300 gram oksemørbrad sammen med så meget godt tilbehør. Desserten bestod af creme brulé.. Og det smager jo altid godt.

Torsdag, den 9. Juni 2016. I aften står den på argentinsk tango musik. Vores vært Christian har anbefalet os et sted inde i byen, som han selv foretrækker. Vi vælger at følge hans råd. Vi tager metroen med skift efter 4 stationer, og når omsider igen efter at have kørt yderlig 3 stationer hen til det anbefalede sted. Vi havde lidt problemer med at finde stedet, da det syntes helt mørkt. Dog stod der et stearinlys derinde. En mand kom ud til os og sagde, der var ingen tango i aften, for indehaveren havde glemt at betale lysregningen, så der var lukket for strømmen. Nå - der stod vi med håret i postkassen. Hvad gør vi så? Vi havde planlagt at spise på restauranten, og havde ikke en bid brød hjemme.
Vi tog metroen tilbage samme vej, som vi var kommet ind. Var heldige lige at nå sidste metro, inden portene stængedes. Klokken 23 var vi tilbage i vores egen gade. Og nu var supermarkederne lukkede. De lukker klokken 22. Vi gik så efter vor restaurant, som holder åben til klokken 1,30. Her fik vi en dejlig menu. Deltes om en portion spyd med nogle sjove kartofler til. Vi fik så meget mad, at vi ikke kunne spise op. Her i Sydamerika er det almindeligt, at man får resterne med hjem, og det fik vi også. Enten tager man det med hjem eller giver det til en tigger, hvis man møder en på sin vej. På den måde går intet til spilde.

Fredag, den 10. juni 2016. I dag er sidste dag i Buenos Aires, så vi forbereder os på at pakke tingene sammen, så vi kan komme her fra lejligheden ved 10-tiden. Når tingene er pakket, er det jo nemt med en gang hurtig rengøring i lejligheden. Vi har godt nok betalt for rengøring til airbnb, men jeg kan godt lide, her ser så nogenlunde ordentlig ud, når vi forlader stedet. Jeg ønsker altid at forlade det, så det ser ud, som da vi kom.
Fredag eftermiddag går vi en tur ind på det permanente marked, og her spiser vi frokost. Igen deles vi om en portion, men får så meget mad, at vi ikke kan spise det. Jeg forstår ikke, hvordan andre kan spise så store portioner mad.

Nå slut for denne gang. I morgen går turen videre over grænsen til Uruguay. 
Kærlig hilsen

Edith