I fredags blev vi endelig klar over, at det var for farligt at fortsætte som planlagt til øen Chiloé.Vi regnede med at lidt småblokade af færgen var noget, vi ikke behøvede at tage alvorligt.
Totalblokaden af øen som er 250x50 km omfatter alt - ingen kommer fra og til øen og i dag tillader man nødtransport af mad. 1.500 taxier begynder i dag strejke i protest mod UBER og 4 universiteter går på  gaden i Puerto Montt. Punktblokader af motorveje med indespærringer af biler ved dækafbrændinger og lignende hyggerier.
Vor plan med at sejle fra øen til fastlandet ved Chatén må så opgives/udsættes til næste gang!
Vi besluttede ved morgenbordet at fortrække til Argentina og ikke at køre ad mortorvejen. 2 timer efter var vi på vej og var spændt på om vi kunne få bilen med over grænsen uden problemer.
Klokken ca.3 forlod vi Chile uden problemer (det tog mindre end en halv time) og kørte 40 km. gennem ingemandsland - passerede oppe i passet, 1.300 moh - og nåede en argentinske grænsepost ved firetiden. Utrolig behagelig oplevelse - grænsepolitiet var knap nok i uniform, snarere t-shirts med logoer og de snakke hyggelig med hinanden og kunderne, der blev grinet meget og der var tennis i TV. Det viste sig at Chile havde glemt at give os et nødvendigt dokument med og jeg så i ånden, at vi skulle tilbage over bjerget for at hente det og at klokken så blev 6, hvor grænsen lukkede. Men nej - vores sagsbehandler sagde, at han kunne gå ind i det chilenske system og skrive papiret ud  - det gjorde han så med et smil og en kvik bemærkning mens vi snakkede om løst og fast om vor tur. Alt var i orden og tolderne var lige så afslappede og interesserede sig ikke for vores haben gut!
Den første by var Villa de Angostura - vi havde ikke kunnetforudbestille overnatning og havde måttet opgive vores bestilling på Chiloé. (120 US$) Turistkontoret var åbent og vi brugte deres internet til at finde en lejlighed, hvor vi var til søndag, hvor turen gik videre ad legendariske RUTE 40 til San Martin de los Andes 100 km. nordpå - hvor dette skrives.