Indien lugter mest af alt bare af skrald!! Når det så er sagt, så kan man vænne sig til meget og dette sanseindtryk adapterer ens lugtesans sig da også hurtigt til:) Ellers kan en sammenfatning af de første indtryk, der først faldt mig ind nok bedst karakteriseres som polychromatisk: tusindvis af farver hvirvler en i møde uanset hvor man færdes, dette være sig de uendelige nuancer på kvindernes mangefarvede, luftige og flagrende sarier, himlens lysende blå farve, eller junglens tætte mørkgrønne kolorit eller de mange nuancer inden for den mørke hudfarve som inderne bærer; farver vekslende fra næsten hvid til lysbrun og næsten blåsort.
Vi er nu efter mange strabadser endelig nået til Goa, og jeg er blevet forenet med Adam. Efter to et halvt døgns uafbrudt rejse afslutningsvis med tolv timer i natbus, bumlende henover de nedslidte og bulede jordveje, nåede jeg frem til Goa hvor jeg straks andt et hotel, indlogerede mig, hvorefter jeg tog et hurtigt bad der skyllede alt Mumbais støv af min rejsetrætte krop, hvorefter jeg kastede mig på sengen og sov 6 timers ufortrøden middagslur :D Da jeg vågnede fik jeg manøvreret tilstrækkeligt med kræfter til lige at slæbe mit korpus ud af døren og ned til vandet. Her sad jeg med udsigt over havet og nød mit første indiske måltid, mens mørket og skumringen langsomt fortrængte dagen og stjernerne tonede sig frem på himmelen en efter en. 

Jeg faldt i søvn ved ti-tiden og vågnede først ved Adams standhaftige og bestemte banken på døren kl 8, men da havde jeg vist også fået den søvn der tilkom mig efter min rejse. Ved at høre om de hændelser og begivenheder der var tilstødt Adam under hans lange tid undervejs, blegnede mine strabadser fuldstændigt ved siden af og jeg har måttet anlægge en næsten nihilistisk tilgang til dem for ikke at virke totalt tøset;) 

Ellers er alt vel! Jeg har savnet Morten helt usigeligt under al den transporttid; al den ensomhed giver en alt for god tid til at tænke på triste ting. Derudover har han været rigtig ked af det på det sidste, hvad der nok mere end noget andet gør mig ulykkelig. Dog fik vi skrevet lidt sammen både over Skype og på mobilen, og det er godt når man kan trøste hinanden:) 

Ellers er der endnu ingen storslåede bedrifter at skrive hjem om; både Adam og jeg har været lidt kvæstede efter vores udrejse og valgte derfor at komme ovenpå ved at ligge ved poolen både i dag og i går. Man skal heller ikke starte for hårdt ud jo;)

Forhåbentlig bliver de kommende indlæg mere interessante og indholdsrige, men indtil da må I tage til takke med dette;)

Savner Jer alle!

Knus fra Ellen