Pyha, sikke en start paa turen! Jeg vaagnede i morges i en euforisk tilstand af rejsefeber og fik samlet tilstraekkelige spredte fragmenter af min koncentration til at jeg formaaede at pakke de sidste ting ned og traeffe de manglende foranstaltninger med henblik paa klargoering af vaerelset til min lejer. Alt imens jeg var travlt optaget af dette, ringede telefonen pludselig, og det var min egen personlige korrespondent og rejsemakker, der befandt sig i Cairos lufthavn, hvorfra han kunne rapportere, at der herskede totalt kaos og anarki og at samtlige fly var aflyst til og fra lufthavnen. Situationen dernede er gennem de seneste dage tilspidset voldsomt, hvad der altsaa uundgaaeligt ogsaa har influeret paa flytrafikken... Pludselig fik jeg saaledes afsindigt travlt med at komme af sted og stroeg ned til Mutti, laesset som et andet pakaesel med kaempe rygsaek, vasketoej og smukke roede roser fra Morten, der stadig stod i alt deres pragt. Jeg overlod dem til hende, så hun kunne få glaede af deres ynde, nu der desvaerre ikke var plads til dem i tasken;) Foelgelig gjorde vi os i al hast klar til at forlade kaere Oesterbro (dog naaede jeg lige at hjaelpe Mutti med montering af en skabsdoer, hvilket hun kvitterede for med en lynklipning;)Mutti fulgte mig, som min altid tro foelgesvend, til lufthavnen. Da vi kom derud fik vi at vide, at alle flyvninger til Cairo var indstillet og at de derfor var i gang med at ombooke alle passagerer der havde billetter via givne destination. Saaledes gik planen om at moede Adam i Cairo og derfra flyve sammen videre til Mumbai, lige med ét op i roeg, PUF! Ganske ennerverende! Et offerlam i form af fem timers venten blev lige slagtet, hvorved det lykkedes lufthavnspersonalet at ombooke mig til Mumbai via Dubai, med afgang 21.05!!!! Efter allerede at have tilbragt mere end rigelig tid i kbh\'s lufthavn besluttede vi os for at tage hjem - mage til fad fornemmelse har jeg ikke haft laenge. Rimelig surrealisk oplevelse at tage til lufthavnen i den tro at man skal paa jordomrejse og saa vende hjem allerede 5 timer senere med uforrettet sag, temmeligt bizart! ;) naa, men man kan da ikke klage over at der ikke sker noget naar man rejser, og jeg er egentlig meget lykkelig for ikke at skulle til Cairo lige nu qua tingenes tilstand.Hjemme skypede jeg hurtigt med Morten der var temmelig forundret over at finde mig online:) Det var ret dejligt lige at snakke med ham for jeg havde savnet ham helt ustyrligt ude i lufthavnen - jeg tror ikke helt at jeg formaaede at distancere mig og abstrahere fra minderne om det sidst forgangne og aldeles taarevaedede besoeg derude hvor jeg skulle vinke farvel til ham efter 3 fantastiske maaneder sammen i Koebenhavn. Men jeg fik lige ladt kaerestebatterierne op over skype og tog (efter en uforudset bonusafskedsmiddag med indtag af foie gras for 3. dag i traek;) til lufthavnen IGEN!!! ikke sjovt at skulle sige farvel til min mor og vide at der vil gaa 7 maaneder foer jeg ser hende igen:( jeg faar altid hjemve naar jeg taenker paa min moar:-/Nu sidder jeg i flyet paa vej til Dubai ved siden af en hoejlydt snorkende mandsperson og haaber inderligt paa at alt gaar som det skal. Det er spaendende om jeg kommer til at moedes med Adam inden for naermeste fremtid - alle flyafgange fra Cairo er aflyst, og det er temmelig uvist hvornaar det er muligt at faa en ny forbindelse.. Korrespondentadam rapporterer om endeloese koer der ikke bevaeger sig og en tilstand af total haabloeshed og uvidenhed fra alt personels side, men jeg haaber at han er i sikkerhed og at han kan komme til Indien snart. Jeg har paa fornemmelsen, at han efterhaanden er ret traet af at vaere strandet under saa kaotiske forhold;) Forhaabentlig faar vi snart genoprettet kosmos og moedes som oprindeligt planlagt og indtil da vil jeg indtage Indien paa egen haand;) Sindsoprivende start paa turen, men alt vel og humoeret hoejt!:D Mere nyt naar dette foreligger:)xx Ellen xx