"Tebesøg" hos Emmaculate

Lørdag eftermiddag var vi inviteret hjem til Emmaculate omkring kl. 15.Naivt nok troede Tone og jeg at det bare var til te og hygge men vi blev klogere.

Emmaculate er en af C.O.'erne (clinical officer) som er i turnus på hospitalet. Hun bor sammen med sin mand og halvanden årig datter i et træhus med tre rum og bliktag, midt blandt en masse andre små hytter i Maua Town. Både Emmaculate og hendes mand har arbejde, så de har en hushjælp, som passer deres datter om dagen, handler og hjælper med at lave mad. Så i og med at de begge har job og råd til at have en husholderske, er de bedre stillet end mange andre kenyanere, selvom Emmaculate kun tjener 6000 ksh (ca. 550 kr.) om måneden når hun er i turnus som C.O.'er. Heldigvis er hendes mand færdig som C.O. og tjener lidt mere, da han har sin egen klinik.

Jarred fulgte os hen til Emmaculate, da vi ikke havde været der før, og adresser er ikke noget de har. Da vi ankom, blev vi hilst velkommen og straks placeret i sofaen, som var dækket stof, for at gøre det mere fint. I loftet hang to stykker blondestof i zig zag og væggen var dækket af fint tyndt stof, sikkert både for at gøre rummet mere hyggeligt men også for at isolere en smule. Selvom det er varmt nu, så kan det blive helt ned til 10 grader om natten i deres vintermåneder (juni, juli og august).

Emmaculate fandt to fotoalbum frem og forsvandt igen, ud i køkkenet. Der gik ikke lang tid, før at hun kom tilbage med en kande med varmt vand og et fad, så vi kunne vaske vores hænder. Lidt efter var hun tilbage igen med tre store portioner mad bestående af ris, chapati og en lækker beefstuw. Tone og jeg havde inde vi tog af sted spist frokost, stor fejltagelse, så efter vi havde spist det lækre måltid vi var blevet serveret, var vi virkelig mætte. Sammen med maden fik vi serveret en kop vand, men vi var begge to for høflige til at spørge om det var kogt (vi koger alt vand inden vi drikker det, for at undgå dårlig mave og det fungere fint), så det endte med at vi bare lod det stå. Emmaculate kom ind og spiste sammen med os, en lille portion til hende selv, det var tydeligt at se og mærke at vi var gæsterne og at vi havde fået mest og det bedste. Ofte i Kenya hvis man er på besøg, er det kun manden der spiser sammen med gæsterne, mens konen er i køkkenet, men ikke i dag hos Emmaculate.

Efter maden blev vi budt på te (vel at mærke kenyanske stil med halv mælk, halv vand og masser af sukker, som vi er ved at være vant til og rent faktisk sætter stor pris på), lækker frugt og mere fotofremvisning i de to fotoalbum hun havde. Rita, Emmaculates datter vågnede efter sin middagslur og kom ind til os. Emmaculate havde advaret os om, at Rita nok ville være generet og måske endda begynde at græde når hun så os, i det hun ikke havde set så mange hvide mennesker. Men vi var vist ikke så skræmmende, så ingen gråd, men forståeligt nok let klamrende til sin mor med alle de fremmede mennesker. Tone og jeg havde købte en dukke og taget med til Rita, som gave og da hun havde fået lov til at vågne lidt mere, var dukken meget interessant. Lidt tidligere havde vi også fået selskab af nabopigen Susan på 11 år, som hjælp Rita med at pakke dukken op og lege med den.

En dejlig eftermiddag, som sluttede alt for hurtigt, da vi blev noedt til at gaa hjem inden moerket saenkede sig over Maua.