Profile
Blog
Photos
Videos
Den 30. oktober blev en lang dag med 3 flyvninger. Mulu-Miri, Miri-KK, KK-Tawau. Næste stop var Semporna, som er udgangspunkt til nogle at verdens efter sigende bedste dykkerøer. Vi var heldige, at vores guide i Mulu kendte manageren i Scuba Junkies, som er et kendt hotel og dykkerselskab hernede. Endnu heldigere var det, at han skulle med samme fly som os til Tawau, hvilket betød et gratis lift til Semporna. Næste dag blev vi sejlet ud til Mabul Island, hvor vi havde booket fire nætter. Mabul er en mindre ø med fire forskellige resorts, hvor en overnatning starter fra 1500 kr pr. nat. Og så selvfølgelig vores til 120 kr :-). Ved siden af de forskellige resorts, ligger små villages, hvor de lokale bor i tilstande. som minder lidt om Slumdog Millionaire. Der er flere hundrede småbørn, som løber rundt og leger og arbejder. De går ude i korallerne ved lavvande og samler koraller, muslinger og konkylier, som senere skal sælges. Ulovligt selvfølgelig. Men det ser nu alligevel ud til, at de har det meget godt. Jeg kom en dag gående med mit kamera på stranden, og hørte en flok små piger råbe 'Hallo - take picture' mens de fniste og vinkede til mig. Jeg gik hen til dem og tog billeder af dem. De nærmest væltede mig omkuld da de ville se billederne på skærmen, for derefter at grine højlydt og posere igen. De er meget søde og kontaktsøgende, men man skal nok alligevel holde øje med sine lommer.
1 november tog jeg en arrangeret dykkertur, 300 RM for tre dyk - så var det vidst også betalt. Til gengæld kunne man ikke sætte pris på de oplevelser jeg havde under vandet. Dykningen på Mabul, var i mine øjne bedre end på Great Barrie Reef. Jeg talte i alt 9 store havskildpadder. Nogle af dem 1.5 meter lange. Nogle svævede lydløst rundt i vandet, andre lå og sov på korallerne. Det er virkelig det mest afstressende dyr, jeg nogensinde har set. Derudover så jeg søheste, små rokker, lionfish, store og små moræner og ikke mindst fire store cuttlefish - jeg kender ikke det danske ord for dem, men de er i familie med blæksprutten, og ligner dem meget. Det var helt og aldeles fantastisk. Alle skulle prøve det!
2 november var Philips 21 års fødselsdag. Jeg hentede morgenmad fra fællesstuen over til vores terrasse og ønskede ham tillykke. Solen skinnede fra klar blå himmel og temperaturen var allerede langt over 25 grader. Hele dagen brugte vi på en solstol ved vandkanten. Vi ligner næsten de lokale nu. Men også kun næsten :-) Om aftenen gik vi over på det nærliggende resort som er bygget på pæle ud over vandet. Jeg havde ikke købt nogen gave til Philip, men besluttede mig i stedet at give ham middagen. Vi sad ved et bord, hvor vi nærmest kunne se havbunden foran os. Pludselig dukkede en havskildpadde op og stak sit lille hoved op over vandkanten for at få luft. Meget hyggelig lille tilfældighed. Det var en fin aften, og jeg håber at han havde en dejlig dag.
Så har jeg læst Drageløberen på bog. Jeg var så heldig, at en anden dansker havde efterladt den i Mulu. Det var faktisk en rigtig god bog. Det var dejligt at have noget at læse i igen, så jeg slugte den hele på tre dage.
De to resterende dage gik igen med solbadning og snorkling og soduko. Det var dejligt at ryge helt ned i gear og slappe af i nogle dage. Jeg håber, at jeg en dag kommer tilbage dertil. Nu er vi tilbage i Semporna. I morgen kører vi mod orangutangcenteret i Sepilok. Det er endelig blevet abetid. Jeg håber, jeg kan komme helt tæt på dem.
Efter Philip får slæbt mig hjem og væk fra mine små rødhårede venner, skal vi på endagstur ned at Kinabatangang floden, og derefter ligger Mount Kota Kinabalu med sine 4095 meter og venter på os.
Man må sige jeg oplever en masse i øjeblikket. Det er vidunderligt!
- comments