Mulu National Park

Sørme om det ikke føles, som om det var måneder siden, at vi var der. Efter 5-6 dage uden internet, går tiden, ligesom alt andet på Mabul Island en smule langsommere. Nå, men i skal selvfølgelig ikke snydes, for det var virkelig fantastisk.

Kl. 6.15 d. 27 oktober, blev vi hentet af en lille minibus, som vi havde lejet. Den skulle køre os ud af Brunei ned til Miri i den malaysiske delstat Sarawak. Turen tog godt 3½ timer og var hurtig overstået med en lille lur på bagsædet. Philip sad oppe foran og fik en god snak med vores nye ven.

Vi havde valgt at tage en overnatning i Miri, hvilket vi ikke skulle have gjort, da der absolut intet var at lave. Vi overvejede at gå over til et af de dyrere hoteller og bruge deres pool, men så kom et kraftigt tordenvejr ind over byen. Måske var det alligevel meget godt. Vi brugte i stedet tiden på at finde en insektspray, så vi var godt dækkede ind til vores møde med regnskoven næste dag.

Flyveturen fra Miri til Mulu National Park gik med et lille propelfly og varede 36 min. Flyet nåede aldrig rigtig op i højderne, og vi havde derfor en fantastisk udsigt udover regnskov og brede kaffe-latte farvede floder, der slyngede sig igennem naturen. Desværre blev idyllen brudt af et stort afmærket og optegnet område, som var fuldstændig ryddet for skov. Palmeplantager. Man hører tit, hvordan store arealer af regnskoven bliver ødelagt hver dag, men det er ikke før, at man selv ser det, at man rigtig kan forstå, hvor hurtigt det går. Jeg ville ønske, at jeg kunne købe og bevare det hele. :-)

Flyet landede på en meget lille landingsbane, ved et meget lille hus, lige midt i regnskoven. Vi havde booket et værelse i parkens Headquaters for 110RM (165 kr) pr nat for 2 personer inkl. morgenmad.Efter en halv time med en mindre irritable receptionist, blev vi endelig indlogeret på vores værelse. Vi havde fået booket en vandretur ud til de første to grotter, Lang Cave og Deer Cave, kl. to samme eftermiddag. Kl. var kun 11, da vi havde smidt taskerne, så vi besluttede os for at tage en frisk, kort vandretur ned til et lille vandfald. Bare lige som opvarmning... Vi kom tilbage fuldstændig badet i sved. Det var egentlig ikke fordi, at det var fysisk hårdt, men fugten og varmen fra den bagende sol var virkelig voldsom. Vandfaldet var ikke noget at skrive hjem om (ha ha), men naturen i sig selv var formidabel. Varmen, fugten, lydene og lugten! Dejligt at være ude i åben natur, helt væk frastorby og bilos. Det var helt anderledes end den regnskov, vi oplevede i Cairns, for hvad der føles som 100 år siden.

Deer Cave var enorm. Store sorte plamager langt oppe øverst i grotten udgjorde millioner af flagermus. Hvilket selvfølgelig forklarede den gennemtrængende lugt at ekskrementer. De af jer, som har været i abehuset i Zoo, ved, hvad jeg taler om. De lidt mere en 6 mio. flagermus, som antages at leve i grotten, spiser hver nat 15 ton insekter. 15TON! Alt sammen skal selvfølgelig ud igen, hvilket medfører at grottens 'gulv' var dækket af endnu større sorte plamager. En smule ulækkert må jeg indrømme, og det gav da også en lidt sviende fornemmelse i næseborene.

Omkring kl 17 flyver flagermusene ud af grotten for at jage, hvilket er ret fascinerende (og ventetiden værd) at se.

Næste dag skulle vi se Clearwater og Wind cave som er drypstens-grotter. Man sejler af floden ud til grotterne, mene små mænd, som sejler dem, havde sovet over sig, og kom 45 min for sent. Da vi endelig kom ombord i de små longboats, begyndte det selvfølgelig at styrte ned, og sådan blev det ved resten af dagen (sender Ditte en stor tak, for hende fine og effektive regnslag) Grotterne var fascinerende, helt stille og flotte. Mærkeligt at gå rundt steder, som for mange tusinde år siden, lå helt under vand.

Det er sværtat få alle detaljer med på bloggen, plus at i alle ville være gamle og grå, før i var færdige med at læse om det. Men alt i alt var det helt sikkert turen og pengene værd.