Da vi skulle koere fra Semporna til Sandakan, var det foerste gang, at jeg skulle proeve Malaysias offentlige transport. Turen tog 5-6 timer og kostede hvd der svarer til 70 kr. Jeg maa indroemme at jeg blev imponeret og positivt overrasket over bussens standart. Den var faktisk bedre end Greyhound busserne i Australien. Med laedersaeder og god benplads, sad man langt mere komfortabelt. Turen gik helt smertefrit, og vi var fremme allerede kl 13. Paa turen satte de forresten en thailansk film paa med engelske undertekster. Braendt naturligvis. Haha. "I understand you go to city big to get Buddha head back" Naa ja, man forstod da handlingen, og det gjorde filmen en del mere morsom.

Sandakan var foer 2. verdenskrig Sabahs "hovedstad" og en engelsk koloniby, Da den blev besat og bomboet af Japanere under krigen, blev KK i stedet hovedstad. I Sandakan ligger "Agnes Kieth's House" som tilhoerte en engelsk businessmand og hans kone Agnes. Hun har skrevet en triologi om hendes liv og oplevelser paa Borneo foer, efter og under krigen. Den foerste hedder "The land below the wind". Boegerne er efterfoelgende blevet folkeeje for lokalbefolkningen. Philip og jeg tog derop efter vores besoeg i orangutancenteret. Vi fik kaffe og friskbagte scones med syltetoej, mens vi noed udsigten ud over Sandakan Bay. Der var graesarealer til at spille cricket, smaa pavillioner i trae, gammeldags porcelaen og saa var servetricerne klaedt i gammeldags uniform. Det var et fint og meget gennemfoert sted, og deres scones smagte skoent!! Desvaerre gik stroemmen i bydelen pludselig ud, saa vi naaede ikke at komme ind i selve huset. Oev..

Tidligere paa dagen (kl 9 om morgenen) tog vi ud til en lille, lokal og mindre imponerende skodbus ud til Sepilok Orangutan Center. Turen kostede 4RM (6kr) hvilket jo var fint. Centeret er et af bare 4 i verden, som arbejder med at rehabilitere foraeldreloese eller mishandlede orangutaner. Maalet er at genudsaette dem i naturen saa de kan leve vildt. Den stigende produktion af palmeolie og dermed oedelaeggelse af regnskov, resultere ofte i sammenstoed mellem mennesker og orang-utan'er (man og the forrest ironisk nok) Enten draeber de lokale aberne af frygt, eller tager dem til fange som kaeledyr eller sexslaver. Ja det er modbydeligt, at nogle maend hernede rent faktisk betaler for at have seksuel omgang med en orangutang.

Det kostede 40RM at komme ind (inkl ekstra 10RM hvis man havde kamera. De er utrolig gode til at finde smaa ekstra ting de kan tage penge for hernede). Fodringen startede kl 10 om formiddagen og der var allerede godt fyldt op med andre turister, men heldigvis var det ikke noget problem at faa en plads oppe foran. Lige pludselig var der en orangutan 10m foran mig, og jeg tog mig selv i at tage haanden til munden af bare begejstring. Nu har jeg talt om at se dem i snart 2 aar, og endelig fik jeg lov. Orang-utan'er er 96% genetisk identisk med mennesker, og det var tydeligt at se de menneskelige traek. Der kom fire orangutaner til fodringen og en snes smaa bavianer, som sad og ventede paa chancen for at stjaele noget af frugten. Da maden var vaek forsvandt de tilbage ind i skoven. Vi gik tilbage til hovedhuset og saa at Oskar (en stor han) sad paa gangbroen. Jeg stilte mig med ryggen til, nogle meter foran ham for at faa taget et billede, og saa begyndte folk at bakke bagud - vaek fra mig. Jeg vendte mig om og saa, at han nu kun var en lille meter fra mig. Nu kunne vi faa lov at tage billeder helt taet paa. Det var utrolig at vaere saa taet paa en semivild orangutang - en oplevelse jeg kun havde haabet paa.

Der var flere faciliteter paa stedet, bla. et lille museum hvor man kunne laese om truede dyr paa Borneo og centerets arbejde. Vi saa ogsaa en kortfilm, som fartalte om tilstanden med regnskov og at aberne muligvis er uddoede om 10 aar. Av det gjorde helt ondt i maven at hoere. Det lyder nok maerkeligt, men jeg fik det fysisk daarligt hver gang vi korte forbi de store ryddede omraader og palmeraekker saa langt ojet raekker.. En britisk pige, som arbejdede der, fortalte at palmeolien er en mio industri og at olien findes overalt. I Europa kalder man det ikke palmeolie, men bla kokosolie, sheaolie eller vegetabilsk olie. Det er umuligt at udelukke. Aah hvor foeler man sig dog lille og hjalepeloes. Jeg besluttede at adoptere lille Sen, som blev reddet for et par aar siden. Det kostede 180RM (270kr) for et aar og pengene gaar ubeskaaret til centerets aber. Om et halvt aar faar jeg et billede og en status paa hans udvikling. Det er jo meget hyggeligt, og selvom det kun er en draabe i havet, foeles det alligevel godt at have hjulpet en smule..

Saa mor og far - et billede af det seneste medlem af fam. Kraglund er paa vej i posten. Han skal da paa koeleskabet ;-)

Naa det blev en laengere historie. Haaber i har det godt derhjemme. Nu ses vi jo snart.. (d. 27 november i stedet for d. 10 dec.)