Profile
Blog
Photos
Videos
Kl 7.30 i morges lød det første kæmpe brag. Jeg vågnede, og troede at jeg drømte. To min senere lød der et til. Denne gang endnu højere. Bilalarmer gik i gang. F*** hvad var nu det? Mit hjerte begyndte at galopere, med hvad der føltes som 180 km /t.. Jeg gik ud af værelset for at se, hvad der skete og kunne høre en masse råb. Da jeg kom over til vinduet, så jeg at det var en kæmpe parade lige uden for vores vindue.. Jesus Christ, måske er det mig, der er en kylling, men det var godt nok ubehagelig at vågne op til. Man ved jo aldrig i denne del af verden.. Bragene blev i 10-15 min. Da min puls var nogenlunde normal igen, gik jeg ned i receptionen for at høre hvad årsagen var. Åbenbart har generalen i Sabah fødselsdag i dag, og det skulle i hvert fald fejres. Jeg tog mit kamera og smuttede ned for at tage nogle billeder, mens Philip sov videre.
(Jeg har ikke noget i mod at gå alene på gaden, men mændende hernede stirrer utrolig meget, og kommer hele tiden med ubehøvlede tilråb. Når Philip går ved siden af mig, tør de ikke sige så meget, men stirrer stadig så man skulle tro deres øjne faldt ud. Det er virkelig belastende! Tror min mission i dag, er at købe nogle lange silkebukser af en art og håbe på det hjælper. Man kan godt mærke at man er i et muslimsk land.)
Nå ellers en kort update. Mandag aften da vi kom til KK, fik vi en taxa til vores hostel. Derefter gik vi på havnen og syntes vi skulle forkæle os lidt efter en lang dag i lufthavne og fly. Så vi fik en lækker hummerret hver til ca 100 kr. Lidt udover budget, men hvad søren.. I går tog vi ud til Tunku Abdul Rahman National Park, som består af en lille øgruppe, 15 min ud for KK's kyst. Vi besøgte øerne Pualu Manukan og Pulau Mamutik. Mamutik var utrolig flot med en flot strand og klart, blåt vand. Der var lidt mange mennesker og øen var ikke så øde som håbet. Bagefter tog vi til Manukan. Her kunne man også overnatte, men stranden var fyldt med skrald som var skyllet ind fra havet. Hvilket var en skam, da det ellers var et rigtig lækkert sted. Turen kostede sammenlagt 39 RM som svarer til 56 kr.
Bagefter skulle jeg til lægen (igen). Da vi landede i Kuala Lumpur (KL) lufthavn, begyndte det at klø helt vildt. Efter få min var hele min højre overarm dækket af store røde plamager, som mest af alt lignede kæmpe myggestik. Meget mystisk!! Jeg håbede det gik over, men tværtimod. Så jeg besluttede at det nok var en ide at få det tjekket (fik parnoide tanker om små babyinsekter, der udklækkede og begyndte at kravle ud af huden). Lægen mente at det stammer fra et edderkoppebid. AD! Så må man alligvel godt være bange for edderkopper. Er nu på antihistamin og har fået noget lotion, som ligner og lugter som hvid maling. Forhåbentlig er det ovre om et par dage. Skal ud og købe mig fattig i insektspray!
I går aftes tog vi på night market, nede ved havnen, hvor vi fik friskgrillet fisk og jomfruhummer med fried rice fra en af madstandende. Yummi yummi. Vi skulle af med ca. 25 kr hver inkl. 3 vand, og var mere en rigeligt mætte. Jeg havde læst så meget om det i forskellig bøger og på rejseblogs, så det skulle jo prøves, og det var rigtig lækkert. Man kunne også få grillet stingray, men den sprang jeg over :-)
I dag skal vi prøve at få et fly til Brunei, verdens sidste sultandømme. Vi skulle have besteget Mount Kota Kinabalu, men pga. Philips sår, har vi udskudt det en uges tid.
Puha håber ikke vi får flere morgener som denne. Det var altså mere end jeg kunne klare.
Ps. hvis i undrer jer over at jeg nu kan skrive æ,ø,å så er det fordi Philip har sin bærbare med, hvilket jo er skønt!
- comments