Profile
Blog
Photos
Videos
Ankomst til Phi Pi
Synet af Phi Pi som vi ankom med baaden var imponerende. Det var helt klart den smukkeste af de ooer vi havde vaeret paa. Godt nok har Tsunamien oodelagt lidt af de fantastiske strande der, men Phi Pi er stadigvaek et helt utroligt syn, virkelig paradis som man ser det. Heller ikke her havde vi planlagt noget sted vi skulle bo, saa vi var spaendt paa det hele. Der var mange turister der ankom sammen med os for at blive i julen, saa havnen var travl og alle forsoogte at finde ud af et sted de skulle bo. Det vrimlede med thailaendere der ville saelge bungalows/ Det gik hurtigt op for os at det var dyrt at bo paa Phi Pi, det ved at snakke med folk og hvad vi blev tilbudt. Det var ikke til at faa noget under 700 baht, hvilket jo var ret dyrt i forhold til hvad vi var vant til at betale...vi satte os og fik lidt at drikke ved havnen og diskuterede hvad vi skulle, og det endte med vi fik et godt tilbud paa nogle nye bungalows der skulle ligge lige ud til vandet og vaere det taetteste paa paradis om de sagde, og dem kunne vi faa nedsat til 800 baht for et vaerelse fordi det var lavssaeson. Det lood jo rigtig godt, selvom det saa endda var 100 baht mere, og da vi var i tvivl var det svaert at faa andet af det billige fordi vi var saa lang tid om at finde ud af hvad vi ville, saa vi endte med at vaelge paradisbungalowerne selvom de var lidt dyrere.
Normalt naar man har booket en bungalow paa den maade igennem et bureau bliver man jo saa koort derhen, men vi gloede lidt da ham thaifyen der ejede bungalowsne ville transportere alt vores bagage paa hans cykel...der var et stykke at gaa nemlig, og det havde taget tid at finde ud af hvad vi skulle, saa jeg ville bare gerne tilbage paa vaerelset. Men jeg fandt hurtigt ud af som vi bevaegede os ned gennem gaderne, at Phi Pi's kultur igen var anderledes end de andre ooer. Her var ingen scootere som det jo ellers vrimler med allesteder i Thailand. Phi Pi by var bygget op omkring smaa smalle stier hvor folk cyklede frem og tilbage, her var ikke plads til scootere eller taxier saa det var maaden man kom frem her, dog tog det ogsaa kun et kvarters tid at komme fra den ene ende til den anden. Det var faktisk rigtig hyggeligt med denne cykelby, gjorde det hele mere charmerende. Rundt paa stierne laa der saa butikker og restauranter, gadeboder og dykkerfirmaer, og der var selvfoolgelig spaekket med turister i gaderne.
10 min. vaek og en sidegade ned fra byen naaede vi vores bungalows kik kuk. Det var 4 helt nye vaerelser ved siden af hinanden med udsigt direkte ud over vandet - nice! Thaien paa cyklen der fulgte os derned var aabenbart vores vicevaert og ham der ejede dem og boede nede paa siden af bungalowsne, han puslede saa om os resten af tiden, hvilket var ret sjovt. Da vi havde fundet os til rette var vi selvfoolgelig ude og kigge paa byen og checke stranden ud! Det var virkelig paradis, og her skete en hel del mere end paa Koh Tao, der var godt gang i gaderne og masser af liv og hygge, saa her skulle vi nok faa en god jul. Hyggeligt var da ogsaa at det var mere et familiested end de andre steder. Koh Phangan var stort set kun unge, Koh Tao var der lidt familier, men her var nok halvt af hver. Vi skulle jo ogsaa finde et godt sted at holde jul og Mads og Tina ville gerne dykke, da det er et superdykkersted og ja jeg ville ogsaa gerne ud og snorkle. Men vi naaede ikke laengere end den pragtfulde strand som her var fyldt op med mennesker, hvor vi chillede lidt og fik lidt mad. Oppe paa restauranten hvor vi fik lidt mad, kom vi i snak med en dansker der kom hen og hilste paa, det sku senere vise sig at give os den bedste jul nogensinde! det var Jan der var paa ferie med nogle gutter julen over, og de syntes selvfoolgelig det var hyggeligt at rende ind i nogle danskere, man snakker jo med alle her. Det endte med at Jan flyttede ind hos Tina, Tina havde faet mig til at betale halvdelen af hendes vaerelse fordi jeg boede sammen med Mads, hvilket jeg ikke lige forstod hvorfor jeg gjorde, men anyway, hun fandt ud af at Jan ku bo der, saa jeg ku faa mine penge tilbage, saa det var jo super! Jan og crew var nogle superfriske danskere som vi endte med at hange ud med resten af tiden. Ja tiden paa Phi Pi var jo nok mest druk, strand og hygge, saa der er ikke saa meget specielt at skrive om, bortset fra at hele opholdet var supersjovt, skaeg og ballade og de bedste minder! Mads og jeg var dog paa en enkelt tur ude med en kajak vi lejede og sejle rundt om ooen, hvilket var superhyggeligt. Ellers hyggede vi med ool paa terassen, festede paa stranden om aftenen med buckets som vi drak langs bordene paa de taepper der var lagt ud langs stranden. Her optraedte ildkunstnere, hvilket var ret imponerende! Bare ikke naar de tabte ildstaengerne ikke langt fra os, ja det er jo Thailand...
Mads og jeg faar en thaiboksningkamp!
De havde et sjovt koncept paa Phi Pi som var interessant for Mads og jeg, i en af barerne havde de sat en boksering op hvor de modige kunne tilmelde sig til en kamp og vinde en bucket! Det var selvfoolgelig ret underholdende for publikum, men ret sindssygt naar man taenker over det! Folk kan jo komme til skade, de er jo fulde naar de traeder op i ringen, og ved man ikke hvad man laver, kan man altsaa komme til skade..Men Mads og jeg elsker jo kampsport, saa vi var vilde med konceptet af at vinde sprut for at slaas!;0) Saa vi havde fortalt de andre vi var klar paa at proove det en dag. Heldigvis havde vi vores tandbeskyttere med hjemmefra, ellers havde jeg nok ikke gjort det...vi snakkede om at tage en kamp mod hinanden, men det maatte vi ikke..hehe. Men anyway saa tilmeldte vi os begge og Mads var den foorste til at komme op i ringen, hvor dommeren gik rundt med ham med den ene haand i vejret for at se om en fra publikum ville kaempe med ham. Det var lige foor de ikke kunne finde en, men tilsidst meldte en franskmand sig og Mads gjorde sig klar. Det var en ret voldsom kamp, de gik til den! Ingen af dem havde dog proovet thaiboksning foor (Mads har dyrket en del Win Chung og boksning), og franskmanden sagde han ingen erfaring havde, men det saa nu ikke saadan ud. Det var en fed kamp, og publikum var ellevilde, ogsaa Mads. Han tabte godt nok, men klarede sig godt og de endte meget lige. Og han fik saa sin velfortjente bucket;0) Dog var det lidt crazy da de begge to havde faaet mange skader, Mads's skinne, fod og ankel var haevet og franskmandens naese saa meget braekket ud...men der var intet bagefter, de syntes begge to det var en fed oplevelse, og fik en venlig sludder bagefter.
Bagefter var det mig, jeg var riiiimelig nervoos for at skulle op i ringen, da det endelig kom til det, men helt sikkert klar! Jeg gik ogsaa en runde for at se om nogle ville kaempe mod mig, og tilsidst meldte en engelsk pige sig. Jeg spurgte hende om hun havde erfaring, det havde hun ikke svarede hun grinende, hun var bare superfrisk! Og hun tog det ogsaa meget paent da jeg saa sagde at jeg havde 3-4 aars erfaring med kickboxing. Jeg syntes egentlig ikke det var saa fedt, hun havde jo ingen erfaring, det er feje hold og ikke nogen udfordring for mig, men der var ik andre og det ku jo vaere meget sjovt...selvfoolgelig ville jeg ikke skade hende, det ku jeg jo nemt, men har jo respekt for sporten, og ville nok bare blaere mig lidt, proove det og vise lidt teknik.
Naa men vi gjorde os klar, jeg havde taget mit traeningstooj med, og hun traadte saa op i ringen i sin partybluse...nej nej nej altsaa;0) Jeg syntes dog det var modigt af hende, nu maette vi se hvordan det gik. Jeg tror hendes kaereste havde sagt hun bare skulle slaa alt hun kunne, for hun for paa mig og svingede med armene saa hurtigt hun kunne, selvfoolgelig megakikset. Det bloggede jeg saa bare og sparkede hende saa to gange i hovedet saa hendes hjelm sad helt skaevt...., hvilket hun vist ikke havde regnet med, men det var jo ikke haardt vel..i anden runde gav jeg hende et spark i maven hvor hun kroob helt sammen, ville bare have vist lidt teknik stille og roligt, men dommeren kiggede paa mig med uretfaerdige oojne og afblaeste kampen...ooov. Hun var jo helt groon, det ville nok bare gaa galt, selvom det ku jeg ikke finde paa. Men jeg fik min bucket, en god video ud af det, og publikum var ellevilde og det var da en sjov oplevelse.
De andre kom desvaerre for sent til at se kampen, men syntes vi var for cool, og lidt det perfekte par hele vejen. Den danske kyo kushin familie var der dog og de syntes det hele var for fedt, det var helt sikkert en fed aften! Og efter det blev vi stoppet af alle mulige der havde set kampene og roste os, det var ret sjovt.
Den fedeste jul jeg nogensinde har haft - cool jul paa Phi Pi!
Julen naermede sig og vi skulle jo finde ud af hvad vi skulle lave. Det saa dog desvaerre ikke ud til at der var nogen dansk restaurant, vi ville ellers saa gerne have flaeskesteg, saa alt var aabent. Jan var ligesom ham der fik arrangeret alt, og lillejuleaften kom han og fortalte at han havde fundet en restaurant hvor de serverede noget dansk julemad, og det skulle vaere alletiders sted! Helt sikkert, Jan har reddet julen udbrood jeg og gav ham high five;0)! Det lood jo bare for godt, og alle var friske, vi var jo efterhaanden en hel gruppe, saa det saa ud til at blive rigtig sjovt, og saa med dansk julemad som jeg ellers ikke havde regnet med! Jeg foreslog saa at vi lavede pakkeleg og alle koobte to gaver hver for at skabe lidt mere julehygge, og det var alle friske paa. Han inviterede os samtidig med ud at dykke juleaftensdag. Han havde faaet arrangeret en tur kun for danskere med julehygge juleaftensdag, specielle dyk og videofilming af det hele. En super dag paa havet paa en danskerbaad, det lood jo ogsaa for fedt, saa det var vi med paa!
Juleaftensdag moodtes vi saa alle ved dykkershoppen. Vi var tre der skulle snorkle, resten skulle dykke, og vi var vel 10 ialt. Vi havde aftalt inde at vi allesammen skulle have vores nissehuer paa for at oppe julestemningen, og dem der skulle dykke havde planlagt at dykke med dem ogsaa! Mads og jeg havde faaet indtrykket af at vi ogsaa skulle drikke ool og hygge, men det er selvfoolgelig ikke tilladt paa baaden. Dagen var super! Vi sejlede rundt til 3 forskellige steder hvor baaden lagde til og dem der skulle dykke gjorde det, imens solede jeg paa daekket med Mie og Lars-Bo, et kaerestepar der tilfaeldigt var rendt ind i Jan og co. som var Lars-Bo's venner. Mie og jeg var ogsaa ude og snorkle lidt, og det var faktisk helt okay snorkling, hvert land er anderledes paa sin maade, og paa Phi Pi var isaer korallerne specielle og flotte, og jeg saa nogle flotte stimer af fisk jeg ikke havde set foor samt nye fisk, saa det nood jeg i fulde drag:0) Jeg havde lidt haabet paa at se leopardhajen som er nem at se paa Phi Pi, men mest paa dyk, men desvaeere selvom jeg ledte laenge efter den. Alle var i godt humoor paa baaden, og stillede op til videoen der koorte hele dagen. Der blev ogsaa lavet udspring fra baaden og ellers hyggede vi bare, holdt julestemningen og nood de fantastiske omgivelser af klippevaegge, ooer og paradis med hooj sool. Vi tog selvfoolgelig mange billeder af dykkene med nissehuer paa, det var for fedt, perfekt for en juledag!
Videoen fra hele dagen og hele julen paa Phi Pi, redigeret af drengene kan ses her (den fedeste video ever, vaerd at se):
http://www.youtube.com/watch?v=ibldA6g3kXQ
Om aftenen var der lidt stress paa da vi kom hjem fra dykkene ved en 6 tiden, jeg skulle ud og ringe hjem inden, pakke gaver og vaere klar til juleaften hvor vi skulle moodes 20.30. Inden vi tog afsted fik jeg hilst paa Hannah og Joe der nu var kommet til Phi Pi og var flyttet inde ved siden af Mads og jeg, de havde nu en dansk pige boende ogsaa som Joe havde rejst med foor. Supercool pige der hed Sara og var dansker. Jeg spurgte hende derfor om hun ikke ogsaa havde lyst til at komme med, og det ville hun rigtig gerne, saa vi var nu en dansker mere. Hannah og Joe ville dog vente til den engelske jul dagen efter, saa de var desvaerre ikke med
Paa restauranten var der propfyldt med mennesker, flest fra scandinavien. Vi havde faaet reserveret et bord til os alle og var klar til at fejre julen. Vi var Jan og hans venner J.C og Anders. Mie og Lars-Bo. Mads og og Tina. Sara, og en svensk pige der ogsaa var stoodt til. Alle superfriske mennesker, det kunne kun blive godt! Middagen bood paa laks og skinke, leverpostej og sild med rugbrood! og franskbrood, laekkert! Til hovedret var der flaeskesteg, roodkaal, sovs og andet. Det var helt fint! Tilhoorende fik vi selvfoolgelig store drinks og buckets! Det er jo kun jul en gang om aaret! Gavelegen var det bedste! Et hit! Alle havde koobt sjove gaver og vaeret rigtig kreative, og alle gik selvfoolgelig 100 procent op i det! Det endte i en stor leg og jeg havde koobt skumsproojt som selvfoolgelig endte ud over alle,supersjovt. Aftenen igennem var vi selvfoolgelig det mest ladrmende, syngende og levende bord og de sidste der blev, saadan er det vel med danskere, en fed aften;0) Senere var vi nede paa stranden og feste videre, hvor vi selvfoolgelig gav den fuld gas! Alt i alt en af de sjobeste juleaftener jeg har haft, saa det ku ikke vaere bedre.
Og julen fortsaetter...
1 juledag var endnu en sjov dag, isaer for drengene. Jeg skulle ordne nogle ting, paa politistationen bla. da jeg havde faet stjaalet min pung. Da jeg ankom til poolen hvor nogle af drengene boede var der megagang i den danske julehygge igen. Alle drak ool, smed hinanden i poolen, og sang med paa danske sange som de havde faaet baren til at spille. Da jeg ankom var de ved springe udspring fra taget, 3 fyre paa hinandens slkuldre af gangen, helt galt...og der havde vaeret oolstafet og glade dage hele dagen, jep julehyggen ville ingen ende tage, og saadan skal det jo ogsaa vaere! Jeg var lidt ked af at have gaaet glip af den gode stemning, men naaede da et par timer, det var saa fedt vi havde moodt de andre danskere, det var virkelig en jul jeg nok aldrig vil glemme...ved siden af det var Mads og jeg jo ved at blive rigtig forelsket, saa ja det var en dejlig tid paa Phi Pi.
Der gaar betaendelse i Mads's ben
1 juledag om aftenen er vi stadig i godt humoor og klar til mere julefest, trods vi ku maerke at kroppen snart ikke kunne tage mere med alt der druk og alle de buckets;0) Dog som vi er ude at spise, Mads og jeg og har det supersjovt, begynder Mads's ben at blive vaerre. det har vaeret haevet siden kampen, og hans fod er gul og blaa. Skinnebenet er braendende varmt og helt roodt og haevet...men Mads har jo kunne loobe oolstafet og vaer med til det hele alligevel, og er jo heller ikke en kylling, men ja ihvertfald bliver det vaerre og vaerre. Vi tager derfor til hospitalet paa Phi Pi. Det udvikler sig hurtigt, saa jeg maa loobe rundt for at finde en af de faa knallerter der er til at koore varer rundt, for at han kan faa et lift, da han slet ikke kan gaa paa benet. Det ser rigtig slemt ud og han har mange smerter, havde virkelig ondt af ham, men vi kunne jo ikke goore andet end at finde en laege. Paa hospitalet er de meget uvenlige og der er ingen laege, de fortaeller bare Mads at han skal have benet oppe og putte is paa, vi frygter noget er braekket eller noget, men de har hverken laege eller roontgen og vil ikke engang hjaelpe med et lift hjem. Fedt...Mads tager sit rejseforsikringskort op og begynder at raabe om at han vil hjem til dk med en redningsfly med det samme...hehe...men ja den var virkelig ogsaa helt gal. Da vi endelig finder hjaelp til at komme hjem, henter jeg is og vi holder benet oppe og jeg proover at goore hvad jeg kan, men der er jo ikke saa meget at goore. Jeg foreslaar vi kunne have hyret en speedbaad over, men Mads er ok med at vente til vi naar fastlandet hvor vi saa vil faa ham paa hospitalet. Paa det her tidspunkt aner vi ikke han har en kaempe infektion i benet, men tror maaske det er braekket eller noget, det jo ik til at vide naar vi ingen hjaelp kan faa.
Afgang fra Phi PI
Naeste dag tager vi saa videre fra Phi Pi. Vi har vendt og drejet hvad vi skulle nu, og Mads og jeg som jo elsker festerne paa Koh Phangan har besluttet at tage tilbage dertil og fejre nytaar, da det jo er lige os...Tina er taret af sydThailand og vil gerne nordpaa og se lidt mere af Thailand. Saa vi splitter op her indtil videre, og aftaler at moodes igen I Chiang Mai, hvor jeg ved min mor kommer og besooger mig d. 8 januar og jeg ihvertfald vil vaere der der. Vi havde jo aftalt at blive ihvertfald en uge laenge paa ooerne, maaske tage til Koh Lanta som er en stille smuk oo, eller Tonsai for at klatre. Men jeg vil gerne til Koh Phangan igen for en kaempe nytaarsfest hvor hun ikke vil med, og hun vil gerne nordpaa, saa det bliver saadan. De andre danskere skal snart hjem, men skal en tur til Phuket til noget guidefest som de har snakket om, saa selvom det er lidt laengere vaek end Krabi hvor vi ville have fundet et hospital paa vejen, beslutter vi os for at tage et par dage i Phuket med danskerne inden vi tgaer til Koh Phangan og finde et hospital der og hygge det sidste med de andre. Hannah har besoog af en kaereste hjemmefra og vil rejse videre med ham 2 uger og Joe og sara tager til Bangkok, saa det er farvel til mange venner, men med haabet om at ses igen senere.
Tilbage til Phuket for hospitalsbesoog og det sidste fest og ballade
Mads og jeg var nu kun os to der rejste, og tog saa efter planen endnu en baadtur fra Phi Pi til Phuket. Da vi ankom til Phuket fandt vi straks en tuk tuk til et hospital paa Phuket, hvor Mads ku faa roontgenfotograferet hans ben. Der var intet braekket heldigvis, og han fik saa smertestillende og besked paa at holde det i ro og oppe saa meget han kunne. Herefter tog vi en tuk tuk til guesthouset hvor Tina og jeg havde boet da vi var der sidst og som jo var godt og billigt. Jan, J.C, Anders og Lars-Bo og Mie boede paa det vildeste luksus ikke langt derfra. Jan kendte en guide fra star tour der havde nogle luksusvaerelser de allerede havde betalt for, men ikke havde faaet lejet ud, saa dem fik de helt gratis og var selvfoolgelig helt oppe at koore over det. desvaerre ku de ikke faa et vaerelse til Mads og jeg, men det var fint at bo paa guesthouset i Kata. Om aftenen foreslog jeg de andre at vi kunne guffe laekkert dansk stegt flaesk paa den danske restaurant overfor vores guesthouse, hvor Tina og jeg havde kommet meget tidligere. Det var de friske paa! Saa vi havde en hyggelig aften med stegt flaesk i massevis, og saa var det Mies foodselsdag, saa det fik vi selvfoolgelig ogsaa fejret! Senere tog de andre ind til Patong, Mads og jeg var traette, og ville godt have lidt tid for os selv, saa vi gik ud og fik lidt skoont thaimassage og saa hjem saa Mads ku slappe af i hans ben.
Naeste dag var det tid til den store guidefest, men inden da tog vi ud til de andres luksushotel for at spise morgenmad med dem, slappe lidt af ved poolen og checke deres luksushybler ud! Morgenmaden var det vildeste, kostede godt nok ogsaa 400 baht, hvilket er meget i Thailand, men det var helt sikkert det vaerd! De boede paa et af de kaempe resorter med have og kaempe pool. Vaerelserne var sindssyg flotte og de havde egen nedgang til poolen fra deres terasse! Hvilket de ogsaa selv var ret begejstrede for. Her hyggede vi saa hele dagen, drak et par ool, badede og Mie og jeg fik lidt toosesnak;0) Superhyggeligt.
Om aftenen var vi saa med de andre til guidefest i Patong, hvor der var fri bar og mad for 300 baht, ikke daarligt. Det var hyggeligt nok, men ikke lige havd vi havde regnet med, saa Mads og jeg roog tidligt i byen, hvor vi blev rigtig fulde, men havde det superskaegt og endte med at blive smidt vaek fra ladyboybarerne fordi vi generede ladyboysne...og jeg fik koobt 100 roser til Mads som jeg endte med at dele ud, og ja saa endte vi paa mcdonalds hvor vi sad og kastede pomfritter efter hinanden fordi vi havde et lille skaenderi - vi var fulde, men sjov aften hvor vi ogsaa fik sagt farvel til alle vores danske venner.
Afrejse til Koh Phangan og nytaar der
Dagen efter guidefesten, Den 28 skulle vi saa afsted til Koh Phangan for at fejre nytaaret, vi havde booket en tur forinden, og ville saa blive hentet kl.7 for at tage hele turen tilbage igen over paa den anden side af Thailand igen..stoon. Mads vaekkede mig klokken 7, hvor det gik op for mig at vi havde sovet over os og vi havde jo ikke engang pakket eller noget. Saa da han spurgte hvad klokken var, udbrood jeg bare, den er 1!!, fordi jeg ik gad afsted..hehe, det grinte vi meget af, men Mads fik dog hevet mig op, og jeg fik gnavent hurtigt pakket og naaede det ligepraecis da minibussen der skulle hente os var forsinket. Jeg hader bare den slags! Saadan en lang rejse, og saa har man ikke engang vaeret i bad eller haft tid til at pakke ordentligt, og selvfoolgelig med megatoomermaend da vi selvfoolgelig sku srikke redbull og vodka igen..
Rejsen derover var langsommelig, og tog 13 timer igen, men vi sov dog det meste af vejen. Dog har vi altid hygget os og haft det sjovt sammen naar vi har rejst, saa intet var for slemt, naar bare vi var sammen. Tilbage paa Koh Phangan forsoogte vi at faa en bungalow det samme sted hvor jeg havde boet med pigerne, men der optaget. Vi proovede saa alle de andre steder, men allesteder var der et skilt hvor der stod "room full" alt syntes optaget saa taet paa nytaar. Satans. Vi maette derfor tage en dyr bungalow til 1000 baht hvor vi daarligt kunne bevaege os inde, og der skulle saa blive noget ledigt dagen efter. Dagen efter kom vi for sent, vi skulle aabenbart have sat os paa noget, men det virkede som om det var fint muligt at faa noget dagen efter. Ja der havde vi nok dummet os lidt, nu stod vi ihvertfald uden noget sted at bo, og kunne ikke engang faa det daarlige vaerelse til 1000 baht, alt var optaget! Vi tog derfor ned til min indiske ven der havde hjulpet os med alt det omkring Tinas ting sidst vi var her. Han ringede rundt til alle hans kontakter og alle mulige steder at bo paa ooen og var saa hjaelpsom! Men alt var optaget op til 20 km. vaek...han fortalte os at mange sov paa stranden fordi det bare ikke var muligt at faa noget hvis man ikke kom i god tid eller havde booket noget. Bare ikke hvad vi havde brug for, isaer med Mads's ben, han traengte til at slappe af. Tilsidst fandt han en ven der havde 3 helt nye bungalows et stykke vaek, de var dyre 2000 baht pr. nat og der var intet andet end de nye bungalows...ikke lige hvad vi havde regnet med, men vi maette jo tage det hvis ikke vi ville sove paa stranden, og vi ville bare gerne finde et sted at bo nu! Vi fik ham dog ned paa 1500 pr. nat og Mads var saa sood at betale det, da han vidste mit budget ikke var til det. Bungalowsne var da ogsaa fine, og helt nye, plastikken var ikke engang taget af sengen. men det laa midt ude i skoven, og vi maette vade gennem vandpytter for at komme op til vejen, hvor der var et stykke til naermeste restaurant eller 7 eleven. Der var jo bare ik saa meget at goore ved det, nu ku vi da faa slappet lidt af efter alt det druk og Mads ku faa hvilet sit ben, saa det gjorde vi, vi koobte saa nogle spil og hyggede med det og musik i vores nye bungalow:0) Og proovede at faa det bedste ud af det.
Dagene paa Koh Phangan
Dagene paa Koh Phangan inden nytaaret gik meget med afslapning, Mads maette en tur til laegen igen da benet ikke syntes at blive bedre, men kun vaerre. Hos laegen fik han endelig rigtig besked om at benet var betaendt inden i. Dette udfra at det var varmt og roodt, og faktisk sagde han at det var saa betaendt at havde han kommet en dag senere, skulle benet vaere skaaret op for at tage betaendelsen ud. Nu ku vi bedre forstaa han havde haft saa mange smerter, det saa ogsaa slemt ud efterhaanden, men Mads tog det paent syntes jeg. Han fik derfor antibiotika og en masse andre piller for haevelse, smerter osv. laegen sagde benet ville vare ok til nytaarsaften hvis han slappede af og tog pillerne, hvor vi saa gerne ville have han var frisk jo, men jeg kan godt se nu at det var langt ude saa inficeret det var. Man savner virkelig danske laeger hernede! Vi slappede derfor af dagene inden nytaar, spiste god mad, saa film og serier i de mange chill out steder om dagen og tog det stille og roligt om aftenen. Mads maette ikke drikke og det var ogsaa fint nok, vi traengte til en pause. Pillerne gav ham dog de maerkeligste bivirkninger, han havde det rigtig skidt, kunne daarligt gaa og var saa ked af at oodelaegge tiden for mig, men jeg blev ved med at fortaelle ham at jeg var jo ligeglad, ville bare oonske der var noget jeg ku goore - men kunne kun goore alt hvad jeg kunne for at vaere der for ham.
Nytaarsaften!
Vi var lidt i tvivl om hvad vi skulle til nytaar, men fandt ud af at booke et arrangement hos en dansker Mads kendte fra foor, paa en restarant han havde dernede. Danskere er jo altid gode for en god fest, saa det lood til at vaere det bedste vi ku finde paa. Her moodte vi foorst en amsse danskere, nogle af dem der boede og havde forretning paa Koh Phangan, hvilket var interessant nok at hoore om. herefter gik vi til bords paa de lange borde hvor vi fandt et selskab der var friske paa at fyre den godt af. Maden og desserten var helt ok, steg, floodekartofler og salat og efterfoolgende is. Men det var ogsaa det eneste der var inkluderet i de 800 baht vi havde betalt for aftenen, saa det var lidt pebret syntes jeg godt nok og jeg maette selvfoolgelig lige brokke mig lidt til vaerten;0) Efter det fortsatte vi paa stranden som var spaekket med mennesker! der var endnu flere end paa fullmoonaftenen hvor jeg havde vaeret der tidligere til en stor fest. Det var sjovt nok, men vi var nok lidt traette af alt det strandfest efterhaanden, saa begejstringen var gledet lidt af.. der var ikke rigtig noget nedtaelling til klokken 12, saa vi farede lidt forvirret rundt for at hoore hvad klokken var og ramte saa ikke helt praecist, men vi fik festet nytaaret godt ind paa saedvanlig maner! Vi var igen en tur til laegen den aften, da Mads ikke havde flere piller og det ik var blevet meget bedre, det var en katastrofescene uden lige! Laegen farede forvirret rundt om alle de patienter der var, det lille laegehus var fyldt op med folk der skulle sys fordi de havde traadt i glasskaar og var kommet til skade. Ret vildt at se, der var selvfoolgelig gang i den! Stakkels laege;0)
Videre planer fastlaegges
Dagen efter gad vi ikke rigtig Koh Phangan mere, og besluttede os derfor for at tage natbaaden om aftenen. Naeste stop var Bangkok hvor vi skulle moode min mor d.8 der kom til Thailand for at se mig og fejre min foodselsdag en maaneds tid. Vi ville saa flyve sammen til Chiang Mai alle tre hvor min mor og jeg saa havde en uge sammen inden jeg skulle videre til Laos med Tina, hvor min mor saa ville tage med mig for at faa noget mere tid sammen med mig. Mads skulle hjem d.11 fra Bangkok, men ville gerne med til Chiang Mai og fejre min foodselsdag og have de 2 dage med min mor og jeg. Det var godt nok lidt besvaerligt og dyrt for ham at flyve fra Bangkok til Chiang Mai og tilbage igen for 2 dage, saa vi snakkede om bare at blive i Bangkok indtil Mads skulle videre, men Mads var ok med at tage en tur til Chiang Mai igen (han var der i starten af sin rejse, men kender jo ikke Chiang Mai som min mor og jeg goor) Saa min mor havde hjemmefra booket flybilletter til os alle tre videre fra Bangkok til Chiang Mai d.8, og Mads og jeg ville saa tage til bangkok allerede nu og se lidt mere af Bangkok og bla. tage til tigertemplet i Kanchabury ikke langt fra Bangkok og hvad der ellers var af ture, saa Bangkok var naeste destination! Paa vej til Bangkok fra Koh Phangan var jeg noodt til at skulle over graensen til Burma da mit 30 dages visa udloob nytaarsaften, saa det maette vi goore paa vejen, og vi havde derfor booket en tur til Ranong ud for Burma fra Koh Phangan med natbaad fra Koh Phangan.
Afrejse til Bangkok med stop i Burma
Natbaaden var noget af en oplevelse! Da vi ankom med minibussen fra stedet vi havde booket rejsen, laa en kaempe traebaad ved faergelejet hvor der tydeligt stod paa siden at der var plads til 200 passagerere...det gaar thailaenderne saa ikke saa meget op i...efter vi havde laesset vores backpack nedenunder, blev vi vist ind i baaden paa et traetaeppe hvor vi saa skulle sidde, sove de 8 timer baadturen varede. Ikke det mest behagelige, men jeg var jo vant til at rejse paa denne maade efterhaanden og det roor mig ikke. Ovenpaa var der dog madrasser linet op, men det var aabenbart noget man skulle have betalt for, hvilket vi ikke vidste. det vaeltede ind med backpackere, og da baaden var fyldt op, kom der ligesaa mange...nogle havde betalt for sengene men blev henvist til taepperne paa gulvet der var fyldt, og maette saa sove ovenpaa skabene ved indgangene selvom de havde btalt for en seng. Utroligt...andre maette sove i lastrummet da der ikke var plads. Da der saa ud til at vaere mere end 600 mennesker ombord begyndte de at laese scootere ind ogsaa...Mads og jeg kiggede bare paa hinanden med maabende ansigter og folk var ved at doo af grin over deres overlaesning, men saadan er det i Thailand...jeg begyndte at blive lidt nervoos for om baaden ville holde og om jeg overhovedet ville overleve det her! Men heldigvis sad vi taet ved udgangene og de gjorde jo det her tit. Vi har nok ogsaa ramt stor rejsedag lige efter nytaar, nok derfor.
Da baaden lagde til var jeg helt smadret efter at have sovet paa gulvet, altid noget Mads var der. Og vi blev saa koort videre til Ranong i minibus. Visarunnet som man kalder det i Ranong var forfaerdeligt! Vi skulle foorst tage kopier af vores pas og derefter staa over en time i koo for at faa vores afrejsestempel ind i Burma, herefter skulle vi alle ned i en longtailbaad for at sejle over til Burma for at faa vores stempel. Mads og jeg skulle betale for baaden fordi vi ikke havde koobt billet retur da vi skulle videre herfra, hvilket var for meget da baaden jo allerede var betalt, vores guide var dog fuldstaendig ligeglad og saa uvenlig hele vejen hvilket gjorde det hele endu vaerre. Herfra sejlede vi over til Burma hvor vi skulle stoppe et sted paa vandet og aflevere kopier og betale ekstra fordi det var helligdag, saa endnu laengere til havnen i Burma. En times sejltur blev det vel. Paa havnen i Burma blev vi overfaldet af burmesere der ville saelge kopicigaretter og Viagra som er billigt her, vi fik saa vores stempel og tog sejlturen tilbage igen i longtailbaaden. Her stoppede vi i tolden og var saa ellers tilbage igen en time efter. saa skulle vi staa en time i koo igen for at faa vores indrejsestempel! Og jeg skulle betale for 3 dage jeg havde blevet for laenge i landet, 1500 baht. En opslidende tur hvor vi jo var helt smadrede efter den lange sejltur og kooretur fra Koh Phangan..
Tilbage i Ranong skulle vi saa finde ud af hvad vi skulle. Vi ville egentlig tage til Kanchaburi til tigertemplet foor Bangkok, men vidste ikke helt hvor det laa og hvordan vi kom derhen, og fandt saa ud af at det nok var nemmere at tage en tur fra Bangkok, saa vi fandt til busstationen hvor vi saa bookede en 8 timers bustur til Bangkok...stoon. Busturen gik dog okay, vi fik sovet en del, men var ioovrigt boget af en oplevelse! Efter en times koorsel var den fuld, men der var stadig mange thailaendere der skulle med. Dvs. de fyldte hele midtergangen op hvor folk saa skulle sidde eller staa de sidste 7 timer til Bangkok! Godt det ik var mig, men vi var efterhaanden ikke overraskede. En fuld arbejder sad ved siden af mig med 2 store Chang ool. Han var megabelastende og vaeltede rundt, og ret dumt at srikke ool naar man sidder klemt inde i en bus helt nede bag i...for den stakkels mand skulle jo ud og tisse efter en time og det kunne han ikke komme til;0) Det var ret sjovt at se hans ulykkelighedens suk hver gang han forsoogte at komme ud ved hvert stop og bussen saa koorte videre inde han naaede ret langt. mads foreslog at lave tisselyde henne ved hans oore fordi han var saa irriterende, ku have vaeret ret sjovt! Men det gjorde vi alligevel ikke:0)
- comments