Ankomst til Koh Tao

Baadturen til Koh Tao varede en halvanden times tid. Baaden var som naesten altid i Thailand fyldt til bristepunktet med backpackere. Boolgerne var hooje, saa mange kastede op og blev soosyge, og kiggede man rundt kunne man se de fleste lide og proove at komme igennem den gyngende sejltur paa den overfyldte baad. Mads og jeg stod og snakkede paa daekket det meste af turen, saa det gik hurtigt og endeligt var vi der. Jeg hilste ogsaa paa Mads's rejsekammerat paa baaden. Marc fra Schweiz, superfin fyr. De havde moodt hinanden lidt forinden og fulgtes nu ad. Mads og Marc havde ingen faste planer om hvor de ville bo naar de ankom, og det havde vi faktisk heller ik. Saa vi snakkede om at dele en tuk tuk naar vi kom i land og finde ud af hvor vi skulle bo allesammen.

Indkvartering

Stakkels Joe, Hannahs veninde havde ikke haft den bedste baadtur, hun var blevet kastet op paa, ikke bare en, men 2 gange, saa ville bare gerne finde et sted hurtigt!:0) Naa men vi havde hoort at et stort dykkerkomplex lidt oppe af stranden skulle vaere et supersted, Mads havde vaeret her foor og snakkede om et hyggeligt sted nede forneden af ooen hvor der ogsaa var godt, men var frisk paa at checke det sted ud vi snakkede om foorst, saa det gjorde vi. Da vi ankom, var en masse backpackere ved at checke ind, det var noget af et virvar. Stedet saa ellers fedt ud, det var et kaempestort resort med flere swimmingpools der var fyldte med folk der var igang med at laere at dykke. Et af de stoorste dykkerfirmaer paa Koh Tao med tilhoorende laekkert resort. Det var dog ikke til at finde ud af hvad vi skulle betale for et vaerelse, da alt paa Koh Tao stort set handler om at dykke, og det er derfor de fleste tager dertil, fordi det er billigt at tage certifikat her. Derfor haenger betaling af vaerelser for det meste sammen med hvilke kurser man vil tage. Hvis man tager nogle kurser/certifikater faar man naesten kastet hotellet i hovedet, og hvis man bare kommer for at dykke faar man ogsaa en del rabat. Men vi vidste jo ikke endnu hvor mange dyk eller hvad vi skulle, saa det var ret forvirrende. Joe snakkede om at ville fuldfoore hendes advanced (certifikat til dyk ned paa 30 meter) og jeg har hele tiden vaeret interesseret i at tage dykkercertifikat, men fordi jeg har astma ville jeg have en laege til at undersooge mig og give ok, og det skulle jeg jo foorst finde. Naa men vi fik et vaerelse udfra at Joe nok tog sit advanced, og flyttede op i en lejlighed med 4 senge, vi vidste ikke om vi ville blive, men ville bare gerne have et vaerelse natten over da vi var traette af at rejse, saa ku vi altid lede efter noget andet. Drengene syntes det virkede lidt dyrt, og Mads ville lige ned at se det sted han boede sidst han var her for at se om det var bedre, saa de lod deres backpack staa hos os og lejede en scooter for at tage rundt og se om der var noget bedre.

Rundt paa ooen det foorste sted og lidt af hvert

Tilbage paa vaerelset tog vi bad, og det var selvfoolgelig laenge ventet for isaer Joe! Drengene kom tilbage og meddelte at de flyttede ned paa en hyggelig strand forneden paa ooen hvor der sku vaere meget smukt og taet paa vanden, der hvor Mads havde boet foor. Der havde de ogsaa fundet nogle billige bungalows med den fedeste udsigt, saa der ville de hellere bo. Det lood godt, men vi ville lige checke omraadet ud her og saa nok besooge dem dagen efter for at se hvad der var bedst. Vi aftalte derfor at snakkes ved og drengene tog afsted. Tilbage gik vi allesammen en tur for at se Koh Tao. Ookulturen her var anderledes end Koh Phangan, og meget praeget af dykkerkultur. Alt var naermest bygget op omkring stier langs vandkanten, hvor der var restauranter der mange af dem tilhoorede bungalowsne man kunne leje der laa lidt laengere oppe. Dykkerfirmaerne var ogsaa stakket op langs stranden, og her sad mange og laeste paa deres kursus eller gjorde sig klar til at tage ud. Der var ikke meget trafik, andet end lidt oppe paa vejen bag bungalowsne og restauranterne, og ellers stier langs stranden hvor det hele foregik. Lige nu var der mange backpackere, de fleste tog videre til Koh Tao for at dykke efter fullmoonpartyet, saa der var altid mange paa det her tidspunkt. Vi fandt et sted hvor vi fik lidt barbecue som er meget populaert paa Koh Tao, og superlaekkert og tog ogsaa straks ud for at finde en ven fra Borneo der var instruktoor her, men han var desvaerre taget hjem. Jeg var stadig meget spaendt paa om jeg kunne tage dykkercertifikat her, for jeg ville saa gerne dyke, syntes livet under vandet er noget af det mest fantastiske! Men jeg ville ikke tage nogle chancer med min astma, min laege havde hjemmefra sagt klart nej, men jeg havde jo forhoort mig hen af vejen og mange dykkede med astma, det kom lidt an paa hvilken type man havde om det kunne gaa med dykning. Selvom man aldrig har haft et anfald, kan trykket udloose et anfald under vand og ens lunnger kan kollapse, saa jeg ville altsaa vaere sikker. Vores ven Paul fra Borneo havde sagt der var en dykkerlaege her der kunne undersooge det, men det var en blindgyde, her var kun normale laeger der kunne give raad, og da jeg ikke kunne blive undersoogt besluttede jeg at droppe det.

Endelig finder vi det perfekte sted at bo

Tilbage paa hotellet laeste Hannah og jeg i Lonely planet om Koh Tao, og her stod at stedet hvor Mads og Marc boede var det smukkeste sted og mest anbefalet, saa vi besluttede at flytte derned naeste dag. Vi var heller ikke imponeret af omgivelserne hvor vi boede, og resortet var ret dyrt, saa det blev planen. Naeste dag pakkede vi saa og tog ned mod den lille strand og de bungalows Mads havde sagt han boede i. Jeg havde inden da fortalt pigerne at jeg gerne ville bo lidt alene, var lidt traet af at bo saa mange i et vaerelse, og kunne bare marke jeg traengte til min egen plads og egen hytte da jeg havde vaeret omgivet af mennesker saa laenge. Stedet hvor Mads boede var lidt for dyrt at bo alene i, saa vi fandt nogle bungalows 50 meter henne af stranden hvor vi saa flyttede ind. Tina og Hannah i en bungalow og jeg i en. Joe blev paa det store for lige at goore sit certifikat faerdigt. Her boede jeg saa fint til 250 baht, billigt! (100 baht=16 kr. hvis jeg ik har sagt det foor) Det var rart at faa sit eget sted og stranden her forekom ogsaa meget hyggeligere end det andet sted. Her laa alt helt ud til vandkanten hvor folk laa i hangekoojer og slappede af og ellers chillede hele vejen rundt ud for deres bungalower eller tilhoorende restauranter. Alt var roligt og udsigten var saa smuk i denne bugt hvor livet stadig var 100 procentdykkerpraeget, men bare meget smukkere og mere chillet. Skoont, virkelig paradis.

Mads og jeg faar snakket ud og finder sammen igen..

Den foorste aften det nye sted fik jeg fundet mig til rette, set lidt rundt paa stranden og endte saa paa Mads's terasse om aftenen, hvor vi drak ool og nood den rigtig nok alt for vilde udsigt han havde over hans terasse. Det var superhyggeligt, rigtig godt at snakke med ham igen, vi var i godt humoor, grinte meget og skulle selvfoolgelig lige catche op paa alt der var sket. Mht. alt det andet fik vi snakket ud, hvilket var rart og var paa god fod igen. Det blev naermest vores fremtidige ritual med sjov og ballade og masser af kolde ool paa terassen og gode snakke, her har jeg haft nogle rigtig gode stunder. Mads sagde til mig "det ender galt det her Maria" og det havde han jo ret i, det er jo ikke smart naar jeg skal videre 8 maaneder, men vi havde det jo saa godt sammen, sa det var svaert at undgaa, selvom jeg bestemt ikke var helt klar til at falde i igen, men det var nok uundgaaeligt;0) Naeste dag hyggede vi paa stranden om dagen, og pigerne overvejede stadig hvilke dyk de ville tage. Om aftenen var vi ude og spise med Mads og Marc paa en af de hyggelige chillout restauranter lige ved vandet hvor vi sad paa puder og hyggede med ool og barbecue. Mads og jeg var helt op og koore, havde det supersjovt og ja vi endte saa med at finde sammen igen.

Bluemoonparty!

Den naeste dag, den 18 var der bluemoonparty paa ooen! Og det er jo lige mig, saa det var jeg klar paa;0), pigerne ville ogsaa gerne opleve det og Mads elsker jo ogsaa den slags, og Marc var helt sikkert ogsaa frisk, saa det glaedede jeg mig meget til. Bluemoon er en af de mange maanefester paa stranden, der minder om fullmoonpartyet, men ihvertfald bestaar af elektronisk musik, dekorationer og ja giv den gas fest;0) Jeg har ikke vaeret til Bluemoon foor, og slet ikke paa Koh Tao, saa det skulle opleves! Marc og Mads koorte os derop af to gange paa deres scooter, og scenen der var superfed! Fantastiske uv decos og laekker musik og buckets selvfoolgelig! Stedet var lidt afsides og lidt oppe af et bjerg, saa ikke paa stranden, men fedt afside og et stort omraade var lavet om til en slags udendoors technofestDog var musikken lidt sloov, men vi havde en fed aften, og Mads, marc og jeg fik fyret den godt af. Det var nok mest noget for os...

Mads tager dykkercertifikat og pigerne hygger, dykker og nyder oolivet

Den naeste dag havde jeg jordens stoorste toomermaend! Man faar det supermaerkeligt af at drikke bucketsne, men det vidste jeg jo og kunne ikke lade vaere alligevel. Mads fik tilmeldt sig sit advanced kursus som han var der for at tage, og skulle laese en del den foorste dag og dykke og paa kursus de naeste 2 dage. Mads og jeg koorte lidt rundt paa ooen for at se hvad der var, og vi fandt en strand paa den anden side hvor vi solbadede og Mads fik laest. Vi proovede at snorkle lidt, men desvaerre var vandet paa det her tidspunkt meget uklart pga. aarstiden, saa der var ikke meget at se. Senere tog Marc videre til New Zealand, og Mads spurgte hvorfor jeg ikke bare flyttede ind hos ham, saa det gjorde jeg, ikke meget tid jeg fik for mig selv alligevel:0)

De sidste par dage paa Koh Tao gik for mit vedkommende med solbadning, chillout og solbadning om dagen og barbecue og hygge om aftenen. Naar Mads kom hjem fra sit kursus sent, drak vi ool, snakkede og pjattede paa terassen. Pigerne tog en enkelt dykkerdag trods vandet var uklart, og vi moodtes med dem om aftenen til mad og hygge. Der var dog ikke meget andet at lave paa ooen, det er jo bygget op omkring at dykke, og da det ikke var godt ville vi godt videre saa snart Mads var faerdig med sit kursus.

Afgang til Phi PI via Krabi

Den 21 moodtes Mads og jeg med Tina om morgenen for at tage videre til Phi Pi ooerne som var vores naeste rejsemaal, og det var Mads med paa. Vi var alle lidt traette af Koh Tao og klar til at proove noget nyt, da dykningen var daarlig og der ikke var saa meget gang i den andet end dykning. Det havde dog vaeret en god oplevelse at se livet der, men vi var klar til at opleve oolivet paa Phi Pi som ligger paa den anden side af Thailand ud for Phuket. Mads og jeg har begge vaeret der kort, men aldrig proovet at bo der og se hvordan det er. mange siger det sku vaere det bedste og meget smukt, andre at det er for stille. Ja det var jo spaendende.

Det var en ret lang tur vi skulle ud paa, og derfor var vi noodt til at overnatte i Krabi inden vi tog videre ud til Phi Pi naeste dag. men det lood kun godt for mig, da jeg aldrig har vaeret i Krabi. Vi havde koobt en samlet rejse til Phi Pi i en af turistbureauerne som var naesten ligesaa billigt som at goore det selv, og ioovrigt det alle gjorde, og ville saa selv finde et guesthouse i Krabi. Hannah og Joe skulle paa Visarun da de ikke havde flere dage tilbage i Thailand, saa de ville moode os senere.

En tuff sejltur for nogle...

Foorst paa rejsen var baadturen over til fastlandet. Tina ville blive nede ved taskerne da hun var bange for mere skulle blive roovet. Mads og jeg sad paa daekket og nood nogle ool. Det blev til endnu en baadtur med kaempe boolger, og denne gang var det rigtig slemt! Folk sad med de mest lidende ansigeter rundt paa daekket og holdt deres braekposer, og det var alligevel en lang sejltur paa en 2,5 timer. Mads og jeg sad bare og skraldgrinede, hyggede os og drak ool som de eneste, vi havde det fint, nok de eneste der nood turen;0) Mads havde dog taget en soosygpille da han var blevet syg paa dykkerbaaden paa Koh Tao, men jeg var sgu sej og klarede den fint uden, maaske fordi man er underholdt, saa taenker man ikke paa det:0) Oppe paa daekket rejser en midaldrende dame sig pludselig op i den stoorste soosygedoos. Gulvet paa daekket er glat og baaden gynger saa meget at det er svart at holde fast. Hun dingler mellem baenkene uden at taenke sig om fordi hun er saa syg - saa kommer der en boolge der kaster hende fremover hvor hun knalder hovedet ned i en baenk paa daekket og saetter sig ned for at spytte taender ud...ret ubehageligt at opleve!!, men man boor jo altsaa taenke sig om selvom man er syg, men stakkels kvinde. Mads og jeg joker bla. lidt om at det da er godt hun er i Thailand hvor det er billigt at faa lavet taender, men syntes selvfoolgelig det er forfaerdeligt. Ikke en saerlig sjov sejltur for mange, men vi hyggede os som altid;0)

En nat i Krabi (crappy)

Efter sejlturen bliver vi koort til Krabi, og faar undervejs koobt et billigt guesthouse i et af turistbureauerne hvor de altid stopper paa vejen. Vi prover at muntre bussen lidt op med julesange og nissehuer, ogsaa til chaufforen, og er ved at komme i serioos julestemning og klar til julen paa Phi PI og proover selvfoolgelig at sprede lidt glaede den vej!Men det er et lidt tungt crew vi har med. Isaer en tysk dame med hendes undertrykte mand forsinker turen timer fordi hun ikke selv ved hvor hun skal bo! Det ender med hele bussen griner af hende og hendes brok, og selvom vi maette koore rundt i flere timer for at finde hende hotel, var det da lidt sjovt, selvom vi naermest trak lod om hvem der sku kaste hende og hendes brokkeri af bussen! Vi var ogsaa uheldige da vi loob ind i at et stort omraade var afspaerret pga. en bombe der var sprunget, hvilket gjorde at halvdelen af byen ikke havde lys og vi derfor ikke kunne naa frem, en lang og udmattende tur, hvor Mads og jeg maette sidde helt sammenklemt paa forsaedet fordi der daarligt var plads, men saadan er det jo at rejse I Thailand;0) Endelig naar vi dog vores guesthouse som er helt ok sent om aftenen, hvor Tina er saa sulten at hun ikke kan vente med at spise, saa hun spiser selv og gaar til ro og syntes saa det er fint hvis Mads og jeg faar aftenen for os selv. Vi drager derfor ud i Krabi by og finder et hyggeligt sted med livemusik, ja hvor vi har den hyggeligste aften! Bagefter er vi lidt ude paa barerne, men der syntes ikke at vaer meget i Krabi, og efter alt det vi har vaeret igennem med den tyske kvinde og vores chauffor der ikke turde andet end at goore hvad hun sagde, doober vi Krabi til Crappy...det var ik noget at raabe hurra for, men selvfoolgelig har jeg ikke set det om dagen, der syntes bare ikke at vaere saa meget at komme efter.

Baaden over til Phi Pi

Naeste morgen tager vi baaden over til Phi Pi. Vi er spaendte og glaeder os til endelig at ankomme. Denne baadtur er endelig dejlig behagelig og stille og rolig. Omgivelserne er smukke om formiddagen og soler skinner hoojt paa daekket hvor Mads og jeg nyder et par kolde ool som saedvanlig. Dejlig sejltur;0) Paa baaden mooder vi en dansk familie (mor, far, deres soon og soonens kaereste) som er ret cool. Hele familien dyrker Kyu Kyshin kampsport og vi snakker godt sammen, vi har senere moodt dem indimellem paa Phi Pi, de ku vist godt lide os, men vi er bestemt heller ikke kedelige at vaere sammen med;0)