Ankomst til Bangkok

8 timer senere var vi så endelig i Bangkok, jeg var egentlig ret spændt på at bruge tid her, da jeg kun har
været her et par dage med min mor før, hvilket var længe siden, og der så vi slet ikke så meget som der var at se.

Vi havde snakket lidt om hvor vi skulle bo, og Mads havde da han ankom boet på Khao San road som var det foretrukne backpacker sted, men derfor også meget larmende, så vi besluttede os for at prøve et andet sted, og så kunne vi jo altid flytte dertil senere.
Mads havde en meget dårlig dansk guidebog med hvor der var listet nogle guesthouses som lå nærmere midtbyen og Limpini stadium, Bangkoks store thaiboksningstadium hvor vi havde snakket om at se thaiboksning, og det sku have en flot udsigt over Bangkok, så vi fandt på at prøve det, så vi kunne checke den del af byen ud og så boede nærmere stadiummet.

Fremme ved guesthouset med en taxa en 45 minutter senere, så der meget tomt ud omkring det, men det var selvfølgelig svært at sige når nu vi ankom i mørke. Men den flinke vært havde ihvertfald et værelse til os med den lovede udsigt udover Bangkok, og det var længe tiltrængt efter den lange bustur. Værelset var sølle, nedslidt og ikke noget at råbe hurra for som alt i Bangkok, men udsigten var for vild! Vi ku se ud over floderne der løb gennem Bangkok og havde udsigt til de mange skyskrabere og livet i Bangkok - helt sikkert fedt!
Men vi var egentlig kun interesseret i at sove og ville så starte med at udforske Bangkok dagen efter.

Dagene i Bangkok

Om morgenen den næste dag spiste vi morgenmad på øverste etage i bygningen, med en fantastisk udsigt udover byen, trods restauranten var simpel. Vi snakkede lidt om hvad vi ville foretage os, og opholdet stod på shopping, en biftur måske, og selvfølgelig thaiboksning på Limpini Stadium, som var listet til at have nogle af de voldsomste og blodigste kampe i Thailand, så det var jo lige os;0) Vi ville også gerne ud og finde et sted hvor vi
kunne købe noget udstyr med hjem, Mads skulle have et par handsker med hjem til hans boksetræning og til hans far, og jeg manglede også sandsækhandsker og lidt forskelligt, og det skulle være billigst her! Så i løbet af de næste dage Tog vi rundt i Bangkok med taxa for at finde det billigste udstyr som så viste sig at
være på Limpini Stadion, hvor vi begge købte handsker, træningspuder m.m. Det var superfedt udstyr og billigt, så det var vi selvfølgelig helt oppe at køre over!
Ellers hyggede vi os bare, var en del i de 5 sammensatte kæmpestore imponerende shoppingcentre midt i Bangkok, og på alle markederne hvor Mads også ledte efter gaver han skulle have med hjem.
Vi kom rundt i byen med taxa, hvilket var til at betale, så længe vi ku få dem til at køre med taxameter. På alle taxaerne lyste et kæmpe skilt på toppen at de kørte med taxameter som var billigt, men om aftenen ville de sgu ikke da de ikke syntes de tjente nok. Så jeg havde et par diskussioner med dem, hvor jeg pegede på deres kæmpe skilt på toppen og spurgte hvorfor de havde det, når de ikke ville køre efter det?? Men de rystede bare på hovedet de slyngler, så vi måtte tit lede længe for at finde en der ville køre billigt, utroligt!

En af dagene tog vi dog en sejltur på floden der løb igennem Bangkok for at prøve det og den form for transport. Det var hyggeligt og nemt og meget billigt! Kun 13 baht ligegyldigt hvor langt man ville! Man ventede så ved flodbreden og sejlede til det stop man ville af, og på båden var en fed udsigt, og selvfølgelig fyldt op med turister og munke.

Vi flytter til Khao San Road

Vi blev hurtigt trætte af vores dyre, sølle guesthouse som lå langt væk fra alt. Der var nærmest ingen turister i området og beliggenheden var meget sært omringet af beskidte lokale gader hvor der lå mekanikerværksteder alle steder. Store bunker af sorte beskidte reservedele allevegne, meget besynderligt. Så vi besluttede at
flytte til Khao San road istedet hvor alle backpackerne boede og der var liv, turisme og gang i den allevegne. Dog ville vi da forsøge at finde et guesthouse lidt derfra da Mads sagde det havde været ulideligt at bo midt i al larmen. En tuk tuk chauffør i området fandt et godt og billigt sted et par gader derfra, og her betalte vi så lidt mere for at få et større værelse med balkon til samme pris som det andet, da vi ellers hvis vi skulle bo billigt til 400 baht kun fik en seng og ingen plads til bagagen, det gad jeg bare ikke. Khao San road var faktisk et superfedt sted! Det vrimlede med unge mennesker, markeder og restauranter. Helt sikkert en af de fedeste backpacker
gader jeg har set. Jeg snakkede også med Tina over telefonen som havde holdt nytår her og hun var også helt vild med det. Så nu var vi klart det fedeste sted, med alt hvad vi skulle bruge omkring os!

Her mødtes jeg også med Hannah min engelske veninde som var et stop her inden hun skulle til Chiang Mai efter os, hun var ret ked af det da hendes kæreste var taget hjem, så vi sås også lidt de dage hun var der.

Thaiboksningkamp og en tur på skydebane og skyde med automatiske våben og haglgevær!

Besøget i Bangkok stod som planlagt også på en tur til det største stadium der. Thaiboksning er jo Thailands nationalsport, og det er her de største kampe finder sted Så trods de ret dyre billetter på 1700 baht som vi fik dem ned på for at sidde ringside, så skulle vi selvfølgelig ind og se det! Her så vi så en 10 kampe i alle vægtklasser. de starter altid med de små drenge helt ned til 8 år, hvilket nogle gange godt kan virke ret brutalt for en dreng, når de smider albuer i hovedet på hinanden og knæ i hovedet...men det er tit gadedrenge der får en karriere så tidligt istedet for at leve på gaden, så det er vel på sin vis bedre. Vi var ikke synderligt begejstrede for kampene der ikke var særlig voldsomme og spændende. Ikke bedre end jeg har set på nogle af turiststederne ihvertfald. En af kampene var dog fyldt med albuer, og meget intens, så det var ret fedt, og vi havde da en god aften;0)Ved siden af syadiummet fandt vi også et hyggeligt marked omringet af de hyggeligste restauranter, hvor vi fik rigtig god mad 2 gange.

En anden fed ting vi fandt på at lave i Bangkok, var at tage ud og skyde med rigtige geværer, skydere og et haglgevær! Jeg kom pludselig til at tænke på at man nok kunne det her, og det ville jeg sindssyg gerne prøve! Og Mads var selvfølgelig frisk, så vi hoppede fra det ene øjeblik på en god ide ind i den nærmeste tuk tuk der tog os til den nærmeste skydebane der faktisk lå lige om hjørnet!

På skydebanen blev vi fremvist hvad vi kunne skyde med. Der bar både pistoler, geværer, maskinpistoler og en kæmpe shotgun! (Shotgun, haglgevær) Vi var helt vilde, det var da for fedt, at vi ku komme til at skyde med et rigtig våben! Og ret vilde modeller de havde at vælge imellem...Mads var allerede på vej ud på skydebanen
inden vi havde fået forhandlet prisen, han var nærmest ligeglad hvad det kostede, ville bare igang;0) Men jeg fik ham lige en tudsebaht mere ned, men stadig dyrt, en 5000 baht...På skydebanen blev jeg pludselig meget nervøs, eller adrenalinenn kørte, så jeg ku dårligt holde våbnene:0) Mere fordi jeg ku høre hvor kraftige de var og var bange for ikke at holde godt nok fast, eller hvordan det var, men sindssyg spændt på at prøve det! Og det var fedt! Jeg skyder jo nogengange med luftpistol hjemme i min mors have, og har været md i en turnering
engang, så ved jeg skyder godt som det også ligger til familien;0) Min plade var dog ikke megaimponerende, nok fordi jeg var nervøs. Men Mads skød en ret god plade, og han var selvfølgelig lidt stolt. Det var sjovt at se de store skydeplader med de kæmpe huller, lidt anderledes end luftpistolen derhjemme;0)

Shotgunnen var det vildeste! Havde aldrig troet jeg skulle prøve at skyde sådan en! Jeg startede, og det tog lidt tid før jeg fik affyret, da jeg ville være sikker på at jeg holdt den rigtigt og tæt nok på skulderen så ikke jeg fik en blå skulder, da jeg jo vidste det var en kraftig satan. Jeg var meganervøs og rystede som espelløv, men fik endelig skudt det kæmpe hylster af krudt mod de store metalplader der var formet som mennesker. Det gav et ryk i skulderen og hovedet, et brag og jernpladen faldt så til jorden, mens patronhylsteret
fløj op i mine sikkerhedsbriller. For fedt! Var ret overrasket over der ku komme så meget kraft ud af sådan en jernstang, og nu kan man så lidt se hvor latterlige mange film er hvor alle skurkene bare affyrer med en hånd, det kan man ikke...Superfed dag på skydebanen, og vi var selvfølgelig helt oppe at køre over det!

Besøg i Bangkoks største fængsel Bang Kwan

En anden ting jeg havde glædet mig til at opleve i Bangkok var at besøge en dansk fange i det store berygtede fængsel Bang Kwan. Jeg har fået ideen fra en bog jeg har læst om en englænder der sad i dette fængsel i 12 år pga. narkosmugling. Bogen greb mig som intet andet, om de forfærdelige tilstande der er i de thailandske fængsler, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. Og i bogen var det så også beskrevet hvordan turister kom til fængslet for at besøge en fange fra deres hjemland, og her medbragte mad, cigaretter og lidt penge for at gøre en god gerning som jo betyder mere end vi kan forstå, og for så at høre deres historie. Det har jeg altid haft lyst til at gøre! Det er nok lidt utraditionelt, men sådan er jeg jo...anderledes oplevelser...Tilstandene i fængslerne er umenneskelige, mange der sidder der er uskyldige, eller sidder der for at have begået en dum fejl. Uanset hvad er det ingen mennesker værdigt, ihvertfald ikke for narkotikasmugling. Så jeg ville gerne besøge en fange fra Danmark som jo vil betyde alverden for dem, og samtidig se det store fængsel indefra og måske høre historien om deres ophold og hvordan de er havnet der.

Mads var frisk på ideen, så vi tog ud og købte sæbe, kager, tandpasta, tandbørste og lidt forskelligt hvad vi nu kunne tænke os til en fange ville nærmest dø for. Og tog så en taxa til langt ude for byen hvor den stoppede foran det kilometer lange fængsel. Fængslet så frygtindgydende ud, og kæmpestort. det var ikke et rart syn, jeg havde bestemt ikke lyst til at sidde derinde...

Vi fandt hovedindgangen og en vagt der spurgte hvad vores formål var. Jeg forklarede vi ville besøge en fange fra Danmark. Det kunne der slet ikke være tale om, han ville se vores pas og have oplyst fangens navn og bevis på vi var familie. Kun familie fik adgang, og det ville blive næste morgen hvis det var. Vi havde ikke pas med og vidste jo ikke hvem der sad derinde, han oplyste dog at de havde danskere. Det var altså ikke som bogen havde beskrevet at man kunne få en liste af ens landsmænd og besøge dem..det virkede ihvertfald ret umuligt. Vi kunne altid have prøvet at komme i besøgstiden næste dag, men det var sindssygt dyrt at tage helt derud og det virkede ikke som om vi ville få adgang, så vi droppede det. Vi snakkede dog om at bestikke ham dagen efter, det havde nok gået, men vi kunne ikke være sikre på at komme ind og gad ikke tage helt derud igen forgæves, så det kunne desværre ikke lade sig gøre. Kunne ellers have været den fedeste oplevelse...

Vi fandt så tilgengæld det billigste marked nær fængslet, hvor vi var de eneste turister. Alt blev nærmest foræret væk her, og her fik vi så købt lidt, så det var da ik helt forgæves..

Endagstur til Kanchaburi og det berømte tigertempel

Som det jo var planen, ville vi gerne på en enkelt tur til Kanchaburi hvor det berømte tigertempel fra animal planet ligger, og hvor man kan få taget billeder med de mange tigre som er opfostret tamme af munkene og kun bliver fodret med kogt mad for aldrig at få essensen af blod. Det lå en 200 km. nordøst for Bangkok, og næsten alle bureauer havde ture dertil da det efter at have været på animal planet er blevet meget populært. Vi havde dog hele tiden udskudt det lidt, da jeg så skulle en tur til tandlægen og vi så fandt på andet, men nu var det sidste chance for den endagstur som jeg havde glædet mig meget til, og Mads ville gerne med. Vi købte derfor en tur
hvor man også kom ud og se broen over riverkwai der er bygget af et abnormt antal af krigsfanger under anden verdenskrig, hvor halvdelen døde under bygningen, hvilket virkede enormt interessant at se. Og vi ville så blive hentet på et umenneskeligt tidspunkt dagen efter. Vi havde ikke rigtig været i byen under vores ophold i Bangkok indtil nu, andet end at være ude og få et par øl og en enkelt aften på den berømte superp**** hvor de viser ping pong show, og de usle strippere prøvede at stjæle fra mig og overfaldt Mads mens jeg var på toilettet. Vi gad ik rigtig. Madses ben var stadig slemt og vi havde drukket så meget, så lysten var der ik rigtig. Vi ville hellere hygge os, få massage, få shoppet, spist godt, var 2 gange i de nye store biografer, og lavet et par vilde
ting som tidligere beskrevet, og som var lige os;0) Meeen selvfølgelig endte det så med at vi røg på den helt store tur i byen netop den ene aften hvor vi skulle på tur dagen efter...

Vi sad og drak lidt øl i Khao San street med vores shoppingposer, og mødte så nogle sjove mennesker og fik lyst til at tage i byen, selvom vi vidste det ik var smart. Det var faktisk supersjovt, Mads og jeg gik og lavede pis med alle vi ku komme til det med vores nye choklightere der giver chok når man tænder dem. det syntes
vi jo var mægtig skægt at se hvordan folk reagerede på det, og ellers røg vi selvfølgelig også på buckets og endte med at Mads måtte slæbe mig hjem, der ellers ikke havde været meget for det pga. den længe ventede tur næste dag:0)

Næste morgen sov vi så selvfølgelig over os igen, men nåede det lige og var så på vej til en tur jeg havde glædet mig sindssygt meget til med en times søvn og kæmpe tømmermænd..guiden spurgte os om vi havde været ude dagen før, og svarede så lidende "no this morning;0)" Vi startede på den enorme kirkegård hvor alle fangerne var døde under bygningen af den berømte bro, men rendte kun pjattede rundt og led under de største tømmermænd så ja det var ikke lige den oplevelse jeg havde håbet på, men lidt min egen skyld..efter det var vi på museumet for broen, hvor Mads ikke orkede at gå med ind og blot bad mig tage billeder, så det gjorde jeg så! 10 fjollebilleder af mig selv, kunne desværre ikke rigtig tage noget af det seriøst, men selvom det hele var lidt useriøst og pjattet var det da en sjov dag som alle andre:0)Bagefter skulle vi på en togtur med et gammelt tog, hvor vi så den flotteste udsigt udover jernbanen. Det vi altså kunne se for de mange mennesker. Efter det kom vi til et større vandfald, men jeg har efterhånden set så mange, så ja, men det var da meget hyggeligt. På turen havde to isralitere hægtet sig på os og rendte efter os fordi de syntes vi var så sjove, men vi var vel også lidt overgearede som altid når vi havde tømmermånd. De fortalte os om deres hær, den ene bror havde været i hæren, den anden skulle, og vi var helt forbløffede da de fortalte at man skulle i hæren i 5 år! Og så i den israelske! Godt det ikke
er mig...

Det sidste var tigertemplet lige inden lukketid. det var dog noget skuffende, vi kom så sent at v kun nåede at stå i
den lange kø for at få taget billeder med de mange tigre der lå rundt omkring i kæder. Og da det endelig blev vores tur, tog det 2 minutter hvor man hurtigt blev
ført rundt af en tigerpasser der placerede en ved tigerne og tog billeder med ens kamera. Meget turistet og skuffende. der var selvfølgelig en chance for at få taget flere og bedre billeder,
men det kostede ekstra og det gad vi ikke. Jeg brød mig ikke rigtig om at sidde bag de store tigre, så ser også lidt nervøs ud på billederne;0) Det kan kun lade sig gøre fordi
de får kogt fodder og er sløve om dagen og får den opdragelse de gør, men det virker bare forkert alligevel. Det var dog fedt tilsidst at få billeder med ham munken der har er chef for
templet og altid figurerer i reklamerne på animal planet.

Vi henter min mor i lufthavnen og flyver mod Chiang Mai

Dagene i Bangkok gik hurtigt, og det blev så også hurtigt den 8 hvor vi skulle hente min mor i Bangkok lufthavn og flyve videre mod Chiang Mai hvor vi havde de sidste 2 dage sammen inden Mads kulle hjem. Det betød jo også at vi ikke havde meget tid sammen mere, men det ville jeg helst ikke tænke på, men bare nyde de sidste dage sammen. I lufthavnen stod vi ved modtagelsen og ventede, jeg var vild for at få en smøg, så det blev Mads der tog imod min mor med et stort smil da hun ankom. Jeg løb ind i dem udenfor, og var så glad for at se min mor, og løb i armene på hende! Dog var det gensybet ikke så stort, da vi jo har talt eller smset sammen næsten hver dag, mmen dejligt var det at se hende og vi for selvfølgelig om halsen på hinanden;0)Inde i lufthavnen fik vi lidt at spise og drikke inden vi skulle videre. Min mor og Mads kom godt ud af det med hinanden, så det var selvfølgelig dejligt! aktisk hyggede vi os så meget at vi næsten ikke nåede flyet! Men snart var vi på vej videre alle tre mod Chiang Mai.