Afgang til Koh Phangan

Vi var ved at blive ret traette af Patongs larm, turisme og dyre priser, saa vi glaedede os til at rejse videre mod oost og de smaa ooer udfor Thailand hvor der er saa smukt og fyldt med unge backpackere der dykker og fester paa strandende. Vi har planlagt at besooge en del ooer, da oolivet skulle byde paa hel speciel oostemning, hygge, chill out og gode fester;0) Foorste stop var Koh Phangan hvor vi skulle naa det store fullmoonparty d.12 december som hele tiden har vaeret planlagt.

Kysten ud for Koh Phangan ligger en 5 timers koorsel fra Patong, og saa skal man med en baa dud som tager en 2,5 timer. Vi havde koobt en samlet rejse darned og over med faergen for 600 baht (100 baht er forresten 16 kr.)I et af turistbureauerne I Patong. Det var en god pris og damen forsikrede os at det var direkte med et busstop, saa vi kunne nok ikke have gjort det meget billigere selv ved at tage fasted og det havde bare tager laengere tid.
Kl.7 blev vi altsae hentet fra vores hotel I Patong og maatte jo saa desvaerre sige farvel til vores luksusvaerelse…:0) Vi skulle hereafter I minibus rundt og hente alle fra hotellerne hvilket tog en evighed…og saa til Phuket town og skifte til en stor bus. Det var et maerkeligt skift midt paa vejen, manden I minibussen havde taget vores billet, saa vi var helt forvirrede over at skulle komme helt til Koh Phangan uden billet og ingen fortalte naermest hvad vi skulle, vi blev bare laesset a fog fandt saa op I bussen. Vi beklagede os over ikke at have en billet, men det kunne vi ikke faa….Asien altsaa…naa men vi tog saa videre I fem timer I bus til vi naaede Surrathani, byen udfor bussen. Her blev vi ogsaa bare laesset af uden at faa at vide hvad vi skulle. Ingen I bussen vidste noget…vi fandt saa ud af at vi skulle over til et turistbureau og vente her. Her vented vi 45 min. og kun nogle fik billetter til baaden, vi spurgte hele tiden hvad fanden der foregik, men de sagde bare wait wait og kunne ikke tale engelsek…det er virkelig den maerkeligste rejse jeg nogensinde har vaeret paa…endelig kom vi saa ombord paa en bus og to timer efter var vi ved kajen hvor vi ogsaa skulle vente og kom ombord paa den store faerge. Da vi endelig naede frem havde vi vaeret 12 timer undervejs!!! Ikke lige hvad vi var blevet lovet, vi var bare blevet laesset af med masser af skift og ingen information…men vi naede da frem!

Paa baaden moodte vi Hannah en engelsk pige vi havde snakket med I borneo og hun tog saa med os. I Patong havde jeg paa forhaand aftalt med min engelske ven Neil jeg kender fra tidligere rejser og skulle moodes med, at han ville reservere en billig bungalow til os et godt sted han kendte, taet paa fullmoonstranden, men alligevel afsides, saa vi slap for al larmen under festerne. det var super, for jeg vidste det ville vaere svaert at finde et billigt, godt guesthouse saa taet paa fullmoonpartyet. Sidst jeg var her med min mor havde vi booket en bungalow paa nettet inden. Men det laa et stykke fra fullmoonstranden Haad Rin hvor alt skete, og jeg vidste fra Neil at man ikke kunne booke de billige bungalows som backpackerne lejer via nettet. Saa det ku ikke vaere bedre at han hjalp os, naar vi kom saa taet paa fullmoonen, og vi ikke skulle bekymre os om det. Og selvfoolgelig glaede jeg mig til at se Neil, og fedt han skulle bo samme sted som os.

Ankomst til Koh Phangan

Vi tog derfor en tuk tuk fra havnen ligesom alle andre til Peach bungalows efter Neils anvisning. Her havde han reserveret den sidste bungalow til os. Et fint og rent sted, endda med varmt vand til kun 400 baht pr. nat (64 kr.) Det sku vi saa dele i tre, og Tina og jeg sov saa i samme seng, hvilket var fint. Saa superbilligt og vi ku ik have boet et bedre sted belligenhedsmaessigt og af standard til den pris. Efter vi havde checket ind loob jeg straks ind i Neil, det var rigtig godt at se ham igen, det var alligevel et par aar siden, og vi har altid haft det sjovt sammen og har haft mange fede tider sammen, saa det hele tegnede godt indtil videre. Jeg elsker jo det velkendte fullmoonparty og dets elektroniske musik, og i det hele taget hele oolivet paa Koh Phangan, det er mit favoritsted i Thailand, saa jeg var meget spaendt paa hele vores ophold og havde glaedet mig til at komme dertil og moode Neil og se hvordan det var at vaere der med cvenner paa min alder. Har foor vaeret der med min mor, men det var ikke lige hende...ooen er fyldt med kun udenlandske unge mennesker der shiller om dagen paa de mange chill out barer hvor man sidder og hygge i puder, hoorer musik og slapper af. Alle restauranter har tv der viser de populaere tv shows og nyeste film som folk ogsaa ligger og slapper af i puderne til. Ellers er der strandliv, butikker spaekket med shopping for unge mennesker og saa selvfoolgelig de vilde fester paa stranden om aftenen. Alt dette omgivet af et af Thailands smukkeste paradissteder. Jep - paradis for mig;0)

Foorste fest paa stranden den foorste aften - og moodet med de tyvagtige ladyboys

Efter at blive indkvarteret og kigget lidt rundt i byen, faet noget at spise etc. blev vi enige om at kigge ned paa stranden og se hvad der foregik af fest. Vi var godt nok traette efter den lange rejse, meeen sku lige ned og lure. Inden vi tog afsted fandt hannah ud af at nogen havde vaeret i hendes backpack og rodet alt igennem. Det var nok sket paa baaden, selvom den laa under 50 tasker, men heldigvis var intet stjaalet. Vi havde faet at vide at vi sku vaere forsigtige her, baade paa stranden og paa vaerelset med vores ting, da det jo var en oo kun med unge, og unge er uforsigtige naar de drikker, saa det er det oplagte maal. Saa vi blev enige om at finde en safetyboks den naeste dag, og derfor passe ekstra godt paa de ting vi tog med ned paa stranden.

Nede paa stranden moodtes vi med Neil og 2 af hans venner hjemmefra som han tilfaeldigt havde moodt der, Chris og Natalie som var forlovet. Synet paa stranden var for vildt, saa jeg blev hurtig frisk;0) Nede paa neils yndlingsbar havde de taendt ild til et kaempe sjippetov som de modigste saa hoppede ind i. Saa snart en turist hoppede ind, sjippede de hurtigere og hurtigere indtil tovet for det meste ramte folk selvom der var ild i. Det var lidt vildt, men sjovt at se paa. Omkring torvet festede alle de unge i hoojt humoor og delte buckets som er det alle drikker paa ooerne. En spand man koober med isklumper, en sodavand, en halv flaske sprut og en eller to redbulls som er en staerk energidrink der er forbudt i danmark. En af de koncentrerede redbull de kommer i er det samme som 10-20 almindelige daaser koncentreret redbull - saaa man kommer lynsnapt i hoojt humoor, de er gode de buckets, men farlige;0) Saa saadan en skulle jeg selvfoolgelig ogsaa have! Jeg nood stemningen paa strande. Sjippetorvet taendt af ild, de mange ildkastere der ogsaa lavede i natten og der var ogsaa limbokonkurrence med ildreb! Musikken, omgivelserne og ja bare hele stemningen, alt for fedt!Saa jeg glemte hurtigt alt om den lange rejse, isaer som jeg skyllede et par buckets ned, det her var rejselivet om aftenen;0)

Vi fortsatte langt ud paa natten og havde den sjoveste aften i selskab med Chris, Nat, Hannah og Neil. Vi koobte hatte, uv briller og lysende horn og blomsterkranse og dansede rundt i maengden og tog aandsvage billeder. Saa fed en aften! Dog var det lidt mystisk at en flok ladyboys (thai transvestitter) blev ved med at omkredse os og tage billeder med os og ville dele deres buckets med os, jeg fandt det hele lidt mistaenkeligt da thailaendere normalt ikke har saerlig mange penge og ikke saadan deler ud. Men vi tog et par billeder med dem, jeg ville dog ikke drikke af deres bucket, man kan aldrig vide hvad de er ude paa...Tina var sood at sidde med taskerne og holde godt ooje med dem, det gjorde hun naesten hele aftenen, mens Hannah og jeg dansede rundt og teeede os fjollede. Vi var nok lidt ligeglade som alle andre unge jo mere fulde vi blev, dumt nok, men vi havde taskerne samlet og kiggede allesammen efter dem og regnede ikke med der skete noget. Paa et tidspunkt satte Tina taskerne i sandet lige ud for bordene der var sat op som platforme folk dansede paa, vi holdt alle ooje alligevel, og hun joinede os for en dans i hoojt humoor som os andre....det sku saa vis sig at vaere fatlat, at vaere uopmaerksom 2 sekunder. For 2 minutter efter var hendes taske vaek...hun havde ellers passet saa godt paa dem hele aftenen, saa det havde nok vaeret mere fortjent at det var min eller Hannahs. Tina blev dybt ulykkelig selvfoolgelig og kunne naesten ikke tro det, og vi allesammen loob rundt for at se om vi kunne finde den - men den var vaek. Ret ufedt midt i alt den gode stemning, og utroligt de havde vaeret saa hurtige. Vi lagde hurtigt to og to sammen og regnede med det nok var de ladyboys der havde omringet os hele aftenen og som nu var vaek...Tinas taske var ret stor, og da hun fortalte at hun havde taget ALT med ned paa stranden, viste det sig foorst vaerre. Hendes pas, billetter jorden rundt, kamera, ipod, billeder, backup af billeder, dykkerlogbog, dagbog etc. alt af vaerdi havde vaeret i tasken. Det er nok heller ik det smarteste at tage alt det med ned paa stranden...men vaek var det altsaa nu.

Tina var selvfoolgelig utroostelig og vi gik op for at faa spaerret hendes visakort, herefter tog vi til politistationen for at anmelde det. Her moodte vi en thai der sad ved disken og drak ool og ikke ville hjaelpe...fedt, han henviste os til politistationen i Tongsala, den naermeste store by 20 min. vaek. Som aabnede naeste morgen klokken 7. Vi gik herefter hjem og sov, og maette tage det naeste dag med den store politistation.
Detektivarbejde paa Koh Phangan

Naeste morgen tog Tina til politistationen saa snart de aabnede og skrev rapport. Der er ikke meget andet at goore her, politiet er ikke meget for at opklare noget som helst, men selvfoolgelig sku hun bruge en rapport til hendes forsikring. I tuk tukken moodte hun tilfaeldigt en anden fyr, Jose som var blevet roovet samme aften, muligvis af de samme ladyboys. de aftalte at moodes senere paa den lokale politistation og se hvad de kunne goore sammen. Om eftermiddagen var jeg med nede og tale med det lokale politi, vi var alle bestemte for at proove at se hvad vi kunne goore sammen, og sammen med politiet der samarbejde en smule nu for at finde ladyboysne fra strande. Jose havde faet stjaalet sin pung, og hans bank havde fortalt ham 2 steder hvor og hvornaar nogle havd forsoogt at haeve! Ahaa maaske havde de billeder af dem! det maette vi undersooge! Desvaerre viste det sig efter et par dage da vi saa billederne at de ikke var til at tyde, vi havde jo et billede af en af ladyboysne paa Natalies kamera som vi gik udfra, og vidste jo saad e var en hel gruppe. En sood inder der havde en restaurant i Haad Rin hjalp os meget med at oversaette og hvad han nu kunne goore. Han var naesten mere behjaelpelig end politiet, og han tog os med ned til havnen, hvor de havde billeder af suspekte ladyboys der kom ind med faergen. Vi kiggede igennem billederne, men kunne desvaerre ikke genkende nogen - vi havde jo vaeret fulde, og de er ligesom allesammen lige grimme;0) Vi fik ogsaa efter lang tid politiet til at vise os overvaagningskameraet over stranden den aften, men det var ogsaa for langt vaek og utydeligt. Det er lidt svaert at forklare hvordan vi forsoogte at foolge det ene spor eller den ene mulighed efter den anden, og naermest var detektiver paa Koh Phangan og i tre dage gjorde alt hvad vi kunne for at forsooge at finde ladyboysne ud fra billeder og erindringer, men intet held. Men vi ville ikke give op, for det var jo mange ting Tina havde faet stjaalet, og lige som vi troede vi var paa sporet af noget var det en doodende - ja politiet gjorde jo ikke meget, saa vi maette jo selv goore hvad vi kunne. Det var opslidende og ikke lige hvad jeg havde regnet med, med opholdet paa Koh Phangan, men ville selvfoolgelig goore mit til at hjaelpe Tina med at faa hendes ting tilbage hvis vi kunne finde en mulighed. Vi brugte meget tid paa politistationen og rundt i byen med at undersooge, indimellem festede Hannah og jeg lidt paa stranden, og Tina tog med lidt, men hun var meget negativ og ked af det hele, og det var svaert at proove at faa hende til at se positivt paa at alt nok skulle ordne sig paa den ene eller anden maade, men jeg proovede da. En sidste mulighed var at vi kunne gaa ned paa stranden og lede efter ladyboyen paa billedet og saa hente politiet hvis vi saa ham/hende/den...whatever:0) Det var de med paa, saa det ville vi proove. Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville goore det, for har set meget af Thailand og de man skal ikke laegge sig ud med dem, saa jeg var lidt nervoos over det hele, isaer ladyboysne er jo lidt skraemmende og er i store grupper. Ingen kan dog lide dem, heller ikke thailaenderne , isaer fordi de naesten allesammen stjaler for at faa penge til deres operationer...ja vi jokede med at Tinas penge nu gik til en omrokering dernede, proovede da ihvertfald at lave lidt sjov med det;0) Naa men om det var farligt eller ej maette vi se hvad vi ville goore hvis vi saa dem paa stranden, det var ihvertfald sidste chance for at forsooge at goore noget for at faa tingene tilbage. Hannah og jeg tog ned til stranden hvor vi moodtes med Neil, Chris og Nat. Tina blev hjemme paa vaerelset, hun var stadig helt ude af den. Vi festede lidt og saa saa ladyboygrupperne laengere nede ved stranden...det var dog svaert at se om vi kunne identificere den ladyboy vi havde paa Nat's kamera. Nogle mente at se ham/hende/den, andre var i tvivl. Men alle mente bestemt vi skulle hente politiet. Jeg var igen lidt nervoos for det, saa vi vidste ikke rigtig. Desuden havde Tina ikke vaeret saerlig sood ved mig, eller taknemmelig for min store hjaelp, saa vidste ikke helt om jeg sku loobe den chance, men besluttede at goore det.

Tilbage paa politistationen vaeltede Hannah og jeg ind i beachpartytooj med blomsterkranse og buckets...hehe, det grinede vi meget af - direkte fra fest paa stranden "we found the ladyboys" udbrood vi, og politiet var klar til at tage med derned. Vi aftalte at moodes dernede og tage den derfra.

Udpegning af ladyboysne og afhooring paa stationen

Nede paa stranden kom politiet hen til os og ville have mig til at pege ud hvem vi mistaenke "what" taenkte jeg, det ku jeg bestemt ikke lide...og vi var jo ikke sikre, men viste de alle kendte hinanden. Naa men der var jo ligesom ingen vej tilbage vel..saa jeg pegede ud hvem vi mistaenkte at have set den aften. der blev stort virvar blandt alle ladyboysne paa stranden der hviskede og tiskede og var oproorte over hvad der foregik. Politiet hev saa et par til side og afhoorte dem. Jeg forsoogte at forklare grupperne af ladyboys at "sorry sorry" vi vil bare finde de skyldige og have vores ting tilbage som betyder meget for os. Og de blev derfor ikke gale over det. PUHA det hele var ret skraemmende, og ikke til at vide hvad der ville ske. Dog fandt vi ikke ladyboyen fra billedet, dett var ikke hende/ham/den. MEN politiet var dog skarpe og fandt en stor grum ladyboy, hvis arm var paa billedet, samme ur og ar som paa billedet. Hun/ham proovede at stritte imod og raabte over mod os, men politiet tog hende/ham med. Hannah og jeg loob tilbage til stationen hvor politiet var igang med at afhoore ladyboyen, chokeret saa vi paa mens politiet knaldede hende/ham en paa hovedet med en knytnaeve for at faa hende/ham til at tale, og slog i hovedet hver gang de ville have noget ud af hende/ham! Det sjoveste var at politiet kaldte ladyboyen for "ham" paa en trodsig maade, for han er jo saadan set lavet om til en dame...naa men det hele var en ret sjov oplevelse. Men politiet syntes at faa noget ud af ladyboyen og forsikrede os om at det vare en af de gode, og at han/hun kunne hjaelpe. Derefter tog de afsted med ladyboyen og kom tilbage med Tinas IPOD! Aldrig havde jeg troet jeg skulle se den igen! Det var helt vildt! Det sker aldrig i Thailand at man faar sine ting tilbage! Vi havde vaeret gode detektiver!;0)
Politiet bad os hente Tina, hvilket vi gjorde. Hun tog med helt tummelums og var graedefaerdig da hun saa sin IPOD. Paa stationen sidder tre ladyboys og kigger ned i gulvet, det er tyvene. Det er ret provokerende at sidde saa taet paa dem og da jeg sender dem onde blikke, kigger de kun vaek. De ser kolde ud, og ikke som om de fooler sig skyldige, men undgaar dog oojenkontakt. Politiet bad os saa om at komme naeste dag og hente den og vi mente de sagde de ville proove at faa flere ting tilbage.

Tina faar naesten alle sine ting tilbage!

Den naeste dag paa politistationen ankommer vi til synet af Tinas kamera og telefon, vi er maaloose! Og samtidig vilde af glaede af at vi har kunnet faa ting tilbage ved at blive ved med at forsooge at faa fat i ladyboysne. De tre ladyboys er der stadig, jeg forsooger at tale moralskt til en af dem og spoorger hvad de feks. ville syntes om hvis nogen stjal fra deres familie, eller dem. Men de svarer ikke. Dumme ladyboys. Tror de ikke vi kan laegge to og to sammen, naar de er saa dumme at tage billeder med os. Den gaar altsaa ikk her!;0)
Dagen viser sig at blive bedre endnu, politiet taget afsted paa deres scootere med tyvene indimellem og kommer hver gang tilbage med flere ting! De er jo ik saa kloge og tager kun afsted efter de ting vi spoorger om, selvom det hele staar samlet i politirapporten. Men hver gang vi spoorger efter noget nyt tager de afsted efter det, enten det eller ogsaa samler de det op forskellige steder. Da de kommer ind med Tinas taske faar jeg taarer i oojnene, troede aldrig jeg sku se den taske igen! De finder ogsaa hendes pung hvor alle hendes papirer er, dog er kamerakortene vaek og alle kreditkort smidt ud. USB stckene med backup af billederne er der dog, men billederne viser sig desvaerre senere at vaere slettet af virus. Tina faar aldrig sin dykkelogbog og de har ogsaa revet siderne ud af hendes dagbog, ja og saa havde hun nogle kondomer i tasken, de er selvfoolgelig vaek, det griner vi af. Men pas, kamera, ipod, telefon og smaating, ja de kommer endda tilbage med en hel del penge, hvilket vi er meget overraskede over! Det er helt utroligt, og alle vi fortaeller det, forstaar det heller ikke, det sker aldrig i Thailand! Tina faar lavet de sidste rapporter i Tongsala, og her tager de et billede af hende og ladyboysne som senere viser sig at vaere til avisen hvor historien naar forsiden. Vildt nok.

Ladyboysne ryger i spjaeldet!

Vi roser politiet for godt politiarbejde, og takker den soode inder inderligt for al hjaelpen. Det ordnede sig trods alt til det bedre. En god historien, men det har selvfoolgelig vaeret haardt for Tina, men hun har vaeret mere end heldig at faa naesten alt tilbage. De tre ladyboys og vist en mere det lykkedes dem at identificere udfra Jose's bank's oplysninger om hvor de har haevet (billedet derfra) ryger i faengsel i Koh Samui, har de sgu godt af! Det jo ikke just ferie her, og vi faar fortalt de faar en 6-12 maaneder, saa det vi godt tilfredse med!

Ooliv udover hele krimihistorien;0)

Vores ophold paa Koh Phangan var selvfoolgelig meget praeget af alt det med opklaringen af tyveriet, saa det var ikke lige det vi havde regnet med. Men selvfoolgelig var det hele en oplevelse og en god historie, selvom det selvfoolgelig var synd for Tina der var helt oodelagt over det hele og vi ville bestemt gerne have vaeret det hele foruden. Vi var dog nede og feste paa stranden alligevel, mens alt det foregik om dagen, og jeg havde nogle af de bedste aftener med alle de mennesker jeg moodte. Isaer Hannah og jeg hyggede os rigtig godt og gav den fuld gas. Tina havde ikke rigtig lyst til at feste, men var dog nede et par gange. Om dagen slappede vi ellers af paa chill out barerne der serverede laekker mad og frugtshakes og viste venner og film, shoppede lidt og var da ogsaa paa den smukke strand paa Haad Rin og faa lidt sol. Allesteder var der spaekket med unge mennesker, og vi kom hurtigt til at kende en del fede mennesker. Jeg hyggede mig selvfoolgelig ogsaa med Neil det jeg kunne, vi hang ud i hans haengekooje paa hans altan eller sammen med hans soode venner Chris og Natalie. Jeg var lidt ked af jeg ikke fik mere tid sammen med ham, men jeg ville selvfoolgelig goore alt jeg kunne for at hjaelpe Tina. Vi spiste ogsaa en del med ham inderen der hjalp os saa meget, var lidt traet af indisk mad tilsidst som ioovrigt ik var det bedste, isaer morgenmaden var underlig. Men foolte ligesom jeg viste taknemmelighed for hans hjaelp omkring Tina ved at spise der.

Fullmoonparty!

Den 12 december 2009 var det saa tid til det store fullmoonparty paa Koh Phangan som var hovedaarsagen til vores ophold der! Hver maaned rejser mellem 10000 og 30000 unge fra hele verden til Koh Phangan for at danse paa stranden under fuldmaanen til al slags musik efter gammel tradition. det er en af de stoorste fester og er blevet meget populaert. de aegte fester stammer dog fra Indien, GOA hvor de er hemmelige og man skal kende nogen for at finde dem. Hovedmusikken er de elektroniske toner som jeg elsker;0) men paa Koh Phanagn kan man finde al slags musik rundt paa stranden. Jeg har vaeret til fullmoonpartyet foor, og elskede det! Isaer fordi nogle af de bedste dj's fra hele verden kommer og spiller elektronisk musik her, og scenen paa stranden i smukke omgivelser under fuldmaanen spaekket med unge mennesker fra alle nationaliteter der giver den fuld gas med, malet op med buckets - er jo for laekkert;0)

De andre havde ikke vaeret til fullmoon foor, kun Neil og jeg som har vaeret i Thailand mange gange, saa alle var spaendte og vi var opsat paa at nu skulle vi have en fed aften uden al det ladyboyshalloj! Det er tradition paa Koh phangan at man maler sig i uv farver som sa lyser op under uvlamper, ligesom til technofester, det er lidt lamt og oldschool derhjemme, men tradition her, saa vi havde selvfoolgelig koobt alle farverne, og var klart til at gennemfoore fullmoonpartyet i aegte Koh Phangan stil! Vi moodtes allesammen i Tina, Hannah og min Bungalows, hvor vi ville dele et par buckets og male os op. Neil, Chris og Nat kom over og ogsaa Hannahs veninde Joe som rogsaa rejste alene og var stoodt til selskabet. Det var supersjovt, og vi gav den gas med farverne og malede naeser, roovballer og alt muligt pjat rundt paa kroppen:0) Herefter tog vi ned til stranden, som selvfoolgelig var overspaekket med mennesker og gik igang med at feste. Stranden var pyntet med UV malerier i dagens anledning, opsaetninger og der var selvfoolgelig flere ildkastere og flotte dekorationer. Fuldmaanen lyste i moorket mens alle festede igennem. Det var en sjov aften, men faktisk ku jeg bedre lide festerne inden, da der var aaalt for mange mennesker paa fuldmaaneaftenen. Vi blev hurtigt vaek fra hinanden, men stoodte selvfoolgelig ind i hinanden igen de steder vi kunne lide at komme, og det fede ved denne aften var at vi festede til den lyse morgen! Dog havde jeg en daarlig oplevelse. Som man gaar rundt hilser man jo paa alle, fester med alle og drikker af hinandens buckets. Jeg maa paa den maade have faet nogle stoffer indenbords, for pludselig var jeg helt vaek, og en ven maette hive fat i mig, saette mig ned og give mig vand. Heldigvis gik det hurtigt over, og saa var jeg klar til at feste igen! Neil og jeg hang ud naesten hele aftenen, men han smuttede tidligt hjem og jeg tog saa til afterparty med Hnnah, Joe og en der hedder Bart. Ja vi kunne let feste helt til klokken 2 naeste dag, med alt det koffein vi havde helt indebords fra bucketsne, og det var da helt sikkert ogsaa en superfed aften! En af de fedeste ting var at staa paa bordene om morgenen paa stranden og kigge ud over vandet og give den gas til den fede musik, en skooooon rejseoplevelse;0) Der foolte jeg ihvertfald virkelig livet traengte igennem mig:0)

At vaagne op til aarets stoorste tommermaend og den slemmeste maveinfektion jeg nogensinde har haft!
Naeste dag vaagnede jeg selvfoolgelig med aarets stoorste toommermaend, men ikke nok med det havde jeg det rigtig skidt som om jeg var syg. Op af dagen begyndte jeg at kaste op og faa diarre, ogsaa i den grad! Forestil jer lige de to ting kombineret, altsaa ikke sjovt! Ja jeg kastede op over hele vearelset da jeg ikke kunne naa ud paa toilettet, og inden jeg fik fat i en pose, saa det var ik saa sjovt...Om natten var Tina paa toilettet, saa jeg maette aabne dooren ud til terassen og kaste op ud over den. Udenfor sad folk og drak buckets og festede, men der blev helt stille da jeg aabnede dooren og kastede 2 liter vand op i en straale ud af dooren. Lidt sjov oplevelse;0) Men det var ihvertfald ikke sjovt, det jo aldrig sjovt at vaere syg naar man er vaek hjemmefra, og jeg plejer jo at rejse med min mor som er saa sood ved mig naar jeg er syg, saa det var lidt haardt, isaer fordi jeg havde saa mange smerter. Hannah var dog rigtig sood og ville goore alt hun kunne. Men jeg klarede mig igennem et par dage hvor jeg laa hjemme mens de andre var paa stranden med utrolige smerter, opkast og diarre og fik kravlet mig ned til laegen hvor jeg fik 5 forskellige piller for det som man jo goor her. Maaske har det vaeret stofferne, eller noget jeg har spist, eller isterningerne i bucketsne, det ik til at vide, men jeg overlevede ihvertfald;0)
Tina og Hannah ville gerne videre. Tina var ret traet af Koh Phangan efter alt det der var sket, og ja vi ville allesammen gerne videre, saa et par dage efter fullmoonen blev vi enige om at tage videre til Koh Tao som er en dykkeroo udfor Koh Phangan hvor mange tager ud for at tage dykkercertifikat, da det er billigt her. Koh Tao har som alle ooer rundt om Thailand en anderledes ookultur, saa vi var spaendt paa at komme videre, og haabede allesammen paa lidt mere held i fremtiden! Tiden paa Koh Phangan havde dog vaeret superfed med de mange fester, men selvfoolgelig lidt blandede foolelser omkring alt det med tyveriet, men vi var da stolte af vi havde opklaret det! Og det jo en god historie, nu alt looste sig.

Afgang mod Koh Tao og det meget underlige tilfaeldige moode med min ex mads...

Omkring den 15 december fooler jeg mig saa klar til at kunne atge videre med min backpack, jeg har stadig lidt smerter, men mener godt at kunne klare turen og vil gerne videre, ligesom de andre. Vi checker derfor ud og finder en tuk tuk ned mod havnen. Neil tog hjem dagen efter fullmoonen, saa ham har jeg sagt farvel til.
Paa vej mod havnen ser jeg fyr komme gaaende paa havnen, som ligner meget min ex! jeg kan kende hans gang, men taenker det kan det da ikke vaer da han gaar sammen med en fyr jeg ikke kender, og jeg vidste godt nok han ville vaere i Thailand, men at han skulle rejse med en anden fyr. Det ku da ikke vaere rigtigt? Jeg vidste han skulle rejse en maaned i Thailand, men ingen af os vidste hvor vi ville vaere, jeg havde dog kigget efter ham ved fullmoonpartyet da jeg ved han ogsaa elsker den slags, men havde bestemt ikke regnet med at rende ind iham...meget maerkeligt hvis det er ham. For at forklare kort moodte jeg en fyr i sommers, 1 maj i faelledparken som jeg blev ret glad for. Vi saas en 2-3 maaneder, men det var svart da jeg skulle rejse. Mads lukkede helt af fordi jeg skulle rejse, da han har haft en kaereste der er rejst fra ham foor og ville passe paa sig selv, og jeg var startet paa nyt job og planlagde rejse, saa var ret stresset og havde ikke rigtig overskud til det, selvom jeg saa gerne ville det, trods jeg vidste det ik var fedt da jeg jo skulle rejse. Svaer situation, trods vi havde noget for hinanden. Men anyways det endte ud i at Mads ikke behandlede mig saerlig godt og vi endte i uvenskab, og har ikke snakket sammen siden. Jeg vidste selvfoolgelig han skulle til Thailand halvanden maaned i devcember/januar, men ikke hvad hans plan var. Bare at han skulle rejse med hans kammerat Martin. Jeg havde taenkt paa ham en del siden, og var ked af det var endt saadan, men ja han var et roovhul tilsidst og det var nok kun for det bedste.

Naa men hvis det var ham jeg saa, var det jo ikke sikkert han skulle med samme baad, der var jo mange baade ved havnen, nogle skulle til Koh Samui, andre andre ooer. Saa jeg haabede han skulle til Koh Samui. Nede paa havnen kommer Mads selvfoolgelig gaaende ned mod baaden til Koh Tao hvor alle backpackerne sad og ventede...det var da for pudsigt, og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle taenke om det. Men jeg var ret sur paa ham over den maade han var tilsidst i sommers, lang historie...jeg havde forklaret tooserne lidt, de syntes ogsaa det var for vildt han stod her nu og de syntes bestemt ikke om ham efter det jeg havde fortalt, men det var jo op til mig hvordan jeg ville tackle det. Jeg gik hen i kooen efter de andre og taenkte nu maa vi se hvad der sker, og henne i kooen staar Mads pludselig foran mig, vender sig om og siger "hej Maria! Hvordan har du det" situationen var lidt ubehagelig, men jeg smalltalkede bare med et halvsurt fjaes paa:0), og det var da godt at se ham igen og lige hoore hvordan han havde det. Saa vi snakkede lidt hen mod baaden, og bordede saa. Paa baaden snakkede vi lidt mere serioost, jeg var ret sur og fik fotalt ham hvad jeg mente om ham. Han var ked af det, men vi var begge glade for at se hinanden igen, og det var egentlig godt at se en hjemmefra, vi havde jo vaeret ret glade for hinanden. Hmm fortsaettelse foolger...

Jeg vil lige skrive tilsidst at jeg er ked af jeg ikke har faaet skrevet blog, i, ja ret lang tid, faktisk siden Thailand...men jeg har jo rendt rundt og vaeret lidt smaaforelsket, og der er bare sket saa meget, saa jeg har ikke orket det. Men nu rejser jeg jo alene og vil gerne tilbage til det. Dog er det belastende at skulle til netcafeerne hver gang, og jeg har jo svaert ved at fatte mig i korthed;0) Hvilket jeg dog ved mange er glade for. Men jeg proover at opdatere naar jeg har tid og ellers kommer der fuld sving paa bloggen naar jeg koober en computer i Hing Kong d.17 Marts, saa kan jeg bedre skrive naar jeg har lyst og ikke vaere afhaengig af at sidde paa cafeerne - saa den er ikke dood! Bare midlertidig ude af drift;0) Haaber alle har det godt derhjemme! der kommer mere herfra snart, om ikke andet fra den 17! Stort knus Maria