Ankomst til Chiang Mai

Da vi ankom til Chinag Mai, tog vi en tuk tuk til Top north hotel, hvor min mor og jeg har boet hver gang vi har været I Chiang Mai. Super hotel i centrum med pool til 700 baht inkl. Morgenmad, så topdollar! Herfra var vi så ude I byen og vise Mads vore yndlingssteder at gå ud, og introducere ham for de thaivenner vi har her, og som vi havde glædet os til at se.

Fejring af min 29 års føddselsdag!

Det var jo lige op til min 29 årige fødselsdag d.10 december som jeg jo havde glædet mig til at fejre sammen med min mor og Mads! Den største fejring fandt faktisk sted natten til den 9'ende, dagen efter vi kom, hvor vi var ude og få drinks på win Rock Style bar, hvor min mor og jeg kender hele familien der ejer baren. Klokken 12 havde de købt fyrværkeri og jeg blev overdynget med smukke roser og vi havde den sjoveste aften, så det var en kanon og dejlig fejring!

….det resulterede så også I at jeg havde enorme tømmermænd på selve min fødselsdag, og faktisk led hele dagen. Det var så ikke så sjovt, og det tror jeg ikke jeg har prøvet før:0) Men jeg havde nu en god dag alligevel, min mor havde købt en kæmpe kurv smukke blomster til mig om morgenen med et kærligt kort og gaver fik jeg da også! Ellers havde Mads og jeg planlagt, at vi efter mit ønske skulle på skydebane og skyde automatvåben igen - da jeg havde været så vild med det I Bangkok. Det gjorde vi så med kæmpe tømmermænd, og det var super! Skydebanen i Mae Rim havde endda en endnu større shotgun vi kunne prøve! Jeg var godt nok nervøs her også, men det var for fedt at prøve, og mads fortalte mig selvfølgelig ikke hvor ondt det gjorde I skulderen inden det blev min tur, der var kraft på!

Mads var senere ude og få en akupunkturbehandling for sit ben som hjalp på smerten og virkede til at hjælpe rigtig godt, desværre havde han det dog ikke så godt I dagene I Chiang Mai. Han fik feber af og til og havde stadig smerter I benet.

Om aftenen var vi ude og fejre fødselsdag på en af min mor og jegs yndlingsrestauranter. Det tyske Hofbrauhaus. Maden var superlækker som altid og det var rigtig hyggeeligt. Ved en 20 tiden gik det dog op for mig at Mads skulle hjem dagen efter, hvilket jeg havde prøvet ikke at tænke på før. Så ja jeg græd resten af min fødselsdag, og stoppede ikke før 3 dage efter..

Mads tager hjem til Danmark

Næste morgen fulgte jeg Mads I lufthavnen og fik sagt farvel. Det var meget hårdt og svært at komme tilbage til det tomme værelse bagefter, men heldigvis havde jeg jo min kærlige mor som trøstede mig så godt hun kunne, og udbrød at hun faktiskogså ville savne ham! Så det gik ihvertfald rigtig godt mellem de to og det var nogle gode dage vi havde sammen alle 3 I Chinag Mai. Mads syntes jo også min mor var supercool og frisk, men det hører jeg jo tit, og er meget stolt af.

Jeg mødes igen med min rejseveninde Tina

Jeg skulle jo også mødes med Tina I Chiang Mai. Hun kom forbi på hotelletdagen efter vi var ankommet,også efter de ting min mor havde taget med fra Danmark (Min mor havde mødtes med hendes forældre hjemme for at kunne tage en masse ting med hun havde fået stjålet på Koh Phangan)

Hvad planen herfra var, var jeg ikke helt sikker på. Den oprindelige plan var jo at Tina og jegskulle være I Chiang Mai med min mor en uges tidfra hun kom , og så ville min mor tage med os til Laos en uges tid på vores videre rejse, for at få noget mere tid sammen med mig. Men nu havde Mads jo været inde I billedet, så jeg ville jo gerne tilbringe lidt tid med ham og min mor inden han rejste. Og Tina som var I Chiang Mai med de to engelske veninder vi tidligere havde rejst med, meddelte at de tog videre til Laos den 13. Så vi aftalte at jeg bare ville finde dem I Laos om en uges tid eller lidt mere, da min mor ikke var sikker på at tage med.

Svære tider, besøg hos en synsk blind dame og hygge med mor I Chiang Mai

Den første tid efter Mads var rejst var meget hårdt for mig. Det kan jeg ikke beskrive og det gider jeg heller ikke komme ind på, min mor gjorde dog hvad hun kunne for at snakke mit hoved af så mine tanker blev afledt, og vi tog på nogle ture ud og se elefanter og det nye tigertempel.Hvilket var hyggeligt nok.Om formiddagen lå vi ellers ved swimmingpoolen, shoppedeog gik ud og hyggede os om aftenen på vores yndlingsbarer- ganske som vi plejer I Chiang Mai:0)

Jeg var dog lidt træt af bare at slikke sol og gå på bar om aftenen og dermed lidt rastløs og ked af det fordi jeg savnede Mads, så jeg var ikke altid det bedste selskab for min mor. Men jeg var rigtig glad for at hun var der når nu det var så svært. Og hun var jo glad for tiden sammen med mig, og brokkede sig derfor ikke over mit lidt svingende humør.Vi mødte da også en masse fede mennesker. En supersød amerikaner, Marc og en turker, Ziya vi spillede pool med om aftenen. Herudover mødte vi tre unge amerikaner fra LA en dag på yndlingsbaren Chiang Mai Saloon. De syntes vi var helt vild cool, og de inviterede mig til at bo hos dem når jeg kom til LA, på Laguna beach hvor de optager MTV. Så helt sikkert! Jeg bliver hentet af dem I lufthavnen når jeg når dertil, det bliver en god start på glade dage I LA! Udover det mødte vi en meget sød pakistaner på hotellet, Hassan, som vi tilbragte et par dage med og var ude og fejre hans fødselsdag. Og to megafriske irere som lærte os den rigtige måde at drikke tequilashots på! Ved at sniffe saltet, hælde citronen I øjet og drikke tequilaen. Sindssygt! De var supersjove, og vi har også aftalt at mødes med dem senere I dk eller Irland.

Udover det havde vi en ret speciel oplevelse med at besøge en lokal spåkone som konen til ejeren af vores yndlingsbar Saloon bar henviser os til, da min mor spørger efter om de har sådan en I Chiang Mai. Ja jeg får ideen fordi jeg er så glad for Mads og har brug for at vide om vi har en chance når jeg kommer hjem, for lettere at kunne rejse videre uden at skulle spekulere på det…og så tror vi jo en del på sådan noget I vores familie…kvinder!!:0) Ejerens kone tager os derfor en dag med til Mae Rim, ud til en gammel kone som alle de lokale I Chiang Mai tager til for at få deres fremtid at vide. Hun er lille, buttet og blind og bor I et gammelt hus med sin familie. Og hun er virkelig som en spåkone taget udfra en film! Hendes ene øjelyser op hver gang hun modtager noget info. Hun kan se I fremtiden og nå andres sind og fortælle hvad de tænker. Faktisk er hun meget imponerende, og kan fortælle os ting som hun ikke kunne vide og er meget personlig og præcis. Hun sidder med sine kort og modtager så info når hun koncentrerer sig. Vi er faktisk målløse, og det er bestemt de 16 kr. Værd for de 30 min. vi får hver til at stille spørgsmål.

Hun fortæller mig jeg ikke skal bekymre mig, at jeg vil blive gift med Mads som hun beskriver, og det vil jeg sidst på året eller start næste år, og at jeg vil få en lille pige efterfulgt af en pige og en dreng. Ja det lyder så plat at skrive det, men det var hvad hun lige sagde om den sag som jo var hovedformålet, og ja ja nu må vi se. Udover det skulle det ordne sig med de penge jeg har lånt til rejsen og jeg skulle få drømmejobbet når jeg kommer hjem, så det lyder jo ikke dårligt!

Vi ender også med at blive gode venner med familien og hendes niece der kører ud og giver massage ude. Hende har vi ringet meget til og fået en tæt kontakt, og især hende og min mor var rigtig godt på bølgelængde.

Mht. Mads og jeg har vi holdt kontakten på Skype og aftalt at se andre og se hvad der sker når jeg kommer hjem, der er jo 8 måneder til.2 måneder efter snakker vi dog ikke sammen mere, der er sket en del jeg ikke lige vil ud med her, lang historie. Men det er også for det bedste, ihvertfald for mig, da jeg ikke vil have det ødelægger min rejse.

Nye planer for rejsen

Min mor og jeg talte om yderligere planer for hendes besøg I Chiang Mai. Vi talte om at tage til Pai nord for Chiang Mai som ingen af os havde set, om som skulle være så smukt. Eller Mae Hong Son så jeg kunne se de langhalsede damer jeg endnu ikke havde set ikke langt fra Chiang Mai. Min mor havde dog været der, men havde ikke noget imod at se dem igen, hun syntes dog bare det var meget turistet, hvilket jeg også havde hørt. Og jeg glædede mig til at tage op I den thaiboksninglejr jeg før har trænet I og få rørt mig lidt efter alt det druk og dovenhed I Thailand. Min krop skreg nærmest efter det, da jeg jo ellers er vant til at være meget aktiv.

En anden plan jeg faldt over da jeg kiggede efter aktiviteter I min lonely planet, var at tage på et meditationskursus I Thailand I et af deres templer.Jeg har altid gerne ville lære at meditere, men har ikke haft tålmodigheden eller den rigtige viden om det til at kommerigtig igang med det hjemme I Danmark. Desuden kan jeg let lade mig rive med af stress, hvilket jeg har arbejdet med bla. Gennem meditation, så det ville være noget af det bedste jeg kunne gøre for mig selv at lære det som et værktøj man kan bruge mod alt her I livet - og det bedste sted at lære det, er jo nok I Thailand hvor det stammer fra (den buddhistiske lære) Så det blev jeg helt hook på at lære her! Og min mor og jeg begyndte at tage rundt til de forskellige templer for at undersøge hvilke kurser de kunne tilbyde. Alle kurser var gratis, da buddhister ikke må tage imod penge, men kun mod donationer som der så forventes.Da jeg ikke har prøvet det før, blev jeg anbefalet at tage et 2-3 dages kursus, da de længere kurser på op til en måned skulle være alt for hardcore for en nybegynder, og det havde jeg jo heller ikke tid til. Desværre var det eneste 3 dages kursus der blev tilbudt en måned væk. Jeg begyndte derfor at kigge på 10 dages kurser der jo ville være hårdt, men en kæmpe oplevelse og som ville kunne give mig så meget. Det betød selvfølgelig også at jeg så ville skulle blive længere I Chiang mai og droppe noget af min rejse gennemLaos, Cambodia og Vietnam som lå lige foran mig. Men det var jeg klar på, det her var vigtigere og en større oplevelse. Desuden var jeg lidt træt af bare at rejse rundt og ledte lidt efter anderledes oplevelser, så jeg var glad for at have opdaget dette!

Leden efter det rigtige kursus, ledte mig til 3 forskellige muligheder. Wat Suan dok, det verdensberømte sølvtempel var dem der kunne tilbyde et 3 dages kursus som nok var det optimale, men desværre var en måned væk. Istedet tilbød de mig at komme og få et 1 dages introduktionskursus til meditation hos en af munkene der. Det sagde jeg pænt ja til og aftalte at komme et par dage senere.

En anden mulighed var det store berømte tempel Wat Doi Suthep som ligger oppe på et bjerg lidt udenfor Chiang mai og nok er den største turistattraktion I Chiang Mai. Her kunne jeg ikke finde den person jeg havde aftalt at mødes med, men fandt meditationsområdet hvor jeg talte med en tysk pige om det, der var igang med et kursus. Hun så meget deprimeret ud, og haven hvor flere udlændinge sad og stod og mediterede så bestemt heller ikke indbydende ud. Vi skulle være helt stille på området der nærmest lignede et fængsel…ja ingen af indtrykkene virkede indbydende, og pigen virkede heller ikke begejstret for det, men sagde at hun havde bestemt sig for at fuldføre. Hun pointerede dog at det var hårdt og jo tog en uges tid før man rigtig kom ind I det, så hvis man ville lære det rigtig, skulle man ihvertfald tage et 10 dages kursus . Men udfra hvordan stedet så ud, havde jeg bestemt ikke lyst til at være der. Så vi tog videre til det sidste sted hvor jeg havde aftalt tid. Wat Ram Poeng som var det sted hvor de modtog flest mediterende udlændinge og det var dog også annonceret stort I Lonely planet.

Vi havde lidt svært ved at finde Wat Ram Poeng, så vi ankom I mørke og kunne ikke finde kontoret. Vi spurgte derfor om vej af en person I hvidt tøj der skulle vise sig at være dansker! Ej hvor skægt! Det var jo den bedste vejledning I alt det her meditation halløj vi kunne få, fra en dansker der selv var igang med et kursus! Manden hed John, var fra vestegnen som os og superfrisk. Han fortalte at kontoret var lukket nu, men ville mere end gerne svare på spørgsmål. Han var vildt begejstret og strålede som solen, det er konge! Udbrød han hele tiden. Du skal gøre det Maria, det er benhårdt, men det du får ud af det kan ikke måles med noget! Du vil grine af det til tider, men det er helt fantastisk og ændrer dig som menneske. Det var Johns sidste dag på et 10 dages kursus, og det endte med at han derfor tog med os ind til byen så snart han havde sagt farvel, og mødtes med os senere hvor vi rigtig kunne snakke om det. Super! Og John var supercool, og gav mig endelig bekræftelse på at det var I dette tempel jeg skulle gøre det og de 10 dage ligesom ham!

Udover at planlægge meditationskursus I templet, tog jeg ned I thaiboksninglejren og trænede et par gange.Det var skøøønt at få trænet igen, og alle var så imødekommende og livet omkring lejren virkede superfedt. Alle blev ved med at spørge mig om jeg ville med ud at spise bagefter og hvor længe jeg blev, og her fik jeg ideen om helt at droppe min planlagte rejse igennem Laos, Cambodia og Vietnam og istedet blive I Chiang Mai, tage meditationskurset og flytte ind I lejren indtil jeg skulle flyve udfra Bangkok til new Zealand 2,5 måneder senere. Det ville jo give mig nogle helt anderledes oplevelser end bare at rejse rundt igen, og chancen for at bo og træne I en thaiboksninglejr I Thailand og lære thaiboksning, som jeg et eller andet sted havde haft en lille drøm om, men ikke havde syntes muligt. Min træner hjemmefra havde også sagt at hvis jeg virkelig ville have noget ud af træne thaiboksning I thailand, skulle jeg blive et par uger og tage det seriøst, for så kunne jeg virkelig lære noget!

Så det blev hermed fastlagt som nye planer for min rejse, jeg gav Tina besked om det og ønskede hende et godt eventyr med pigerne gennem de tre lande. Vi havde jo aftalt at kunne ændre planer, og jeg skrev til hende at dette var vigtigere for mig, og det forstod hun.

Min dag med munk Ra I Wat Suan Dok - introduktion til meditation

Inden jeg skulle påbegynde mit 10 dages meditationskursus, havde jeg jo sagt ja til tilbuddet om at tilbringe en dag med en munk I sølvtemplet for at blive introduceret til meditation. Det lød som en god oplevelse, og ville give mig lidt indblik inden jeg bookede kurset, så det glædede jeg mig til.

Jeg stod derfor frivilligt op klokken 7 om morgenen en dag og tog en tuk tuk ud til templet hvor jeg præsenterede mig selv og ventede på munken. Mens jeg sidder og venter kommer en munk på min alder hen og sætter sig og begynder at snakke. Han ville vide lidt om mig og spurgte så hvad jeg vidste om buddhismen….det var jo så ret pinligt, da jeg faktisk aldrig har sat mig ind I det, men ved det er en smuk religion der ikke bliver misbrugt. Munk Ra som han hed brugte derfor lang tid på at fortælle mig alt om buddhismen. Hvilket var rigtig spændende, selvom det var lidt pinligt. Jeg var faktisk ikke klar over at den buddhistiske lære handler om at lære gennem meditation. Herefter fortalte han mig en masse kloge ord om livet, og om at lære forståelsen af hvordan hjernen hænger sammen med sindet, kroppen og følelserne og hvordan man kan overkomme alt lidelse ved at fokusere rigtigt og acceptere at lære gennem hele livet. Vi havde en meget interessant og god samtale og jeg betroede ham også mit indre og min grund til at ville lære meditation. Helt fantastisk var det at sidde og have en så personlig og lærerig samtale med en thailandsk munk om livet. Og hold da op hvor var han klog på livet I en alder af 28 år, men havde så også været munk I 8 år.

Efter samtalen tog han mig med ind I templet hvor han viste mig de forskellige former for Vipassana meditation som jeg selv prøvede 10 minutter af hver sammen med ham. Han måtte dog vække mig I den liggende, hviiilket igen var lidt småpinligt;0) jeg havde dog lidt svært ved at koncentrere mig da det var så koldt I Chiang Mai om morgenen på det tidspunkt, og især I det udendørs tempel, så jeg jokede lidt med om han ikke havde et varmeapparat I templet;0)

Dagen var en stor oplevelse, men jeg var også træt da vi sluttede op af eftermiddagen, fordi jeg havde brugt så meget energi på at lytte og lære af alle de enormt kloge ord fra munken. Jeg var bestemt endnu mere sikker på at jeg stadig ville gennemføre et meditationskursus I det andet tempel, selvom det er svært at vide hvordan det rigtig ville være efter en kort introduktion. Det tager jo tid at lære og tage ind at meditere rigtigt, også derfor jeg ville have kurset. Men den buddhistiske lære forekom mig enormt spændende, sand og smuk. Så det glædede jeg mig ihvertfald til at få et større indblik i.

Jeg sagde så farvel til munk Ra, donerede lidt til templet for besøget og takkede ham for den gode dag , snakken og det han havde lært mig. Han gav mig så hans mobilnummer og sagde jeg altid kunne ringe hvis jeg fik brug for ham. Og han fortalte mig så at han snart forlod templet og din munkstatus efter 8 år for at studere og komme ud og opleve livet udenfor - nok noget af en forandring! Men klogt af ham. Vi ønskede herefter hinanden held og lykke og bukkede farvel.

Jeg bryder med min rejseveninde Tina og planlægger at fortsætte de resterende 8 måneder alene.

Midt I at der opstår nye planer for min rejse, har jeg samtidig haft overvejelser om hvorvidt jeg ønskede at fortsætte med at rejse med min rejseveninde Tina.Der har været en del spændinger og episoder mellem os, og Tina har jo nok også kunnet mærke at jeg har været I tvivl. Ihvertfald er det jo længere tid end vi har aftalt at splitte op, hun står til at rejse alene et par måneder, dog en tid med pigerne.Så hun vil også gerne vide besked om hvad der foregår, og ved selv vi har brug for at snakke. Desværre var hun jo hurtigt taget videre til laos, og da jeg ikke vil snakke om tingene over mail eller facebook, meddeler jeg hende I en mail at jeg ønsker at fortsætte resten af turen alene og opsummerer hvad det drejer sig om. Tina kan ikke forstå de ting jeg siger, men har det heldigvis fint med selv at fortsætte alene. Det er selvfølgelig en stor ting at beslutte, men det står jeg meget afklaret ved. Tina har vist mig nogle menneskelige sider som jeg ikke kan acceptere. Vi har prøvet at snakke om nogle af tingene, men da jeg ikke møder forståelse, indsigt eller gensidig respekt, er der et problem. Så jeg har ikke engang brug for at snakke om det, da jeg ikke har nået særlig langt med det før. Det undrer mig egentlig at Tina skulle vise mig disse sider, da hun hjemmefra har vist store sider af sig selv som et meget kærligt, forstående og omsorgsfuldt menneske. Om det er som følge af misforståelser, at Tina har rendt rundt med noget hun ikke har kommet ud med, eller at hun ikke har tænktsig om, ved jeg ikke. Men jeg er nødt til at sige fra, og det har jeg det godt med. Og jeg glæder mig til udfordringen med at rejse alene, hvilket jeg personligt også vil få mere ud af, og jeg er spændt på at se hvad det vil bringe mig af oplevelser! Det er jo så nemt at rejse alene, mange gør det, og jeg har jo nemt ved at møde mennesker, så det skulle ikke være noget problem. Det er mere frit at rejse alene, ja der er fordele og ulemper ved begge dele, men jeg var som altid spændt på udfordringen, og det kunne ikke være anderledes for mit vedkommende.

Fordi vi skilles er der selvfølgelig ingen grund til at være uvenner, så det er vi bestemt ikke og holder stadig kontakten. Jeg holder da også stadig meget af Tina for alle de gode sider hun har vist mig, og alle de gode tider vi har haft sammen.Men tætte veninder eller rejsepartnere kan vi ikke være.

Fortsættes I bloggen "Chiang Mai 2" (bloggen tillader ikke mine lange blogge;0)