17-25/12-09
Turen ind til Sydney gik rimelig problemfrit, efter lidt bilko blev passeret. Pt. har vi fundet rundt i det Australske vejsystem via et gammelt slidt kort, som laa i bilen, biblen og skiltene paa vejen. Det har ikke vaeret noget storre problem, da afstandene er saa store, at der kun er en vej at vaelge, saa det er meget svaert at kore forkert (men det skal da lige naevnes, at hvis man vaelger den forkerte vej, kan det komme til at koste MANGE km). Men denne gang i Sydney blev det lige en anelse svaerere, fordi vi havde de samme kort, og Sydney er lige lidt mere forvirrende. Men vi fik fundet vores hostel, og drog ud for at finde et sted, hvor vi kunne vaske bilen og faa den stovsuget. Vi havde lejet den indtil d. 23 dec, men da vi allerede var ankommet til Sydney, skulle vi ikke rigtig bruge den mere. Saa for at slippe for at skulle at skulle taenke paa den og betale for og finde parkering, var det planen, at vi bare ville aflevere den.
Vi fandt en vaskehal, men det viste sig, at vi ikke rigtig kunne komme til at vaske den selv. For $35 fik vi ordnet hele slaeden, og saa var det bare at vente de 40 min, som det ville tage. Ikke saa backpackeragtigt, men det var rart at slippe for, fordi bilen var godt nok blevet en anelse beskidt efter 2.5 maaneders brug uden den mindste form for saebe eller stovsugning. Da vi kom tilbage til en ren bil, var det bare at kore hen og aflevere den. Det var godt nok en laekker folelse at slippe af med den. Ikke, at vi havde fortrudt, at vi havde valgt den model frem for en bus, men det var bare godt ikke laengere at skulle taenke paa rute, parkering, benzin osv.

Men vi vil lige dvale lidt mere ved bilen, da vi efterhaanden for lang tid siden lovede lige at fortaelle lidt mere om den. Det har vi lidt valgt at udskyde, for vi ville ikke gore nogle urolige derhjemme, fordi det kommer nok hurtigt til at lyde vaerre, end det var. Bilen var som tidligere naevnt en bordeaux/rod Ford Falcon stationcar. Det var en 6 cylindert 4.0 L motor, saa der var mulighed for nogle gode accelereringer. Bilen var, vil vi skyde paa, en 10-15 aar gammel, og den havde kort 463371 km, da vi hentede den, saa den har nok vaeret et par gange op og ned langs ostkysten efterhaanden. Som vi tidligere har beskrevet, var der et par "mangler" ved bilen. Overordnet kan vi sige, at motoren var perfekt, og virkede paa hele turen, mens resten mildt sagt var under standarden! Kofangeren hang kraftigt, og den blev kun holdt fast af en enkelt skrue, der var skruet ind i den og laa ovenpaa en plastikkant. Kofangeren bagtil var i sammestand, og det skal ikke kunne siges, hvad det var, der gjorde, at den blev haengende. Taget var bulet, da der tidligere har vaeret nogle, der har siddet paa det. Det betod, at hver gang vi aabnede vinduerne, og der var en smule vind, "bojede" bulerne op og ned, og det gav et ordentligt bang. Det blev dog dobt, som at der faldt mangoer ned paa os. Vindusviskerne var gamle og slidte, saa hvis vi brugte sprinklervaeske, blev udsynet faktisk bare daarligere. Samtidig var den paa forruden gaaet i stykker, saa der var en metalholder, der ramte ruden. Det forte til, at der var en lang ridse i hele vindusviskerens raekkevidde. Og for at gore forruden faerdig, var den fyldt med stenslag. Det bedste ved ydersiden af bilen var faktisk siderne, hvor det eneste, der var galt med dem, var, at to af pyntelisterne sad fast pga. et par stykker tyggegummi. Saa for at konkludere paa ydersiden, var det eneste sted, hvor vi kunne "taale" et roadkill, hvis vi ramte det med siden, og det er vist ikke saa sandsynligt medmindre, der driftes!
Inde i bilen var det naermest reglen frem for undtagelsen, at div. lister og beklaedninger af siderne sad lost frem for fast. Der var AC, der virkede paa hele turen udover, da vi kom ind i Sydney. Da vi var paa vej ud for at faa vasket bilen, begyndte den pludselig at blaese varm luft ind i stedet for kold luft. Saa det var ret heldigt, at det var saa sent paa ruten, at det valgte at stoppe med at virke. Ellers var der baandoptager, radio, automatgear og ikke rigtig meget mere. Efter en uges tid blev bilen saa skadet, da en af de hydralikarme, som holder bagsmaekken oppe, faldt af. Hele beslaget, den sad paa, faldt simpelthen bare af pga. rust, saa det var der ikke saa meget at gore ved fra vores side.
Det sidste vi egentlig lige mangler at beskrive ved bilen, det er styretojet, hjulene og bremserne. Hjulene har vi jo fortalt om tidligere, hvor vi var heldige at faa en bil med tre hjul, der hver havde en skrue i sig, hvor en af dem var reservehjulet, der var helt fladt. Bremserne virkede uden nogle problemer, men det kan man vist ikke sige om styretojet. Hvis man bare slap rattet, drejede bilen til venstre, saa man var konstant nodt til at kompensere for det, hvilket godt kan give en god omgang syre i armene efter flere timers korsel ligeud. Det storste problem med rattet var dog mere, at naar vi korte ned ad en bakke med mindst 80 km/t, saa rystede det helt vildt! Vi kender ikke lige til aarsagen, men det er vist ikke et godt tegn:P
Men vi kom hele vejen til Sydney efter at have tilbagelagt 7548 km, hvor vi havde brugt 707.18 L benzin. Dvs. i gennemsnig har vi kort ca. 10.7 km/L, hvilket man maa sige er mere end godkendt i saadan en gammel og stor bil. Saa alt i alt har vi vaeret tilfredse med vores bil. Den har fungeret naesten upaaklageligt med sine smaa ridser i lakken, og den har givet os saa meget frihed.

Efter at have afleveret bilen, valgte vi at gaa tilbage til vores hostel. Vi var kommet om paa den anden side af byen, saa det tog en times tid at komme tilbage, men det er jo den bedste maade at opleve en storby paa.
I Sydney ved juletid og til nytaar er det meget svaert at finde et sted at bo, og det kan hurtigt blive meget dyrt (helt op til 1000 kr for et 8 personers dorm), hvis man overhovedet kan finde et sted. Derfor havde vi paa forhaand bestilt vores hostel. Det laa i Glebe, der er en af de aeldste forstader til Sydney, hvilket gor, at den ligger ret taet paa centrum. Vi kunne tage bussen derind, og det tog ca. en 10-15 mins tid, mens vi kunne gaa derind paa omkring 40 min. Det var et super laekkert omraade, der slet ikke var lige saa storbyagtigt som centrum. Det var meget mere i bohemianstil med en smaa gader, smaa huse, haver og hygge. Saa det var et rigtig godt miks, at vi kunne gaa ind til travlheden, stressen, larmen og de store bygninger og saa traekke os tilbage til roen og freden.

18/12 var vores forste hele dag i Sydney, og den blev egentlig bare brugt til at gaa rundt i byen og indsnuse stemningen og opleve byen. Om aftenen ville vi i byen, saa vi gik bare ind mod byen og regnede med, at vi da nok skulle finde et sted. Da vi langt om laenge fandt et, kom forste Kimo og Guul ind, men Staff blev simpelthen afvist pga. STIVHED! Iflg. Stoffer skulle grunden vaere, at da han gav dorvagten sit korekort, faldt det paa jorden, fordi dorvagten ikke tog ordntlig fat i det - ja ja, det siger han jo :P Ej det var simpelthen saa taabelig en afvisning, da der ikke var meget stivhed over ham, men dorvagten stod fast ved sin beslutning. Det kan maaske godt lyde lidt maerkeligt at blive afvist pga. stivhed, fordi man skal jo naermest kaste op paa dorvagten for, at man ryger ud. Hernede er de dog meget mere emsige med det. Overalt paa barer og paa olene staar der, at man skal huske at drikke ansvarligt, og der skal ikke meget til for, at man ikke laengere maa kobe alkohol i baren. Vi begav os videre ind mod byen, men fandt hurtigt ud af, at stedet at gaa i byen i Sydney er en hel gade, der laa langt vaek. Saa vi drog hjemad igen med et nyt navn til staff: "Stive S."

19/12 gik vi igen rundt i byen, og var paa rundtur i Utzons operahus. Det var er stor oplevelse at se, for hvor var det dog flot! Et fantastisk bygningsvaerk, der fuldstaendig lever op til sin berommelse rundt om i verden. Det farvespil, der var i taget, hvor det skiftede fra naermest graat til hvidt og videre til rodligt afhaengig af himlens farve. Paa turen saa vi de forskellige sale og fik fortalt historier om designet, opbygningen, og hvad det blev brugt til i dag.
Om aftenen legede vi lidt med vores gode ven Bundaberg sammen med "Solo" (der altid smager af en mere). Efterfolgende tog vi til feststedet i Sydney: "Kings Cross". Det er en hel gade, hvor det ene partysted ligger ved siden af det andet. En hyggelig aften, men generelt det samme problem som alle andre steder i Australiens byliv. Folk er generelt for gamle (vi ser meget faa australiere paa vores alder i byen, og alt for mange gamle), og saa er der bare alt for mange maend.

D. 20 var det graavejr i Sydney, saa der cruisede vi bare rundt. Bl.a. i et laekkert omraade kaldet "Darling Harbour", der er et forholdsvist nyt havneomraade med cafeer, butikker osv. Saa generelt brugte vi bare dagen paa at lade op til naeste dag, der skulle blive en oplevelsesrig dag. Fordi ved middagstid skulle vi ud paa havnen i Sydney og cruise rundt i en jetboat! Konceptet er kort sagt, at man tager en speedbaad, saetter to kaempe motorer paa, og saa skal turisterne bare gores vaade! Alle fik en stor regnpuncho paa, som gik fra hals til fodder. Der var to slags turer. Den almindelige paa en halvtime og extreme paa 45 min (med tid til lidt flere tricks). Vi fik et godt tilbud, saa vi kom paa den ekstreme. Paa den baad, der kom ind lige inden, at vi skulle til at begive os ud, var der maaske lige et par stykker, der havde lidt sjusket haar men ellers, var de tore, saa vi taenkte "ingen problem". Der havde vi saa bare lige glemt, at vi havde kobt den ekstreme tur, og at denne var den almindelige. Saa da vi kom i land 45 min senere, var vi alle FULDSTAENDIG gennemblodte! Baaden sejlede med en tophastighed paa 85 km/t, ogsaa var der en god modvind paa vejen ud. Derfor hver gang, at baaden blev bremset haardt op, floj al det vand, der blev sendt op i luften, ind over baaden. Der var vilde sving og hele bolger, der blev laesset ombord paa en gang. Men det var dejligt vejr, saa da vi kom i land, var det bare at gaa ned i "Royal Botanic Garden" ved siden af Operahuset og tore i solen. Den flotteste botaniske have med den bedst taenkelige placering. Sydney har to store monumenter, som byen er kendt for. Operahuset og saa "Sydney Harbour Bridge", der er lige ved siden af. Saa naar man staar ned til vandet i den botaniske have kan man see Operahuset med broen bagved og saa de kaempe skyskrabere rundt om og i baggrunden. Simpelthen et fantastisk syn! Vi har desvaerre ikke rigtig nogle billeder af det, da vi ikke havde taget kameraet med af den grund, at vi skulle ud med jetbaaden.
I Darling Harbour kobte vi en laekker bof til frokost, to kugler Movenpick is paa vejen tilbage til hostel, og lidt senere gik vi forbi et kaempe fiskemarked. Der kobte vi et kilo kaempe rejer, som vi brugte til aftensmanden, hvor vi fik bikset en super laekker wok sammen - hvor var det dog himmelsk. Det var en perfekt optakt til aftenens planer, hvor vi havde bestilt billet til Imax Cinema, hvor vi skulle se "Avatar" i 3D! Selve Imax er et koncept, der er over hele verdenen. De har verdens storste skaerme med det bedste 3D udstyr, som man kan faa. Selve skaermen var over 1000 m^2, ca. 30 m hoj og 35 m bred. Det perfekte sted at se filmen Avatar, der er lavet til at blive set saadan et sted. En elendig handling, der er set 1000 gange for, men hvor var det dog flot lavet grafisk! Saa det var en perfekt afslutning paa en god dag, der blev krydret med lidt godteri fra Asien. Til dem der har set filmen, udbrod en asiastisk kvinde efter et toiletbesog efter filmen "the movie is about saving trees" - hvad skal vi dog gore uden Asien, de giver os saa meget morskab hernede :P

Om natten til D. 21 var ogsaa en slags hojdepunkt paa et specielt punkt paa vores rejse. Der har vaeret et par episoder med snakken i sovne hernede, som jo virkelig bliver afsloret, naar man sover i samme rum saa mange dage i traek. Et par dage for var Guul kommet ind paa vaerelset, hvor Staff og Kimo sov. Men Staff vaelger at snakke i sovne til Guul, hvorefter han glaedeligt svarer igen og fortaeller alt det nye, som han lige har laest fra sportens verden paa nettet bl.a. lodtraekningen til CL!! Saa store nyheder! Men koligt nok var der intet svar. Naeste morgen kan Staff saa intet huske af det. Men d. 21 fik Guul saa sin haevn, eller ogsaa blev han bare afsloret i at have en sindsyg tankegang. Da Stoffer kommer ind i rummet til to stk. sovende gutter vaelger Guul at sige: "Harry Potter, hej Julemanden. Meget smart med det kort han gav. Saa kan man se, hvordan man skal hamre dem i hovedet, der korer bil." Efterfolgende er der ca. hver morgen en ny fortaelling fra Kimo eller Stoffer om, hvad Guul har dromt og sagt. Han har bl.a. vaeret ude omkring Supermand, Stoffer har vaeret en laban: "Stoffer du korer for hurtigt!" og sagt til Kimo "Kim. Hvad var det for et kortspil, du ville laere mig?", hvor Kimo fuldstaendig forbavset og fortvivlet bare forsoger at falde i sovn. (forfatterkommentar fra Guul: Jeg kan ikke huske noget som helst af det, saa det maa vaere noget, som de finder paa...men paa den anden side, kan de nok heller ikke have en saa god fantasi, at de kan komme paa noget saa sort hver morgen, for det er ikke lige det tidspunkt at Kimos knold korer hurtigst).

D. 22 tog vi toget ud til den olympiske park fra 2000, hvor der var OL i Sydney, og hvor Kronprinsen fik fingrerne i Mary. Saa vi skulle da lige ud og se, om det var saadan generelt, at danskere, der tog derhen, fik saadan en godbid med hjem... Men der maa vi desvaerre skuffe jer derhjemme, for der var mildt sagt ret dodt derude. Det var dog stadig sjovt at se de mange store stadiums, og hvordan det hele bare var bygget sammen til en stor sammenhaeng. Der maa godt nok ligge en del planlaegning bag, for det var jo bare det ene store bygningsvaerk efter det andet paa stribe. Men samtidig var det ogsaa lidt trist at se, hvor stort et ressourcespild det egentlig er. De kaempe faciliteter, der bare er der, bliver ikke rigtig brugt til noget efterfolgende sammenlignet med, hvor enormt det er. Det var naermest bare en stor spogelsesby med nogle faa turister, der var 9 aar for sent paa den.
Efter at have gaaet rundt derude i den store stegeovn, for der var omkring en 30 graders varme, tog vi tilbage til hostel for at tage bussen tilbage til Kings Cross med en gratis bus fra hostel kl. kvart i 9 - tidligt, men det der, at man starter festen hernede, hvis ikke for. En hyggelig aften, men endnu engang var der problemer med Staff. Ikke paa grund af fuldskab denne gang, men efter at have vaeret inde paa diskoteket i nogle timer, gik Kimo og Guul ud paa terassen for at faa lidt luft. Der var dog saa mange rygere, at de maatte gaa helt ud til hegnet og stikke halsen ud over for at faa lidt rent O2. Da Staff ikke kunne finde dem, antog han, at de var gaaet ud paa gaden, saa han fulgte efter. Det forte til to undrende gutter indenfor hegnet, da de sagde hej til Staff over hegnet. Da han saa forsogte at komme ind igen, blev han afvist, fordi der var for mange fyrer indenfor allerede... Men han kom da ind igen lidt senere, og vi havde en god aften.

D. 23 sov Kimo og Stoffer laenge (de pokkers klimaproblemer), mens Guul begav sig ud i byen for at finde en Hard Rock cafe. Men da han fandt adressen, som han havde fundet paa nettet, laa doren ned paa jorden, skiltet var fjernet, og der var haandvaerkere derinde. Saa var det bare at tage bussen tilbage til Glebe for at se, om de to andre var kommet op.
Det var de, og vi begav os paa gaaben ind til Sydney, som vi havde gjort saa mange gange for. Maalet var den hojeste bygning i Sydney - Sydney Tower, der svarer til Berlins "Fernsehturm". Der tog vi op paa deres 360 grader udsigsplatform til en fantastisk udsigt ud over Sydney.
Ellers gik vi rundt i byen og fik os en god steak paa restaurant, da vi ikke kunne naa tilbage til hostel og lave maden selv. Guul havde nemlig bestilt billet til at komme ud paa en "Bridge Climb" paa "Sydney Harbour Bridge". Den startede kvart over 7 og varede 3.5 time, og var mildt sagt fantastisk. Bare hele oplevelsen med udlevering af udstyr og til at gaa rundt paa broen. Der er tre broer i hele verden, hvor der er muligt at klatre hen over toppen og alle tre er i Australien. Den "traditionelle" er klart den i Sydney, og det var simpelthen saa professionelt. De har udviklet deres helt eget system, hvor man fra starten af kobles til en wire, som man forst kan komme af for enden af den, og da den praktisk nok er placeret sidst paa turen, er det fuldstaendig sikkert at gaa rundt deroppe. Ellers bare det at komme ind, faa sin dragt, klatreseletoj, waki med headset, spaendt poser fast bagpaa med troje og regnjakke osv. Og saa paa en lang linie ud paa broen. Forst gaar man under broen, hvorefter man via stiger bevaeger sig op mod toppen, der er 134 m over vandets overflade. Guul Havde valgt at tage en nattetur, hvilket baade var det billigste og umiddelbart det bedste tidspunkt. Man slipper for varmen i dagtimerne, og man faar lov til at se overgangen fra Sydney i dagslys til Sydney om natten med det store lyshav fra bygninger og biler. Det var simpelthen en fantastisk udsigt, der var det hele vaerd! Efter turen gik Guul saa hele vejen tilbage til Glbe, der tager ca. 1.5 time. Det viser bare, hvilken by Sydney er. Helt alene ved midnat kan man gaa rundt uden at fole sig det mindste utryg - super laekkert.

D. 24 var en meget maerkelig dag for os. Det skulle blive godt vejr, saa vi hvde aftalt at tage ud paa Bondi Beach, der er en af verdens mest kendte strande. Paa de travle dage er der op til 40000 mennesker paa stranden for at nyde solen, vandet og surferbolgerne. Vi havde alle tre set lidt af serien Bondi i tv hjemmefra, hvor man folger livredderne og livet paa stranden. Og vi kan vel godt sige, at vi var en anelse skuffede. Der var ok med mennesker, men vandet var koligt, og det var ikke saa speciel en oplevelse igen. Det skyldes dog nok, at vi inderst inde vidste, at det var juleaften trods manglende julestemning. Men vi fik fejret vores juleaftensdag paa Bondi ifort nissehue og nisseshorts - en oplevelse, som vi nok ikke kommer ud for igen, men vi foretraekker nu at vaere hjemme ved vores familier paa denne traditionsrige dag. BBQ som julemaaltid og plastikjuletraeer, det er bare ikke det samme som et flot pyntet rodgran, hvis duft kombineret med duften af andestegen fra ovnen, kan taende julelysene i ojnene som intet andet i verden! Vi havde en stille og rolig juleaften, der blev snakket med familien over skype, og der blev sendt mange misundelige tanker hjem til alle jer, der for forste gang i saa mange aar havde hvidjul og var sammen med alle dem, som vi savnede.

Efter 2.5 maaneds paradistur rundt i Australien kom saa dagen d. 25, hvor vi skulle begive os til lufthavnen for at forlade det enorme og fantastiske rejseland. Og det var med et stort smil paa laeben, for hvor har det dog vaeret et godt ophold. Vi har faaet set saa ufatteligt meget og oplevet naesten endnu mere. Modt en masse mennesker og deres kulturer, vaeret sammen med de samme to gutter naermest 24 timer i dognet og frem for alt bare nydt og maerket livet via vores rejse.

Men vi kom til lufthavnen og modsat sidste gang, hvor vi floj i Australien, var der ikke det mindste problem med ind-checkningen. Der blev handlet lidt toldfrit, og for forste gang blev der faktisk kobt billig alkohol i Australien.

Da vi kom ombord paa flyet, viste det sig, at de havde valgt at opgradere vores billetter. Ikke til forste klasse, men til niveauet lige over okonomiklassen og lige under forste klasse. Dvs. En forbedring af saedet, egen skaerm og frem for alt MERE BENPLADS!! Selv Guuls lange staenger kunne straekkes ud foran ham, naar han sad ned! Det var simpelthen saa behageligt, at da vi landede efter en tre timers flyvetur, kunne vi godt lige sidde en time mere bare for at se filmen faerdig. Forinden havde vi alle tre siddet og nydt intet mindre en junglebogen paa tv til et godt maaltid med laks og nudler! New Zealand Airlines kan godt nok anbefales!

Men vi fik sagt paa gensyn (for det er langt fra en farvel) til Australien og landede i Christchurch i New Zealand klar til andet kapitel i vores lille eventyr.

Glaedelig jul og godt nytaar til jer alle

Kimo, Stoffer og Guul