D. 28/11-3/12-09

Paa vores hostel i Adelaide var der sidste udcheckning klokken 9.30, saa trods flyet forst gik kl. 14.40, tog vi ud til lufthavnen. Da vi ankom, fandt vi hurtigt ud af, at flyet var forsinket 1.5 time, og da vi rejste med et discountselskab, var servicen ikke just i hojsaedet! Det er forst muligt at checke ind 2 timer for afgang, og da denne var udsat, var ventetiden endnu laengere! Det blev ikke mere genialt af, at pga. forsinkelsen ramlede vores check ind til vores fly sammen med et andet fly. Dvs. to fly skulle henvende sig ved de samme to skranker, hvilket jo uden tvivl giver en ordentlig omgang ko og forsinkelse. Men vi kom afsted med flyet mod Alice Springs - vaek fra det triste "danske" vejr ind til en ordentlig omgang sauna. En uge forinden havde det vaeret naesten 50 grader, men vi matte heldigvis nojes med en 33-37 stykker - i skyggen vel at bemaerke. Vi fik senere at vide, at det havde vaeret den varmeste november i 108 aar!

D. 29/11 var det, som I jo nok har bemaerket mere end os, 1. sondag i advent! Dagen blev brugt paa at udforske Alice Springs. Det viste sig at vaere en umiddelbart ikke saelig spaendende by. Der er i hele Nothern Territory lidt over 200.000 indbyggere iflg. biblen, hvor en paent stor del af dem er aboriginere. Vi havde set frem til opleve de indfodtes kultur og anderledes livsindstilling, men vi blev paent skuffede. Aabentsindede gik vi dem imode, men det virkede ikke just som om, at de var glade for at se os. Der var en konstant skulen og muggen efter os. Om det skyldes et generelt had til "hvide" mennesker efter mange aars undertrykkelse eller Stoffers daarlige dunst, det kan vi ikke vurdere med sikkerhed, men velkomsten var ikke, hvad man ville kunne kalde kaerlig eller glaedelig. For forste gang folte vi os faktisk ikke 100 % sikre i Australien. Men grundet Kimo store hydralikarm og legendariske anti snake dance blev sikkerheden hojnet...

Maalet med dagen var at opleve byen og finde en solhat til Guul, da vi jo skulle ud, hvor skygge er en meget stor luksus! Som I senere kan se under fotoalbummet, var det ikke det letteste i verden. Det endte med at blive den grimmeste hat, som Guul nogensinde har ejet! Men den var god til, hvad den skulle - den skyggede! Vi fik trisset rundt i den lille orkenby og endte i en af de utallige supermarkedere, der er overalt i Australien. Og saa skulle der handles ind til aften, og vi havde en mission! Da vi jo naermer os juletiden, hvor vi desvaerre nok maa sande, at vi gaar glip af "aedegildet" (vi er slet ikke misunderlige!!!!!!), maa vi jo forsoge at skabe lidt julestemning selv. Derfor endte vi ved rishylden, og saa skulle der findes et alternativ til grodris, som ikke findes hernede, kanelsukker og smor! Nu skulle der traenes, saa vi kan faa den perfekte risengrod d. 23 dec! Guul kom i kokkenet og begyndte at kokkerere! Samtidig arrangerede Kimo og Stoffer plan B - backpackerens yndling: Spagetti med kodsauce! Der gaar ikke en dag i et hostels kokken, hvor den ret ikke mikses mindst to gange! Men tilbage til risengroden. Maelken kom i kog, risene kom i, og saa opstod problemet. Risene virkede udemaerkede, men modsat derhjemme, er de meget vilde med gasblus hernede, og medmindre det er et virkelig godt gasblus, er det naermest umuligt at faa en lav varme. Derfor maatte der konstant rores rundt, og der kunne ikke vaere laag paa gryden! Derfor var risengroden faerdig paa under 30 min. Det faerdige resultat var en anelse klaebrig og tung grod, der var en smule delikat (jf. Kimo)! Dvs. det kan lade sig gore at lave risengrod hernede, og hvor saa det dog laekkert ud!

Og der skulle komme mere julestemning den dag! I Coles (ligesom Kvickly) fandt vi noget, som Kimo ikke havde forventet. Tidligere paa turen lovede han nemlig Guul, at hvis han fandt en chokoladekalender med kun 24 laager, ville Kimo kobe en til ham. Og hvad var det dog, der var at finde blandt alt det skraekkelige julepynt, plastik juletraeer og sukkerstaenger? Guul fik sin chokojulekalender, og der var en anelse snert af dansk jul hernede!

Men saa var det ogsaa bare at komme i seng, for tidligt naeste morgen startede formaalet med vores tur til Central Australien - en tredages "Outback Safari" ud til Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuta (en anden sten) og Kings Canyon (ja, en dal, som navnet hentyder...). kl. 6.10 (efter 5 timers sovn) ankom vores ride! Det var guiden Glenno. En lidt slimet ensom ulv med langt haar, store morke solbriller, nusset kasket, vandrestovler med uldsokker og en god omgang aussie attitude! Vores "gang" bestod af 22 blege europaere (ja, man tager til Australien og moder naermest kun folk fra Europa) klar til at tage paa aegte outback eventyr. For det var, hvad vi havde bestilt. Der findes mange slags ture ud til stenen: "champagne turerne" til $1000, dem hvor man selv graver sit "lokum", dem hvor man flyver helt ind til stenen og giver $1500 pr. dag (men saa folger der ogsaa en butler med...), og saa var der vores tur. En god kombi: vi sov under den aabne stjernehimmel i saakaldte swags (der er en madres med laedder, der giver ly for kulden og vinden), hjaelpes ad med bbq'en, gaar paa toilet paa et toilet eller hjaelper med at vande traeerne (det gav en guldstjerne fra Glenno) og nyder en ol eller goon om lejerbaalet om aftenen.

Men vi korte afsted i vores bus, og forste stop var en kamelfarm, hvor man kunne faa en tur. Derfra korte vi videre mod nationalparken "Uluru og Kata Tjuta", der er saa fantastisk, at den er fredet to gange! En gang for sin naturelle skonhed og sjaeldenhed og en gang for sin betydning for aboriginernes kultur. Der var lige et stop paa vejen ved en af de kaempe kvaegfarme (denne var paa storrelse med Luxemborg), hvor der kunne kobes ol og vin til solnedgangen senere. Og lad os bare kalde det en anelse pebret! $65 (ca. 325 kr) for 30 daaser! Videre til campen til frokost, et smut forbi Uluru og saa ud til Kata Tjuta (36 "sten" der ligger sammen), hvor vi skulle paa hike. I fotoalbummet skulle der meget gerne snart vaere billeder af det, og de beskriver synet meget bedre end ord kan gore, saa det vil vi ikke forsoge paa!

Efter hiken paa et par timer i en 35 graders varme korte vi ud til en udsigtspost over Uluru for at se den verdenskendte solnedgang. Med et par ol i haanden, drog vi ud af en lille sti for bedre udsyn, og saa var det bare at vente en 20 mins tid. Pga. det havde vaeret regnvejr et par dage for, var det perfekte forhold for en smuk solnedgang. Ingen skyer og ingen stov i luften, dvs. creme de la creme! Og hvilket syn det dog var. Det "specielle" ved det skulle vaere den store rode stens farveskifte (hvilket iflg. Kimo jo selvfolgelig er PAENT logisk, fordi naar man slukker for lyset, bliver det morkt!) Og farveskiftet var da ogsaa helt vildt, men det der slog os mest, det var horisonten bag ved stenen. Paa bare et minuts tid, blev himlen bag ved stenen forvandlet fra fuldstaendig blaa til at vaere et stort farvemix af de flotteste farver! Og kombinationen af horisonten, farveskiftet, en kold ol i varmen og godt selskab med to gode kammerater var simpelthen perfekt! Efterfolgende drog vi tilbage i campen til wok paa bbq, baal og socialt samvaerd.

Kl. 400 naeste morgen i vaerste militaerstil, saa var det op igen. Efter endnu en omgang 5 timers nattesovn, var det afgang fra campen kl. 5.00 ud for at se den lige saa beromte sun rise, som den sun set, vi havde beundret aftenen for. Men for at vaere helt aerlige, var det altsaa ikke vaerd at staa saa tidligt op for, fordi saa specielt var det nu heller ikke. Efter den lidt tamme affaerde (sammenlignet med forventningerne, fordi det var da flot nok bare ikke saa specielt igen) korte vi helt ind til stenen for at hike paa og omkring den. Det er muligt at bestige stenen tiltider. Der er en hike op ad stenen, der er meget stegl og tager en 2.5 timers tid. Desvaerre var der for meget vind, saa derfor havde de lukket hiken den dag. Et eller andet sted, var det meget godt, fordi aboriginerne, der ejer omraadet, beder os faktisk om ikke at bestige stenen. De er dog forpligtigede til at lade ruten vaere aaben, da det var et af kravene fra regeringen, da de gav omraadet tilbage til de oprindelige ejere. Men da man forventer, at det bliver lukket for alvor indenfor de naeste par aar, kunne det have vaeret sjovt at naa det inden. Forste havde vi faktisk ikke rigtig lyst, da vi ville respektere aboriginernes kultur, men da vi saa det, var det simpelthen saa dragende, og det maatte bare forsoges. Ruten kaldes White Ant Walk, hvilket kan skyldes to ting. Enten er det, fordi der er saa mange blege europaere, der forsoger sig paa ruten, eller ogsaa er det, fordi saa mange har gaaet paa stien, at det rode sand er blevet slidt af, og stenens virkelige hvide farve bliver afsloret. Det har fort til, at der er EN lang hvid streg ned langs stenen, som danner meget stor kontrast til den dybe rode farve. Men hiken var lukket, saa derfor var der ikke saa meget at rafle om. Derfor begav vi os ud paa en hike rundt om stenen paa 10.4 km. Omkredsen er ca. 12 km, saa det var naesten hele vejen rundt om.

Efter vandreturen tog vi paa et ubehagelig kedeligt museum om naturparken, hvor det mest spaendende var cafeteriet! Derefter tilbage til campen til frokost og saa videre til Kings Canyon og en ny camp! Eftermiddagen blev tilbragt i en pool, og saa blev der lavet spagetti og kodsauce til aften paa bbq.

Vores crew bestod overordnet af nogle, der var aeldre end os. Bl.a. et aeldre britisk aegtepar, en masse kaempe schweiziske piger, en forloren tysk "soldat", et canadisk par og et par ikke engelsk talende asiatere. Aftenen for havde soldaten spurgt, om der var nogle, der snorkede, og da der blev mumlet lidt i flokken, lagde han sig langt fra resten af flokken. I den nye camp sov vi igen i swags dog ikke direkte paa jorden, men paa nogle dertilindrettede traepaller, der kunne huse to swags. Soldaten var saa heldig at vinde Guul som sin makker, hvorefter Staff og saa Kimo fulgte. Naeste morgen var soldaten blevet skraemt og jaget vaek af Guuls og Stoffers herrelyde i nattens mulm og morke! Kald det lige soldat en gang mere - saa er det jo klart, at det tredje rige faldt, naar det er, hvad de kan praesteere... Men for at vaere lidt serios, saa var det dog en laekker nats sovn. At falde i sovn med udsigten til den store stjernehimmel, kunne hore dingoernes hylen i det fjerne og indsnuse den rene luft var noget af en oplevelse.

Den sidste dag fik vi heldigvis lov til at sove laenge. Hele syv timers sovn (dvs. 17 timer paa tre dage) og saa op kl. 05.30 og afgang kl. 06.30 for at undgaa varmen (det ville blive omkring 39 grader ved 10-tiden). Dagens program var forst hike i Kings Canyon, der er den flotteste hike i Central Australien og derefter tilbage mod Alice Springs. Hiken startede paa "Heart Break Hill", og som det ses under fotoalbum, var det stejlt! Men efter vi naaede toppen, blev ruten lettere, og saa var det bare at nyde det! De smukke naturrammer krydret med fortaellinger fra Glenno om, hvad aboriinerne brugte de forskellige planter til, og hvorfor det var kommet til at se ud, som det gjorde, var simpelthen en kaempe oplevelse.

Det vigtige ved Kings Canyon var for aboriginerne, at der altid er vand der. I hele omraadet falder der aarligt under 300 mm vand i gennemsnit, og pt. er det mere end fem aar siden, der har vaeret en ordentlig omgang regnvejr. Derfor var det et vigtigt omraade, da der var mange planter, dyreliv og drikkevand. Og det var simpelthen fantastisk at faa forklaret, hvordan aboriginerne kunne udnytte naturen. Der kommer snarest et billede under fotoalbum af et trae, hvor der er lidt graestorv foran. Det var f.eks. aboriginernes vaabenfabrik! Ud af grenene kunne der laves forskellige vaaben, og ved at braende det, blev treaet ekstremt haardt. Samtidig er der et slovende bakterie i barken, som blev brugt til at lave spydspidser. Herved skulle en kaenguru blot stikkes en gang, og saa var det bare at vente. Efter nogle timers tid kunne man saa finde kaenguruen slov og sovende, og derved blev det et langt lettere bytte. En anden plante indeholder et nikotinlignende stof, der virkelig slaar hardt paa emuer. Derfor kom aboriginerne det i nogle vandhuller, som emuerne drak af. Endnu en gang forte det til et let bytte, og da aboriginerne selv indtog planten for faa nikotinen, var det jo bare dobbelt op paa bonus. Men hvad der ogsaa var fascinerende at hore om, det var plantelivet. Der falder saa lidt regn, og alligevel kan planterne overleve der, fordi de simpelthen bare er genialt indrettede. Som den eneste orken har denne intet mindre end palmer! Vores biologiske kendskab er ikke det storste i verdenen, men det var noget med, at der baade var en han og en hun plante (muligvis en barnlig forklaring, men det gor det forstaaeligt for nogle, hvis foretrukne indenfor naturvidenskaben er den mere matematiske del). Inde i hanplanten "bor" der nogle indsekter, og naar hanplanten finder det passende, haeves temperaturen i planten, saadan saa indsekterne bliver nodt til at forlade den. Alle de andre hanplanter laver samme tricks, saa paa den maade sikres det, at stovet kommer fra hanplanterne og over til hunplanterne, der er det eneste sted, hvor indsekterne kan vaere.

En anden fascinerende ting er et trae, hvis fro har en MEGET haard skal rundt om. Den er faktisk saa haard, at den eneste maade, som den kan aabnes paa, det er ved hoj varme. Paa den maade sikres det, at ved tilfaelde af en bushfire, der udrydder al vegetationen, aabnes kapslen og froet kommer ud i jorden! Froet kan ligge i overfladen i hele to aar for, det gaar til grunde. Det er da intet mindre end FANTASTISK!

Efter en tre timers fantastisk og hed hike gik vi tilbage til bussen, og saa var det tilbage til campen til en sidste tur i poolen og frokost, hvorefter vi satte naesen tilbage mod Alice Springs. Han ved 5-tiden ankom vi til Alice Springs efter en 1572 km's fantastisk tur ude i en fascinerende og SINDSYGT stor natur. At vi korte 1572 km bare for at komme ud paa en tredages tur, virker jo fuldstaendig latterligt i Europasammenhaenge. Det ville svare til, at man korte en tur fra Holland til Spanien for tre dage? Hvor latterligt er det ikke lige? Men hernede er afstandende simpelthen SAA STORE, at det ligefrem virker som en smuttur. Tilbage i Alice Springs sluttede vi turen af paa en god maade ved at modes paa en restaurant, hvor vi som en gruppe kunne faa et maaltid til $5 pr. person. En rigtig hyggelig aften, hvor vi fik snakket og kom lidt mere ind bag nogle af de andre i gruppen. Isaer det canadiske par snakkede vi meget med, og der blev udvekslet facebook, og alt det der, saa hvis man lige kom paa de kanter, kunne det da vaere laekkert med en rundvisning af en lokal. Saa alt i alt endnu en FANTASTISK opvelse til den mentale rygsaek, der bliver fyldt mere og mere ud!

Hygge hejsa (i bedste julestil)

Kimo, Stoffer og Guul