D. 17-19/11-09

For at komme til Newcastle var vi nodt til at tilbagelaegge ca. 650 km, hvilket forte til et par oplevelser og en iagttagelse, som I da ikke skal snydes for. Som det forste kan vi tilfoje endnu en intern formulering (bare for lige at kunne huske den senere) "sprod er et nyt ord for tor". Ellers saa foretog Stoffer turens forste road kill i vores rode lyn! Det lyder drastisk, men en fugl valgte simpelthen at flyve direkte ind i vores forrude. Det gav en lille skramme i ruden, men sammen med vores paene og efterhaanden ret store samling af stenslag, er det bare endnu et unikt snit i skaftet/ar, der bevidner om en haard og sej fortid. Den omtalte iagttagelse handler om aussiernes forhold til hastighed, trafiksikkerhed og absurde store afstande! Som vi tidligere har naevnt her paa bloggen, skal der ikke meget mere end en "forholdsvis" lige vej til, og saa maa man kore 100 km/t, hvilket jo nok skyldes de store afstande. Disse veje ville mange steder MAKS vaere 80 km/t i DK pga. de utallige huller i vejen, smalle veje, smaa biveje osv. Men vores nye betragtning handler nu om intet mindre end cykellister paa motorvejen. Efter at vi er kommet laengere mod syd til de mere befolkede omraader, er der nogle ret store veje paa niveau med vores motorveje derhjemme. Dvs. uden saa mange huller, med afskaermning ind til de modkorende og til tider er der endda nodspor. Men trods en hastighed paa 110 km/t, er der flere steder skilte, hvor der staa "krydsende cykellister"!! Samtidig praktiserer de heller ikke altid det der med til- og frakorselsramper. Der er baade mulighed for usving, og sving uden nogen ekstra bane baade til venstre og ikke mindst HOJRE! Dvs. man ser kaempe lastbiler med 9 akser passere ens vejbane, mens man droner mod den med 110 km/t. En MEGET underlig folelse!

Men nok om det. Vi ankom om aftenen til vores hostel og paa vores 10 personerns dorm ventede, hvad man vel uden tvivl kan kalde en uforventet overraskelse! Da vi aabnede doren, stod der en meget sjov faetter/kusine! En aeldre (umiddelbart vurderet til at vaere en) herre med afbleget blond haar i en hestehale holdt sammen af en pink elastik og med haarnaal til at styre pandehaaret. Ellers med make-up i ansigtet, piercing i naesen, sygekassebriller, en feminin herretroje eller en dametroje, herrebukser med baelte med nitter og sorte herresko. Paa sengen laa en blomstret dametaske og div. blomstrede klaeder. Samtidig havde han en kropsfigur som Wormtails (fra Harry Potter), SNAKKEDE konstant (isaer om dametoj til Stoffer og alt muligt andet til Guul) og havde en masse poser med div. gratis koreplaner til offentlig traffik og andet godt! En spojs faetter, som dog var meget stille og rolig. Det mest positive ved ham var, at sammenlignet med ham, er Kimo ikke laengere en langsom starter om morgenen, da han brugte over to timer paa at gore sig klar om morgenen!

Men nok om vores roommate og videre til Newcastle. Grunden til at vi valgte at gore stop i byen var umiddelbart, at der var for langt til Melbourne, samt at det er en paent stor by. Derfor vi ville se, hvad den kunne byde paa. Det forste indtryk var en hyggelig by af en paen storrelse, hvor der baade var plads til den almindelige arbejdende australier, turisterne og fuldtids surferne. Vi brugte tiden paa at gaa rundt og nyde det gode vejr, suge byens indtryk til os og bare falde ind i byens rytme.

Der er ikke saa meget at berette fra byen, da der ikke skete det helt vilde. Men det var et godt stop paa rejsen, der viste os et nyt perspektiv af Australien. Hidtil har vi vaeret vant til tre slags byer. TURIST/BACKPACKERbyer, huller i jorden og KAEMPE byer! Det var rart endelig at se en almindelig by, hvor der ligefrem var lokalt liv og en afslappet stemning.

Kimo, Stoffer og Guul