D. 9/10-09

Idag skulle jeg endelig efter 3 1/2 måneds vandring i Sydamerika, mod nord. De sidste par dage har bare været en længsel, og pludselig skal man afsted, og føler at man ikke havde nok tid til at se syd. Man afsted skulle jeg.

Jeg vågnede op ret tidligt til strålende solskin. Min ven Jen sad med et magasin i hånden og havde ikke sovet særlig meget gennem natten. Jeg smuttede solo ud på tereassen og nød god morgenmad fra bageren, hvilket sikkert var mit sidste billige måltid.

Efter et sidste tjek på internettet, betalte jeg min regning og skyndte mig ud i strålende solskin. Jeg havde ikke lyst til at tage en taxa, så jeg vandrede gennem et par gader og ned til Avenida America (tilfældigt?), hvor der gik en direkte bus til lufthavnen, for kun 25 cent. Istedet for mindst 8 dollars. En hver dollar man sparer, kan bruges et andet sted :-).

Det tog mindre end en time at komme derhen, jeg var i lufthavnen omkring tre timer før afgang, så jeg havde masser af tid. Bedre at komme for tidligt end forsent.

Mit fly gik lidt over to og varede kun 40 min, da vi først skulle lave et hurtigt stop i Guaquille, for at tanke op. Herfra tog vi en tre timers tur mod Costa Rica. Jeg havde stadig ikke helt vænnet mig til turbulens i et fly, men da jeg kom til det tredje fly, forsvandt al frygt. Kaptajnen fortalte os at vi ville ryge ind i en 2 timers lang turbulens zone, så efter en nervøs halv time, vænnede jeg mig til det og blev lullet i søvn til det hoppende fly.

Klokken var omkring 1 om natten da mit fly endelig landede i New York. Alle i flyet havde et smil på deres ansigter, og sad nærmest ovenpå hinanden, for at kigge ud af vinduet og få et glimt af byen der aldrig sover. Jeg var som et lille barn juleaften.

Flaget hang velkommende over vores hoveder, mens jeg nærmest løb ud af flyet for at komme ind i Amerika. Da jeg skulle stemples ind, ville de både ha et billede af mig og et fingeraftryk. Hmmm... Tosset. Men jeg kom ind, fik min taske og gik ud af lufthavnen. Jeg var heldig at hende jeg skulle sove ved havde givet en utrolig god beskrivelse af hvordan jeg kom over til hende, ellers var jeg nok lidt lost. Den første dag i et nyt sted, føler man sig altid lidt forvirret og alene. Alt er nyt og uanset hvor god man er til at tilpasse sig, står man stadig uanende med et papir i hånden og klør sig i hovedet. Hvilket jeg har gjort meget det sidste stykke tid...

Først skulle jeg tag et Airtrain (5 dollar). Den ville bringe mig til metroerne, som videre ville bringe mig ind i byen. Jeg farede lidt vild, men folk var flinke og skubbede mig i den rigtige retning :-). Metroen kostede 2,25 dollar per gang, fandt ud af dagen efter at man kunne købe et 1-dags pas og et 7-dags pas. Ellers havde jeg nok gjort det der. Først tog jeg et L-tog, skiftede til et G-tog og stod af ved stationen Greenpoint, hvilket lå i Nord-Brooklyn. Klokken var omkring tre om natten, og her var flere folk på vej ind på barer eller pizzariaer. Det første amerikanske jeg lagde mærke til var deres brandtrapper. Overalt på deres gammeldags bygninger hænger der brandtrapper. Hvilket vi ikke har i Danmark. Jo på et par forretninger, men ikke på normale huse. Så også en ægte barber-shop. Skraldespandene var også ægte grå, som man ser i filmene. Var mærkeligt pludselig at være i USA, og jeg gentog det flere gange for mig selv, for at få det ind. Jeg stod rent faktisk i Brooklyn.

Jeg kom hen til Cait's lejlighed (hendes jeg skulle bo ved), men hendes dørtelefon var ude af drift, så jeg lånte mobilen af en rocker jeg fandt på en bar. Jaaa... Kæmpe kram og velkommen til New York!!!

Hun boede på 4. sal og viste mig hurtigt rundt i lejligheden. Sengen jeg skulle sove på lå midt i gangen, hvilket var okay da det var det mest stille rum, bortset fra radiatorene, som sprutter i ny og næ... Vi gik bare i seng efter det... Klokken var jo 4....

D.10/10-09

Jeg vågnede op ved ni tiden til strålende solskin og Cait som skulle igennem. Hun lavede en kande kaffe til os begge og siden jeg aldrig havde fået amerikanske pandekager før, så ville hun lave en god portion til mig med blåbær, maple sirup og smør. MUMS!!!!

Så efter kaffen, trillede vi ned i superbrugsen, købte blåbær og et par andre ting hun manglede. Mens hun stod over og stegte tykke pandekager, pegede hun ud af vinduet hvor man kunne se Empire State building. Wauw... Blev helt overvældet...

Siden Cait kun havde en stol i sin lejlighed, satte vi os begge på gulvet og spiste amerikanske pandekager. I USA er det meningen at når man hælder sirup over så skal man direkte drukne sine pandekager, så det gjorde jeg. Blop blop blop...

Bagefter tog vi sammen ind til Times Square, New Yorks centrum. Hvilket også var her de havde alle teatrene på Broadway. Broadway er en utrolig lang vej der går gennem hele Manhattan, og teater-distriktet er blot en lille del af det. Times Square er et sted fyldt med blinkende lys og reklamer. Alt er stort her. Her mødte jeg en fyr i lyserødt undertøj og balloner. Han havde netop tabt et pokerspil, så han måtte vandre gennem Times Square, klædt sådan. Vi fik et lille billede sammen. Vi surfede ind og ud gennem forskellige butikker, make-up butikker og restauranter. Jeg så endda Bubba-Gump... Det var specielt.

Da jeg kom ud af distriktet, skiltes vores vej. Jeg ville gå gennem Central park og Cait skulle i et grønt marked, som kom hver lørdag.

Central park ligger i hjertet af Manhatten. Den er ca. 50 gader lang, hvilket svarer til lidt over 4 km. Og stor er den. Kæmpe stor. Fyldt med skov, grønne arealer, baseball baner og søer. Tusindvis af stier og broer. Små åer og her er masser af egern, som kommer så tæt på dig. Central park er et fantastisk sted. Det tog mig over to timer at komme igennem. Det er som at gå igennem en skov i hjertet af en storby. Ikke dårlig idé.

Det var begyndt at blive sent, og jeg havde haft en ret lang dag, så jeg tog metroen hjem og ved otte tiden, tog Cait mig med ud og spise. Hun gav. Vi tog på pizzaria, og spiste festmåltidet, en Calzone hver, på hendes gulv.

Jeg faldt hurtigt i seng den nat... Man blir hurtigt træt af at rejse så meget, så glæder mig meget til Hawaii. Det blir godt at kunne slappe af. ZZZZ...

D. 11/10-09

Jeg vågnede op til en dejlig søndag i New York. Sammen med Cait tog vi metroen ind i hjertet af Manhattan, hvor Cait ville give en morgenbrunch. Det var en speciel café, hvor man kunne drikke lige så mange bloody Mary's og Mimosaer som man kunne nå på en time, imens man fik en lækker amerikansk brunch. Ikke dårligt.

Efter brunchen tog vi sammen til en make-up butik, hvor man kunne få en gratis dag-make-up (I håb om at vi ville købe deres dyre produkter). Så vi fik en god behandling, og stak hurtigt af igen. Vi skiltes og jeg tog metroen mod Downmtown, hvor jeg havde planlagt at se Ground Zero. Jeg stod desværre af for tidligt, og måtte gå adskillelige gader før jeg kom til det berygtede sted. Der var godt nok ikke meget at se, da de var igang med at bygge en ny frihedsbygning på stedet, og havde stillet et blåt stillads rundt omkring stedet. Så alt hvad jeg kunne se var et par kraner og nogen huller.

På siden af en nedlagt metro havde de malet det amerikanske flag, med alle de omkomnes navne skrevet i de røde og hvide striber. Håber at mindet bliver gjort lidt bedre når frihedsbygningen blir bygget.

Jeg fortsatte videre ned af gaden mod Wall Street. USA's finanscentrum, og en gade der blev berømt efter det verdensberømte børskrak i 1929. Det var faktisk bare en gade fyldt med høje bygninger, ligesom resten af Manhattan. Forenden gaden kan man se Trinity-kirken, en stor kirke der virker så lille blandt disse skyhøje giganter. Jeg fortsatte ned af gaden mod East River, da blev mødt af en mand med høretelefoner på et gadehjørne. Han sagde at han bare ville tale med mig.... Skummelt... Og spurgte hvor jeg var fra. Efter lidt tid fortalte han pludselig at de var igang med en filmoptagelse nede af gaden. Filmen The Others med Will Farrel. Jeg så lidt action dernede, men det var svært at genkende folk. Jeg måtte ikke gå den vej, men skulle gå udenom. ØV. På min vej så jeg flere sorte motercykler linet op til brug senere. Fedt!!

Jeg havde planlagt at se solnedgangen fra Brooklyn Bridge, men der var stadig et stykke tid til, så istedet tog jeg metroen mod Chinatown. Da jeg stod af toget og gik mod udgangen, så jeg pludselig en plakat på væggen om at The Jankees skulle spille i Oktober (Baseball). Cait havde fortalt at baseball sæsonen var slut så blev helt befippet. Spurgte hvornår de spillede, og da jeg hørte at de kun spillede idag, gik jeg op i en spids og fik af vide hvordan jeg kom mod Jankees stadium. Den lå i Bronx. Jeg tog toget derhen, blot for at finde ud af at de slet ikke spillede i New York idag... Grrr... Men jeg havde heldigvis stadig tid til at se solnedgangen, så med lynets hast, tog jeg toget og løb op på broen, da solen allerede var på vej ned, da jeg stod ud.

Med kameraet i hånden gik jeg ligesom tusind andre over broen i den nedgående aftensol. Manhattan og havet var farvet blodrød, og var simpelthen en fantastisk oplevelse. Et MUST!!!!

Jeg tog træt og glad hjem mod Cait, og sammen tog vi på en mexikansk restaurant, hvor vi begge fik en kæmpe buritto. Mums!!! Efter det havde jeg planlagt at tjekke New Yorks natteliv ud, men var så træt at jeg bare faldt i søvn med det samme... ZZZZzzzz....

D.12/10-09

Vågnede op til friskbrygget kaffe. Cait skulle på arbejde, så solo tog jeg over broen md Queens, hvor metroen tog mig ind mod Manhattan. Jeg havde planlagt at tilbringe min formiddag i Chinatown, så tog mod syd. Det var som at tage et spring tilbage i tiden, skræmmende er der meget få mennesker som kan tale engelsk. Så hvis man er lost, er der ikke meget hjælp at hente.

Mange større byer har deres egen Chinatown, og hvis man vil med den billigste bus rundt i landet så skal man skaffe dem fra Chinatown. Greyhound er ikke den billigste. Men det var specielt. Hvorfor rejse jorden rundt, når man kan se verden i New York!

Jeg tog et hurtigt besøg til et Buddistisk tempel og gik gennem skumle smalle gader fyldt med skilte på kinesisk. Nogen steder, de oversatte det ikke engang på engelsk.

Idag var det officielt Columbusdag, så fra 5 avenue, var der parader og musik. Det startede ved middagstid, så efter Chinatown tog ind til Times Square og gik gennem massemængden. Overværede paraderne, politikkerne der reklamerede sig selv og gratis kuglepenne. Fra bygningerne hængte amerikanske og italienske flag. Italienske flag? Var Columbus ikke spansk? Ifølge amerikanerne, tog spanske Columbus hen til den spanske dronning og fortalte at han var fra Italien, for at få hende til at financere rejsen. Så Columbusdag er faktisk en kæmpe Italiensk festival. Paraderne var en hyldest til Italien og politikkerne er italienske...

Jeg gik gennem 5 avenue, som er kendt for alle berømte tøjdesignere. Jeg tog billeder af deres hoveddør, gik ind, tjekkede prisen på en forgyldt snotklud og forlod butikken, før at de ville begynde og opkræve penge for min tilstedeværelse....

Jeg kom til starten af Central Park, hvor jeg forlod paraderne til fordel for at lede efter "Muséet for National Historie". Eftersom parken er temmelig stor, spurgte jeg om vej og stødte på en gruppe, der søgte det samme museum, og før jeg vidste af det, fulgtes vi derhen, altimens jeg fortalte om mine tossede eventyr rundt i verden. En af mændene arbejdede for Broadway, og fik tildelt et frikort, som han og hans følgesvende kunne bruge, så før jeg vidste af det, trykkede han en fribillet i hånden på mig og vores veje skiltes. Tak!!! Der sparede jeg 20 dollars. Ikke dårligt!

Muséet var fantastisk. Vildt spændende og vildt stort, med fri tourguide... Var derinde i over to timer og måtte tilsidst smides ud.

Da jeg kom hjem var Cait endnu ikke hjemme, så jeg tog mit lille madlager frem fra tasken og lavede varm Havregrød til aftensmad. Cait kom hjem senere og vi gik automatisk til angreb på en pakke chokoladeis, hun havde i fryseren. Så der sad vi i en cirkel på gulvet og talte om alt og intet. :-) Ikke dårligt. Jeg var dødtræt, så kravlede i seng efter det.

D. 13/10-09

Jeg havde glemt at stille vækkeuret og vågnede op næsten halv elleve op af formiddagen. s***! Jeg havde planlagt en tur til Elis Island og The statue of Liberty, så jeg sprang i tøjet og skyndte mig ud i det kolde vejr. De sidste par dage havde det været så varmt i New York, men tykke skyer var drevet over byen gennem natten, og sendte en bidende kold vind gennem gaderne.

Jeg gik over broen og tog den sædvanlige metro mod syd, men dennegang skulle den gå helt i bund. Båden gik nemlig fra spidsen af Manhattan og det tog lidt over en time at komme derned. Klokken var over tolv da jeg stillede mig i kø og efter få minutters venten kom meddelelsen: "Billetter for at komme op i Statue of Liberty er udsolgt for idag". Pokkers! Jeg kunne stadig komme over og se den, men kunne kun gå rundt om den. Jeg besluttede mig for at droppe idéen med at tage derhen idag og gøre det tidligt imorgen istedet.

Men hvad nu? Jeg besluttede mig for at følge Caits råd og tage over i N.Y's mest kendte kunstmuseum, nemlig Metropolitan. Den lå også i kanten af Central Park, men denne gang tog jeg metroen derhen. Det tar temmelig lang tid at gå. Udenfor stod der en gruppe sorte mænd og sang blues vokal. Det lød fedt, og jeg gjorde holdt, købte en Hot Dog, mens jeg sad på trappetrinnet op til Muséet og lyttede.

Entréen kostede 20 dollars, jeg fortalte dog at jeg var studerende og fik derfor 50 % rabat. Weee... Muséet var opdelt i forskellige rum, hvor hvert rum indeholdt en hver kultur. Græsk, kinesisk, egyptisk etc. Ovenpå var der malerier fra forskellige kunstnere verden over. Var faktisk utrolig flot, bare trist at jeg ikke havde særlig meget tid derinde, før muséet lukkede. Så herfra gik jeg mod den nedgående sol til Times Square. Her var det at jeg pludselig fik idéen. Hvorfor ikke gå til Broadway og se en Musical. Jeg havde et par tilbud, som jeg havde fået rundt omkring på gaden. Hvis man vil se en berømt musical billigt, er der flere knep. Enten forfølge de udklædte folk, som vandrer op og ned på Times Square med rabatkuponer og derved også undgå den mindst en times lange ventetid ved postkontoret. Den anden mulighed er netop postkontoret. De har en tavle hver dag, som fortæller om dagens tilbud på forskellige musicals, dem køber man så der. Den sidste er at gå hen til selve teateret, hvor de rigtige billetter kan købes og vente til ti minutter før showet starter. Der prøver de bare at komme af med billetterne, så en billet til 130 dollars, kan købes for 30 dollars. Risikoen ved sidste mulighed er dog at man ikke ved om der er nogen pladser der mangler at blive fyldt ud, og de der mangler kan for det meste være skod pladser.

Men jeg havde en billet fra en udklædt, så jeg undgik køen ved postkontoret og bestilte en billet for 60 dollars. Jeg skulle ind og se CHICAGO!!!! Yihaaa... Jeg har set filmen, hørt musikken og nu er det på tide at jeg ser musicalen. Broadway er en klasse for sig.

Showet startede klokken otte og bare følelsen at sidde der, efter at ha hørt så meget. Det var fantastisk. Sangerne var 100 gange bedre end filmen og de spillede også bedre. Mama Morten havde den mest fantastiske stemme, der gik gennem marv og ben. WAUW!!!!

En dag skal jeg tilbage og gentage successen, og Broadway kan varmt anbefales... Bagefter fik en en øl på Hard Rock Café og købte et lille emblem til min far. Det vil han blive glad for. Jeg kravlede dødtræt hjem igen. Det blir godt at komme hjem til trygge Danmark og få sovet igennem en dag... HA HA Hvad snakker jeg dog om. Den her livsstil er fantastisk. Jeg skal slæbes hjem :-p.

D.14/10-09

Jeg havde heldigvis huske mit vækkeur dennegang og den vækkede mig ubarmhjertigt tidligt, men hvis jeg ville op i den store dame (uh kinky :-S), så skulle jeg tidligt afsted. Sammen med Cait drak vi kaffe og skiltes ved hoveddøren.

Metroen ned til spidsen, mig i kø til billetten. Succes. Mig i kø til færgen og kamp til en udkigspost fra dækket. Jeg vandt. Sejlturen tog max en halv time og hele færgen væltede til den ene side, da vi kom hen til statuen og sejlede omkring hende.

Jeg gik i land på den lille grønne ø, med solen skinnende gik jeg langs havet og en sti der førte mig hen til hende. Der stod hun og bød en hel verden velkommen, især mig. Velkommen til USA Stine. For alle der starter en rejse ind i USA, er hun et velkomstsymbol. Det ville føles mærkeligt at ende med hende. Din rejse er for alvor begyndt når hun har budt dig velkommen til landet. Fedt! Min rejse i nord er begyndt.

Jeg fortsatte omkring hende og kom til en lang kø der skulle tage mig op til platformen hun står på. Længere kommer man ikke. Kun platformen. De er godt nok begyndt at sælge kronebilletter, men de var solgt ud til December, så den idé kunne jeg godt droppe.

Det skal først siges. Havde jeg vist hvor lang tid den kø havde taget, havde jeg været ligeglad med turen derop, det havde ikke været det værd. Over halvanden time for ti minutters udsigt over hvad man kun se fra hendes fødder. Men nu var det gjort... jaaaa... Eller noget :-S.

Den næste båd tog mig til Elis Island. Øen hvor samtlige immigranter ventede i flok (5000 om dagen), på at blive skrevet ind i landet. Her kan tusindvis af amerikanere spore deres slægtninge tilbage til. Jeg fandt faktisk en masse Andreasen's i det arkiv. Gad vide om nogen af dem er i min famile. He he... Ikke tosset at finde en rig onkel herover. HUSLY!!!!!

Det hele var meget spændende at se, og godt hvis man gerne vil ha en forståelse af den amerikanske kultur.

Da jeg kom jeg, blev jeg overrasket af en Cait der havde købt godt ind. Hun havde hørt at jeg aldrig havde prøvet Ben & Jerry's, så hun havde købte en bøtte til os begge. Wauw Lækkert. Tak Cait. Og hun var i pandekage humør. Så til min lykke, stod aftensmaden på amerikanske pandekager med blåbær og maple sirup. Godt fortærret på hendes køkkengulv. Cait! Du burde ha mere end en stol i dit køkken... :-S.

D. 15/10-09

Jeg vågnede langsomt op til en meget meget regnfuld og kold dag. Så med paraply og mit ansigt langt nede under jakken, gik jeg ud i verden. Første stop. Madison Square. Dette sted er berømt for alle dens koncerter og basketball spil. Desværre var der ingen der spillede de to sidste dage, som jeg skulle tilbringe her, men nu havde jeg set stedet.

Jeg fortsatte ned af gaden mod én af de mest berømte turistattraktioner i N.Y. Empire State Building. Dengang den blev bygget var det verdens højeste bygning. Den er forlængst blev slået af asien (tror jeg det er). Det kostede 20 dollar at komme op til 86 etage. Ville man videre op på 102 etage, kostede det 15 dollar ekstra. Så totalt 35 dollar, for at tage en elevator....

Jeg tog kun op til 86etage, og udsigten var da også god deroppe fra, men siden det regnede, var det lidt tåget derude, så man kunne ikke se så langt som man burde. Man jeg kunne se de vigtigste ting og fik et godt overblik over N.Y. Jeg syndes det skal prøves, men prisen skulle nok halveres, eller faktisk være gratis. Men tjaaa... Det er jo New York.

Det var meningen at jeg skulle ha taget en tur gennem Madison Square Garden, men det styrtede stadig ned og blæste koldt, så droppede idéen, og tog istedet hen til en bagel-café, som Cait havde anbefalet.

Da jeg kom derhen fandt jeg ud af at prisen for én bagel var 10 dollar. Smell Ya Later! Så istedet gjorde jeg det bedste jeg vidste når det regnede. Tog hjem. Smed det våde tøj. Lavede en kande te. Ristede lidt brød. Puttede peanut butter ovenpå. Lagde mig under dynen. Fandr min bog frem, og tilbragte resten af formiddagen under dynen. Advarsel: Kan være vanedannede...

Dagen før var jeg blev mødt af en mand, som solgte mig 4 stand-up-comedy-billetter, plus en fri kande øl på en speciel bar. Så jeg ringede idag og reserverede et bord, men da Cait kom hjem, var hun lidt halvsyg, så jeg ændrede billetten til imorgen, og istedet tog jeg ud på den bar, for at få min liter øl.

Det var en lokal bar, hvor de spillede Beer Pong i midten af rummet. Amerikansk drikkeleg, hvor man har to deltager. Hver har fem kopper, og hvis den ene rammer den andens kop, så skal den anden drikke indholdet. Man skiftes til at kaste bolden.

Så der sad jeg. Drak en liter øl og hyggesnakkede med et par piger fra Canada og en fyr fra Texas. Blev endda i min rus, trukket ud på gulvet til en runde Beer Pong. Jeg ramte sku koppen... Ikke dårligt for en, der så hele verden i gyngende bevægelser...

Jeg kravlede hjem ved to tiden... Tror jeg... Og sov som en sten........ Imorgen var min sidste dag i New York.

D.16/10-09

Jeg vågnede op tidligt til endnu en grå dag i New York, men dennegang, min sidste... Endnu engang tog jeg metroen mod syd og søgte mod øst. Jeg havde planlagt at tilbringe formiddagen i Eastside Seaport, en vigtig havn i gamle dage, nu forvandlet til et stort shoppingcenter og museum. Jeg vidste dog ikke det første, før at jeg kom derhen. Jeg så først en masse gamle skibe med mast, byde turrister velkommen og tilbød folk en rundvisning. Men blev der ikke længe. Det hele var bare et stort shoppingcenter. Nu ville du jo fra Danmark tænkte, at hele eller store dele af USA var overdækket af julepynt, præcis som i Danmark omkring August. Nix, de har omkring stadig to helligdage som de skulle igennem før julepynten røg op. Halloween og Thanksgiving. Jeg havde masser af tid den dag, så jeg gik gennem gaderne og op til Times Square. Lang vej.

Her søgte jeg efter lidt frokost, men kom så også i tanke om at jeg havde smurt to peanutbutter-sandwich... MUMS!!! Vil man spare penge, hvilket man jo er nød til i ny og næ, så køb lidt brød og noget billig smørelse. Resultatet er lige så godt, som nogen der har købt en sandwich på en café.

Herefter smuttede jeg i Daffy's, hvilket er Danmarks svar på H&M. Her søgte jeg efter billige bukser, fandt da også nogen til 16 dollar, men tænkte at jeg sikkert kunne få prisen længere ned udenfor New York, så jeg ventede.

Jeg brugte resten af eftermiddagen ved at gå gennem Central Park, og smuttede så over til 5 avenue, hvor jeg skulle hente Cait fra arbejdet. I aften havde vi planlagt at vælte med et brag.

Først fik vi aftensmad på Sub og tog videre på bar. Jeg havde skaffet billetter til et stand-up comedy show, og det skulle være et MUST i New York. Så først skulle vi drikke lidt, før vi tog videre til Comedy, for at drikke noget mere. :-)

Showet startede klokken 8, og vi fik vores eget lille private bord, i en skummel dunkel bar, med en scene forenden.

Ca. fire fyre og en dame gav et to timers langt show. Det er et MUST. Det var sjovt og friskt. Vi havde begge en fed aften med Strawberry Daquiry til folket. Mums... Cait endte dog med at spilde hele hendes kaffe ud over bordet, vores bukser og gulvet, så hun lovede at vaske dem når hun kom hjem.

Omkring ti tiden, var showet slut, vi smuttede hjem for dagen og Cait gav mig lidt låne-tøj indtiil mit tøj var færdig i tørretumbleren. Jeg pakkede min taske og gjorde de sidste ting klar til imorgen. Jeg takkede Cait for al hendes hjælp og hoppede i seng ved midnatstid. Imorgen fortsatte mit eventyr. Næste stop Philadelphia...