D.3/11-09

Idag skulle jeg videre på nye eventyr. Mod New Orleans. Foran mig lå en 13 timers lang køretur. Støn. Jeg vågnede stille ved halvsyvtiden og gjorde mig klar, uden at vække nogen. Med tasken på ryggen gik jeg ud i den kolde morgenluft.

Jeg havde omkring to kilometer ind mod busstationen, og tog først en hurtig omvej, for at købe lidt godt til turen.

Min bus skulle gå klokken ni, heldigvis havde jeg lært at komme over en time før afgang, da man jo ikke kan reservere plads og dumt nok, gik der kun én bus om dagen mod New Orleans, så hvis jeg missede den, var jeg færdig.

På billetten stod der klokken ni, men den kørte kvart over otte. What!!! Der var gået noget galt et sted, men jeg priste min lykkestjerne, at jeg var i så god tid. Hvis ikke, havde jeg skulle tilbringe en ekstra dag i Memphis, hvilket jeg ikke havde lyst til.

Der er ikke så meget at fortælle om min bustur. Jeg læste, skrev blog, hørte musik og gik til angreb på en æske småkager jeg havde medbragt. MUMS!!!

Jeg ankom omkring ottetiden til New Orleans, og fandt til min store lykke, at min nye vært ventede på mig ved hoveddøren. :-D

Jeg smed bagagen ind i bilen og blev kørt hjem til hans garage. Jep garage. Han mistede sit hus efter Katrina, og boede nu i en garage. Efter få minutters hvil, tog han mig mod den berømte Bourbon-Street, hvor jeg skulle smage en kendt sydamerikansk ret. Jambayala. En gryderet med kanin i. Den var ret stærk, og drak hele fem glas vand, mens jeg spiste en nationalret. Er ikke så god til stærk mad. Bagefter gik vi igennem gaden, for at finde live-musik med noget god gratis jazz. Vi fandt et godt skummelt sted med øl til 2 dollar. Ja, jeg klager ikk :-).

Her sad vi lidt over en time, før vi kørte hjem og krøb til køjs. Min vært havde fortalt at klokken syv imorgen skulle han ud og løbe med en ven, hvis jeg ville kunne jeg komme med. Jeg takkede ja og faldt i søvn. Det er fantastisk at møde så mange forskellige typer. Man ser livet fra mange vinkler. Gad vide hvilken vinkel jeg vælger, når jeg endelig kommer hjem igen.

D.4/11-09

Vækkeuret ringede omkring halv syv. Min vært var allerede oppe og lavede kaffe til os begge. Jeg gjorde mig klar og drak langsomt kaffen, mens at han tog et par cykler frem. Vi skulle først cykle 2 mil over mod hans løbepartner. Man hvor var det en fantastisk følelse at komme op på cyklen igen. Det havde jeg savnet meget. "Løbevennen", var en ældre dame i 50erne. De var begge hardcore løbere som sagtens kunne løbe en time i træk uden pause. Jeg derimod løb fem minutter af gangen. Go kyllingelår :-D. Så vi begyndte at løbe vejret var perfekt og det var dejlig varmt. Min vært havde foræret mig et par løbeshorts, der passede mig perfekt og lånt mig et løbeur. Tror vist det var fra tidligere couchsurfere, en havde en del "glemte ting" i garagen.

Jeg løb en hel time! Selvfølgelig ikke i en køre. Løb fem min og gik fem. Løb igen og gik. etc. De to var selvfølgelig løbet fra mig, men jeg skulle nok indhente dem om et par år :-S.

Vi kom hjem og fik en god portion morgenmad, før vi hoppede ind i bilen og kørte ud af New Orleans. Louisianna er kendt for dets sumpområde, så værten ville tage mig derud til en gratis guidet rundvisning og muligvis se alligatorer. En asiatisk parkbetjent ventede ved begyndelse til den lille træbro/sti der førte ind i sumpområdet og tro det eller ej, men vi ente med at tilbringe over to timer derinde. Der var så meget at fortælle og vi så masser af dyr. Fire skildpadder, fire alligatorer, tre slanger og masser af tossede fugle. Fedt!!!

Jeg var virkelig glad for at vi gjorde det, så vi så lidt af området istedet for bare byen. Og det var gratis.

Vi stoppede for frokost ved en kinesisk restaurant, hvor jeg kun spiste halvdelen og gemte resten til aftensmaden senere. Min vært skulle studere, så jeg blev sat af i hjertet af New Orleans, hvor jeg tilbragte en varm eftermiddag med at gå rundt og tjekke byen ud.

New Orleans er en herlig by, fyldt med masser af fransk arkitektur. Elsker det. Gaden er fyldt med musikalske kunstnere. Fløjtespillere, violinister, guitar-hippier og endda hele band og orkestre. Midt på åben gade, hvor folk spontant bryder ud i dans og smånynnen. Jeg gik over mod havnen først, hvor jeg nød en lækker udsigt over Mississippi-floden. Bagefter gik jeg tilbage til det franske kvarter, hvor jeg langsomt slentrede gennem Royal-Street, hvilket er kendt for en masse kunst-gallerier og tøjbutikker. Det var også her jeg fandt de fleste musikalske talenter på gaden. Enten stod de alene eller i små grupper. Jeg gik ind og ud af de små gallerier, mens at jeg nød kunsten og musikken fra gaden. Jeg fortsatte videre af den berømte Bourbon-Street der er fyldt med liv, caféer, restauranter, stripbarer og værtshuse. Gennem gaderne red der hestevogne og følte virkelig at jeg blev sparket tilbage til Paris. Musikken og mest den franske arkitektur, hvilket virkelig har givet New Orleans sin kendte charme. Og så er der selvfølgelig Voodoo, hvilket byen også er berygtet for. Så godt nok et par butikker på vejen, når jeg gik ind var der altre hvor der stod at det ville bringe stor ulykke hvis jeg rørte den, så jeg undgik fristelsen og gik ud igen. Jeg sku ikke nyde noget.

Min vært havde givet mig en lånemobil, som han gir til alle couchsurfere. God idé. Så ved sekstiden ringede jeg til ham, han hentede mig og vi tog hjem for at hvile fødderne og spise aftensmad. Jaaa... Kinesisk.

Det var blevet planlagt at mødes med hans venner i aften, til en kortaften på en lokal café, men kun hvis jeg ville. Og selvfølgelig sagde jeg da ja. Ville ikke undgå nogen mulighed for at socialisere amerikansk vis. Hvis du ville lære kulturen i et land, så må du mænge dig med de lokale. Det kan en sightseeing tur ikke hjælpe dig med.

Så senere på aftenen tog jeg en pæn rød kjole på og afsted kørte vi ind mod Bourbon-Street. De sad allerede ved caféen og ventede, jeg bestilte en kop kaffe som var kendt der. Sød kaffe. Ikke med sukker. Den havde bare en sød smag.

Og spillet kunne gå igang. Det var vildt sjovt, og jeg var glad for at jeg gjorde det. Vi sad i fire timer og spillede, indtil cirklen langsomt brød op og vi besluttede at trille hjem igen. Imorgen skulle vi løbe igen. Men ikke sammen med løbepartneren. Det gjorde de kun en gang om ugen. Det her var helt mit eget ønske. Og han havde planlagt at løbe gennem de riges kvarter, hvor flere filmstjerner også boede. Og husene er alle bygget i victoriansk stil, så det måtte jeg bare tjekke ud. Nat nat

D.5/11-09

Vi sov en smule længere idag, og fik en god kop kaffe før vi kom afsted. Han kørte ud mod det rige kvarter hvor samtlige huse var bygget i en victoriansk stil. Vildt store og flotte. Flere havde deres egne gartnere gående rundt ude i forhaven, og endda personlige hundeluftere. Vi løb en god runde gennem flere gader og i zigzag, da vi pludselig stoppede halvvejs. Min vært fortalte mig historien om at han mødte Nicolas Cage's personlige hundelufter, og pegede hans hus ud. Så her stod vi og kiggede gennem porten til Nicolas Cage's hus. Og hoveddøren var åben!!!! Min vært tog hans avis, der lå ved porten og tænkte at vi måske kunne lokke ham frem fra sit skjulested. Men nej, han kom aldrig frem, men ret sjovt at vide at en celeb bor der.

Et par gader længere henne løb vi gennem et filmset. De var igang med at stille kulisserne op til en helt ny film, hvilken det var fandt vi aldrig ud af, men hvis du ser en film med to tossede malplacerede løbere i den. Så er det mig!!! Det var anden gang at jeg kom gennem et filmset. He he... Jeg forbereder mig til Hollywood. Watch out!!!

Da vi var færdige med at løbe tog vi hen til et lille fransk bageri, hvor vi gik amok i crossaints og kanelsnegle. Mums! Det hele smager meget bedre når det er fortjent. Vi kørte hurtigt hjem, tog et bad og han kørte mig bagefter ind mod centrum igen, hvor han satte mig af ved Det franske Marked. Solen skinnede fanttastisk, så det var herligt at gå igennem det lille marked fyldt med malerier, smykker og tasker. Ingen mad. Okay en lille smoothiebar, det var det.

Jeg fortsatte ned gennem gaderne, forbi historiske bygninger og voodootempler. Gik en god tur langs havnen og sidst på dagen fik jeg en god massage. 5 dollar. 5minutter.

Min vært hentede mig ved sekstiden. Han havde planlagt noget specielt for aftenen. Klatring. Vi tog sammen op til en tre timers klatring. Det var hårdt. Det var mega hårdt og efter tre timer kunne jeg ikke engang komme til toppen i børnebanen. PAUSE!!!

Vi tog over til Wendy's for at få lidt energi igen... Der findes sikkert bedre måder, men det smagte sku meget godt :-D.

Dødtrætte tog vi ikke hjem endnu. Det var min sidste dag her, og den skulle ikke gå til spilde. Vi tog ind til byen og at høre lidt fantastisk jazz. Og vi fandt lige stedet. Med bowlerhat på hovederne spillede et lille fem mands orkester op til dans, og alle i baren rokkede med. Det var fedt og det var gratis. Sådan...

Vi tog hjem godt tilfredse. Klokken var omkring halv et da vi kom hjem, og jeg vidste at jeg skulle op ved tre tiden. Min bus gik klokken fire. Min vært havde sagt ja til at køre mig derhen til dette ugudelige tidspunkt.