D.30/12-09

Da jeg vågnede op, stod månen stadig højt og mørket var tæt. Jeg havde allerede pakket min taske, hvilket jeg på det tidspunkt var glad for, så jeg rullede blot hurtigt i mit tøj og tog en sweater på. Det kan godt blive køligt her... En time senere blev jeg smidt af ved lufthavnen, jeg vinkede farvel til T og tog den halve times flyvetur mod Oahu, i solopgangen... :-)

Da jeg landede, fandt jeg hurtigt frem til en bus, der kunne tage mig ind mod byen, og derfra traskede jeg mod min næste vært, som jeg kun skulle overnatte hos i to nætter.

A bød mig velkommen og tilbød mig en madras på gulvet. Han var lidt sær, da han fortalte at han boede sammen med én som han ikke havde fortalt at en couchsurfer ville dukke op, og bad mig lade som om at jeg var hans danske kusine... Hmmm... Han ville også ha at jeg var ude af huset før klokken ti imorgen, før at hun vågnede op. Syndes det hele lød lidt mærkeligt, men det var kun to nætter så jeg overlevede nok... Troede jeg...

Jeg tilbragte dagen i en genbrugsbutik, på jagt efter bukser og muligvis lidt pænt tøj til imorgen, så smuttede jeg (efter at søge over en time efter det) på café, fik mig en kop kaffe og travede tilbage mod A's bolig.

A lavede lidt lækker kylling med grøntsager og han spurgte ivrigt om min rejse. Alle de steder jeg havde været og min farvorit egn. Fræsede rundt på internettet resten af aftenen, før at jeg faldt i en dyb søvn på gulvet... Zzzz...

D.31/12-09

Nytårsaften. Wauw... Føltes uvirkeligt, at det allerede var nytår. Alt det jeg havde gjort det sidste halve år stod så tåget, for der var så meget der bare ramlede sammen. Nu og da fik jeg små pludselige billeder af dejlige minder, der væltede frem i mit hoved. Små klip uden sammenhæng. Ufatteligt, så meget der er sket det sidste halve år, og jeg har stadig syv måneder igen. Kan slet ikke forestille mig, hvordan det hele vil ende. Gad vide om jeg har tabt mig???

Men idag skulle året sluttes med et brag. Mit første ønske var at tage den tidlige morgenbus op mod nordsiden, hvor at de lokale rejesøer holdt til, og at man kunne spise rejer der lige var trukket op af vandet. Det kunne da ikke blive bedre. Min ønske stod klart. Kokos-rejer!!!

Bussen tog over to timer, men det var det hele værd, for et godt sidste farvel måltid. Mums!

Tog bagefter bussen videre mod østsiden af øen og steg af ret tidligt, da jeg så hvor indbydende stranden fløj forbi. Den måtte bare vandres. Så det gjorde jeg da. Tog skoene af, og med dem i hånden traskede jeg gennem det bløde sand og lod vandet kærtegne mine fødder. Lod mit sind vugge i takt med bølgerne og snuppede en tur over vandet i en trægynge som hang ned fra et træ.

Da jeg senere kom tilbage til Waikiki, tjekkede jeg min e-mail, og så at en couchsurfer havde tilbudt alle om at mødes kl. otte ved Mac Donalds, for at fejre nytåret sammen. Fedt!!! Jeg havde min plan for i aften.

Jeg smuttede i en kiosk hvor jeg købte et par ukendte øl (GØR DET IKKE), prøvede lykken og lidt chips for i aften. Var blevet ret sulten og solen var ved at gå ned, så jeg skyndte mig hen på Dukes i håb om at der stadig var et ledigt bord, selvom det var nytårsaften. Til mit store held, havde nogen lige aflyst deres bord, så der var et ledigt for en time, mere havde jeg da ikke brug for. Jeg bestilte et glas champagne og startede med en salat. Der var live-musik fra et fjernt sted i restauranten og lige foran mig gik solen majestætisk ned for at ønske tak for et godt år. Med glasset i hånden, ønskede jeg mig noget for det nye år og drak en skål på det. Så kom hovedretten, hvilket blev kaldt, Fiske-Luau. Det var det også. Rejer, muslinger og flere forskellige af øens bedste fisk, blandet sammen i en kokos-sovs og det smagte fantastisk. WAUW!!!! Jeg havde haft en god og lang dag. Glædede mig allerede til at slutte den af med min helt nye hobby, couchsurfing.

Da klokken blev otte, var vi ni der mødtes. Tre piger og seks drenge. Sammen gik vi mod stranden, hvor vi delte vores drikkevarer og snakkede aftenen ud. Pludselig begyndte det at styrte ned, og vi løb alle i hver vores retning for at komme i ly. Noormalt regnede det aldrig sådan på Hawaii... Sikke en måde at afslutte året på.

Heldigvis varede det kun ved i en halv time og lidt efter lidt, vendte alle tilbage til deres pind på stranden. Så blev klokken tolv!

Fra en lille båd ude i det fjerne skød de op med det mest proffesionelle fyrværkeri jeg længe havde set. Eks. Tre hjerter gennem hinanden. Resten skal ses. Men det var faktisk alt hvad der var at se. Fik af vide at mange andre fyrede af, men når man stod på stranden, kunne man kun se båden. Ret skuffende faktisk. Var jo selv vant til at hele himlen lyser op og overalt hvor man vender hovedet var der kamp til stregen, bang og farver.

Sammen med en af pigerne tog jeg på bar i et par timer, til live-underholdning, før at jeg slingrede hjem til min madras på gulvet :-p. Mine sidste tanker var hvad året mon ville bringe. Livet vil altid gå op og ned, men det er forandringerne som man skal se frem til. Uden dem ville livet da være lidt for kedeligt.

GODT NYTÅR ALLESAMMEN!!!

D.1/1-10

Jeg var trillet hjem i seng omkring halv fire tiden, og havde kun fået få timers søvn, før at min vært igen vækkede mig ved syvtiden. Træt som jeg var, faldt jeg i søvn en time mere, før at min vært havde stillet en skål morgenmad på bordet til mig, og blev ved med at vise mig hvad klokken var. Jeg havde efterhånden vænnet mig til at værter kunne tage på arbejdet, og jeg fik frit leje til at gøre mig klar til at smutte i stilhed, så jeg troede at han talte om sig selv.

Da klokken blev kvart over ni, blev han rasende. Jeg skulle ud af hans hus nu, uden teater. Han sagde at nu havde han gjort sin pligt og at det var den næste værts tur til at tage over. Jeg var rystet, og fortalte at en vært, ikke kunne smide en anden ud på den måde. Han råbte f*** Couchsurfing, og jeg greb alle mine ting. Smed dem ud af lejligheden, ved hans hoveddør og begyndte at pakke der. Han ville ha mig ud nu, men det ville stadig tage ti minutter at pakke, ellers kunne jeg slet ikke gå nogen vegne.

Han var da ligeglad. Selvom jeg var udenfor, truede han med at ringe til politiet, hvis jeg ikke forsvandt nu. Jeg fik pakket og løb ned af trappen med mine sko i hånden. På parkeringspladsen, smed jeg tasken og tog mine sko på. Jeg fik tasken på ryggen og begyndte at vandre væk. Vendte mig om en sidste gang, og der stod han og kiggede ud over balkonen mens han snakkede i telefon. Han havde fandmer ringet til politiet, fordi at jeg satte mig på parkeringspladsen for at tage sko på. Jeg rystede på hovedet og vendte ryggen til denne dårlige oplevelse.

Det tog mig nooget tid at komme over det igen, men heldigvis tog det over en time at komme frem til min næste destination. Mine nye værter, et par, boede i et hus ved en sports-camp oppe på et bjerg/bakke... Tjjaa... temmelig højt oppe. De havde udsigt til Ewa-beach, syd/vest-siden, hvilket skulle give jer en idé om hvor det var. De havde allerede fortalt at de boede langt fra alt, men for mig var det perfekt siden at jeg kun søgte sol og afslapning, de sidste par dage inden mit næste fly mod New Zealand.

Jeg ankom til den mest støvede og forladte by ever, ringede til min nye vært og en time senere samlede han mig op i en blå truck og afsted gik det op i højere skylag. Fra deres hus, havde de en fantastisk udsigt ud over hele byen, og foran os gik solen ned til ære for os. Nåede desværre aldrig at opleve dette, men hvorfor kommer... Det kommer...

Jeg blev vist rundt i huset og gennem deres sports-camp. Her mødte jeg alle tøserne der arbejdede her og de var netop på vej ned for at surfe. De var super flinke og jeg var frisk på at tage med. Ikke dårligt at starte året med at tage ud og surfe i Hawaii.

Siden det var en sports-camp brugte de selv udstyret, og det gav mig derfor et gratis surfbræt. Fedt!!!

Sammen tog vi ud til tre meter høje bølger og surfede i solnedgangen. Wauw. Jeg blev fyldt med adrenalin mens at bølgerne væltede mig om kuld, slog mod mig og bedst af alt, gav mig et lift mod stranden. Det var svært at fange en bølge, men når man så endelig gjorde, udbrød hver enkelt et glædeshyl som kunne høres langt væk. Fedt at overvære det.

Elskede den fart som brættet fik, når man endelig fangede en bølge, og man tror det er så svært at stå på det, men at holde balancen er så overraskende nem at jeg endda lærte mig at dreje lidt med fødderne. Hvis jeg ikke havde gjort det, var jeg ramt ind i en anden :-p. Et tidspunkt, bar den ene bølge efter den anden mig mod revet, og jeg ville ramme stenene, hvis jeg ikke sprang af. Her var det vigtigt at jeg ikke bare sprang, for der kunne være sten dernede. Dit hoved bliver utrolig klart i en farlig situation. Det kunne være blevet farligt, hvis jeg havde ramt revet med fuld fart, så jeg kom ned på hug og gled langsomt af. Strømmen var stadig stærk. Med alle mine krafter fik jeg halvt vendt brættet, og svømmet over mod den sikre og mere sandet ende af stranden. Havde på fornemmelsen at en livredder kiggede i min retning. Uuuppsss... Alt under kontrol. Øhhh... Sådan næsten da... :-)

Vi vendte hjem og besluttede at gentage successen imorgen aften igen, så vi lod surfbrættene blive på. Min sidste vært var vendt hjem fra arbejde. Hun var mega flink og fortalte mig at jeg skulle aldrig spørge om mad. Bare tage hvad jeg kunne finde.

Resten af aftenen var hele huset fyldt med venner og ansatte fra campen, til en Wii-sport-aften. Og der var kamp til stregen. Vi bowlede, spillede tennis (nok verden mest farlige spil, når der er fire deltagere og man hele tiden rammer hinanden med fjernkontrollen...Avvv) og golf (kan hverken finde ud af den ægte eller elektroniske version :-S). Havde en fed aften, så selv hvis en dag begynder dårlig kan man altid sørge for at den ender godt.

D. 2/1-10

Jeg vågnede omkring ni tiden, ved at min vært G spurgte om jeg ville med tøserne ned og surfe om ti minutter. En pludselig impuls beslutning. I et hop smurte jeg mad, mens at jeg dansede rundt med bukserne i én hånd. Med åbne sko og en halv åben taske, hoppede jeg ud i deres ventende bil og afsted gik det. I bilen spiste jeg mine hurtigt sammenklappede pebberostemadder og appelsiner og gjorde mig klar med tøserne til at kaste os ud i bølgerne igen. Sweet!

Samme succes. Fedt... Vi gled med bølgerne i tre timer og mine ribben var ømme fra brættet og bølgerne. Det er sku hårdt at surfe.

Jeg kom hjem senere på eftermiddagen og satte mig i sofaen ude på tereassen. Mens solen var på vej ned sad jeg og læste, med en skål rå mandler. Mums!!! Sådan skal en god hyggedag forbringes. Om aftenen var der unge studerende som overnattede på campen, så G skulle lave mad til dem. Jeg blev inviteret med.

Sad med et par af tøserne. To af dem havde ekstra arbejde andre steder, så de var der ikke den aften. Bagefter smuttede jeg op og skrev på min blog. Faldt i søvn med min computer og deres mini-hund i mine arme. Den havde sneget sig op til mig, mens at jeg lå og bobblede... Harmoni....

D.3/1-10

Idag vågnede jeg langsomt til total afslapning. Det var min sidste dag og jeg skulle ikke bevæge mig en tomme eller næsten ikke. I begyndelsen havde jeg jo planlagt at wwoofe i Hawaii en hel måned, så min mor havde sendt mig en julepakke med hjemmelavede gaver fra min lillebror.

To af tøserne havde tilbudt at køre mig derhen for at hente pakken, det var jeg med på. Enten det eller seks timers bus køretur. Nej tak. Heldigvis var pakken kommet og fik en varm hjemveg følelse, af julekortet med min lillebrors billede på siden. Snøøøft...

Tilbage vendte jeg tilbage til min oprindelige plan. Så jeg satte mig i sofaen med nødder, en bog og og kop varm te. Ahhh...

Her sad jeg indtil tre tiden, hvor at jeg havde en aftale med en af pigerne, om at smutte i biffen sammen og se Avatar. Nu havde jeg hørt i så lang tid, hvor fantastisk den var, så var det da sørme også på tide. På vejen ned, stødte vi på en af de andre piger, som også ville med. Tilbage vender vi og to minutter senere er vi tre piger på vej ind til, hvad der var min første (tror jeg) 3D oplevelse.

Filmen var fantastisk, men vil ikke reklamere i min blog :-p. Eller jeg prøver ikke på det.

Om aftenen var hele huset fyldt igen med venner og familie udefra. Selvom de boede over ti kilometer væk fra civilisationen, betød det ikke at folk lod sig stoppe af det :-D. Den stod på hjemmelavet mad, tøsesnak, øl og boksekamp over wii. Vi endte også med at uddele mange ægte tæsk med fjernkontrollen. Auch....

Havde en fed aften, hvilket også var min sidste på Hawaii... Snøft Snøft... Imorgen aften gik mit fly mod min sjette destination, New Zealand. Wauw. Føltes at jeg har rejst i så lang tid, mærkeligt at jeg ikke engang er halvvejs endnu... Men jeg har allerede klaret mig så langt, så kan jeg da også klare den resten af vejen. :-D. Vil ihvertfald ikke hjem endnu. Ikke uden kamp ihvertfald.

D.4/1-10

Jeg vågnede stille op og pakkede min taske. På farten igen, eller ihvertfald senere... Jeg fandt mig lidt godt i køleskabet og nød min morgenmad, med en kop te i hånden... Mmmm... Et hurtigt bad og en bog i hånden bagefter... Ikke det store idag, bare dovne.... Boble boble boble...

For at mærke mine ben igen, valgte jeg at tage på en vandretur oppe i bjergene bag ved. Der var ikke særlig meget at se. Et par år siden havde der været skovbrand, så de fleste træer stod sodet tilbage. Det var også overskyet idag, men det var nu godt at komme lidt ud, før at jeg vendte tilbage til min sofa på terreassen. ZZZ...

Solen var ved at gå ned, da jeg endelig lettede mig, fik tasken på ryggen og sagde farvel til mine værter. De havde arbejde, men tøserne havde fri, så de tilbød at give mig et lift mod lufthavnen.

Mit fly gik kvart i ti, og jeg ville lande i Auckland omkring kl. seks om morgenen. Det bedste ved det hele var at jeg ikke vidste hvor jeg skulle hen overhovedet. Havde skrevet til forskellige værter i Auckland, men ingen havde plads overhovedet, så jeg havde intet sted at sove og havde ingen tanker om at søge efter et hostel. Ville være fedt, men min økonomi ville ikke være enig. Det skulle nok blive spændende. Sendte det ikke mange bekymrede tanker den aften.

Sagde farvel til tøserne. Checkede mine tasker ind og satte mig ventende ved gaten. Elsker Boeing fly. Vi har hvert vores lille sjove tv, et tæppe og man føler sig mere sikker i luften. Jeg gør ihvertfald. Jeg gik igennem gaten og sendte mine sidste tanker mod Hawaii.

Farvel, til vi ses igen...